Netværksmøde: Sikring af kulturmiljøer gennem samarbejde
Kultur- og bygningsarv aktiveres mere og mere gennem nye initiativer, hvor kommuner søsætter samarbejder på tværs af private, offentlige og frivillige kræfter. I Roskilde findes både ældre og mere moderne kulturmiljøer, hvor mange aktører præger udviklingen, og derfor var det oplagt at placere årets første netværksmøde i den gamle kongeby.
Erfaringer fra Roskilde Kommune
Scenen blev sat af Adam Voss, planlægger i Roskilde Kommune. I den tidligere byrådssal i byens gamle rådhus – i dag Byens Hus - fortalte han om, hvordan kommunen arbejder med at bevare bygningsarven i en tid med vækst. Og om, hvordan han oplever den ændrede planlæggerrolle fra myndighed til facilitator for det lokale fællesskab.
Med Adam Voss’ ord er Roskilde en smørhulskommune – ikke mindst i kraft af placeringen i et smukt landskab og tæt ved hovedstaden. Derfor er der brug for en stærk vision til at håndtere pres fra bl.a. private developere. Problematikken løses i Roskilde bl.a. gennem procentuelle mål for, hvor meget vækst der er plads til. Og ikke mindst arbejder man med en række konkrete styringsredskaber i planlægningen, heriblandt:
- Forvaltning af Den Grønne Ring, som går rundt om byen og sikrer nærhed til rekreative arealer. Ny byudvikling holdes i bymidten, og der arbejdes aktivt med at skabe visuelle og fysiske forbindelser og fortætning.
- Fokus på bevaring og samklang mellem nyt og gammelt
Lokalplanlægning i dialog med borgerne imødekommer udfordringer med ’mikro-fortætning’ (dvs. nedrivning af eksisterende villaer til fordel for nye og væsentligt større enfamilie-boliger, der bryder med den eksisterende byggestil og boligstørrelse). - En aktiv boligpolitik sikrer, at nye boliger planlægges inde i selve byen og fastholder fokus på blandede boligformer og mangfoldige brugergrupper.
Succeshistorien er den tidligere husholdningsskole, Haraldsborg, som en privat developer ønskede at rive ned for at opføre nye boliger. I stedet valgte kommunen at sælge bygning og tilhørende park til Liljenborgfonden, som har omdannet stedet til julemærkehjem.
Byens Hus – kommunens permanente folkemøde
Sekretariatsleder Katrine Krone, Byens Hus, gik på scenen med et oplæg om, hvordan bygningen har udviklet sig fra at være rådhusbygning og hospitalsbygning til moderne medborgerhus midt i det historiske Roskilde. Kommunen har etableret de fysiske rammer i de fredede og bevaringsværdige bygninger, men indhold og initiativ er givet fri til brugerne – alle kan låne faciliteterne gratis, hvis de åbner arrangementet for offentligheden. Og alt i alt bliver det til 2300 borgerinitierede arrangementer om året, fortalte hun.
Hvordan kan staten bidrage?
Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, satte fokus på samarbejdet mellem stat og kommune. Hun fortalte om, hvordan staten kan være med til at støtte op om og sparre med kommuner og museer om udvikling og sikring af kulturmiljøer.
Hovedbudskabet var, at Slots- og Kulturstyrelsen gerne vil i dialog med kommunerne, inden nye projekter udvikles. Som eksempel fremhævede hun bl.a. Skolen ved Sundet i Ørestad i København. Den blev først tegnet som en meget stor og markant bygning, der overskyggede den fredede nabobygning, men i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen blev projektet nedskaleret.
Staten kan hjælpe med fx overblik, analyse og afprøvning, og derudover ønsker man, at de lokale museer inddrages mere i kommuneplanlægningen. Merete Lind Mikkelsen tilføjede, at Slots- og Kulturstyrelsen gerne vil understøtte en udvikling, som i højere grad sikrer, at der bliver taget højde for lokale særkender. Så der bygges videre på det enkelte steds fortælling, og alle steder ikke kommer til at ligne hinanden.
Det gamle og nye Roskilde
Med en byvandring ved Birgitte Løkke, landskabsarkitekt i Roskilde Kommune, fik netværksmedlemmerne mulighed for at se nærmere på Kulturstrøget, der forbinder Roskilde Domkirke (verdensarv) med en række andre historiske bygninger og oplevelser. Deltagerne hørte også om fornyelsen omkring Sortebrødre Plads, hvor en p-plads skal forvandles til boligområde. Herefter gik turen videre til byens gamle skoleslagteri og medborgerhuset INSP!
Inspiration fra INSP!
Den bedste måde at skabe trivsel for mennesker med mange forskellige baggrunde på er et åbent og inkluderende fællesskab. Det var budskabet fra Stine Bardesleben Helles, konstitueret direktør i INSP!.
INSP! er et mødested og en forening, som drives af brugerne selv og danner ramme om små og store fælleskaber, kreativ udfoldelse, fester, møder og konferencer, folkekøkken, iværksættermiljøer og meget andet. Stedet er et godt eksempel på, hvordan mere ydmyg bygningsarv (byens gamle skoleslagteri) kan få nyt liv. Og ikke mindst hvordan lidt ramponerede fysiske rammer kan støtte op om kreativitet og fællesskab. Ved at arbejde aktivt med værtsskab sikrer man på INSP!, at alle brugere hilses velkommen og inkluderes i fællesskabet, og der er kun én regel: Alkohol er bandlyst. Når ansvaret lægges ud, tager brugerne vare på hinanden og bygningen, lyder erfaringen.
Aktiviteterne finansieres bl.a. gennem foredragsvirksomhed og rådgivning i de principper, INSP! har udviklet. Kommunen bruger INSP! til bl.a. møder, og stedet er en vigtig brik i hele byudviklingen omkring det tidligere skoleslagteri.
Musicons mange muligheder
Dagen sluttede med en rundvisning i Musicon – en ny kreativ bydel, der ligger på et tidligere industriareal mellem Roskilde Dyrskueplads og Roskilde Station. Gunilla Stine Rasmussen, projektleder i Musicon-sekretariatet, viste rundt i området, der huser start-up-virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner fra danseteater til rockmuseum, kunstskole, skatehal, øvelokaler og meget andet. Der er opført omkring 200 ungdomsboliger, og rækkehuse og ejerlejligheder er under opførelse og planlægning. En del af områdets kulturarv – et par af de store industrihaller - er bevaret og under omdannelse til nye funktioner.
Musicon-området er ikke omfattet af en helhedsplan, men er udviklet ud fra devisen om, at der skal være plads til midlertidige aktiviteter. Læringen er bl.a., at aktørerne skal stilles en tidshorisont på min. 5 år i udsigt (ellers vil de ikke lægge de fornødne kræfter i projektet), at man skal huske at planlægge for kvalitet, og at det tager tid at rulle en helt ny bydel ud.
Rundturen kom også omkring Makers Corner - maker space, ungdomsklub og værested for borgere med psykiske vanskeligheder – og den nyindviede Roskilde Festival Højskole. Makers Corner er et levende brugerdrevet fællesskab. Og højskolen fusionerer stedets industrielle fortid med højskoletraditionens værdier og den drivkraft og energi, som Roskilde Festival er bannerfører for.
Læs mere om Roskilde Festival Højskole
Kommunens Musicon-sekretariat blev etableret i 2008 og bliver på stedet i yderligere 5 år.
