Strontiumisotop
Fig. 1. Strontiumcyklus. Tegning af Michael Nørgaard Jørgensen og Karin Margarita Frei.
Strontiumisotoper
Af Karin Margarita Frei
Strontiumisotoper bruges indenfor arkæologi med det formål at afsløre menneskers og dyrs levested. Dermed kan man bruge denne metode, når man gerne vil have undersøgt forskellige individers oprindelsessted, eller når man gerne vil have information om mulig importhandel af genstandsmaterialer som fx tekstiler.
Strontiumisotoper fungerer som en slags geologisk GPS, og metoden er baseret på det princip, at forskellige geografiske områder bærer en karakteristisk "strontiumisotop signatur" som betegnes 87Sr/86Sr, og som indbygges i menneskernes og dyrenes krop via den mad de spiser og det vand de drikker.
Med andre ord, strontiumisotop signaturen fra et bestemt område inkorporeres via fødekæden, som igen kan spores til et bestemt geografisk område med en karakteristisk strontiumisotop interval.
Læs også den uddybende artikel
Metoden bruges i dag i forbindelse med arkæologiske udgravninger og arkæologiske forskningsprojekter over hele verden og i alle forhistoriske og historiske perioder. Resultaterne af disse undersøgelser har givet og giver fortsat megen viden om:
- migrationer,
- handelsruter og
- netværksforbindelser.
Strontiumisotoper kan derudover med fordel bruges samtidig med fossilt DNA (aDNA) undersøgelser, i det de afslører to forskellige dimensioner af oprindelse. Hvor aDNA fortæller noget om individets genetiske oprindelse, dvs. den genetiske arvemasse, så afslører strontiumisotopanalyser derimod, hvor det enkelte individ er opvokset, og om han/hun er flyttet i løbet af deres liv.
Et godt eksempel, hvor man har brugt strontiumisotoper og aDNA på samme arkæologiske materiale, stammer fra en arkæologisk udgravning i Eulau i Tyskland fra 2005. Udgravningen har afsløret en ca. 4.600 år gammel jordfæste massegrav med både børn og voksne, hvor alle er gravlagt samtidigt.
Den tværfaglige undersøgelse viste, at der var en direkte genetisk relation mellem barn og forældre, og på den måde dokumenteredes den hidtil ældste erkendte kernefamilie.
Derudover viste strontiumisotopanalyserne, at mænd og børn højt sandsynligt var lokale i modsætning til kvinderne, som havde oprindelse udenfor lokalområdet. Dette tyder på, at exogami blev praktiseret allerede under den sene del af stenalderen.
Læs mere om analyserne af massegraven her
strontiumisotop & organiske genstandsmaterialer
Fig. 2. Lusehøj tekstil lavet af nældefibre. Foto: Karin Margarita Frei, Nationalmuseet.
I de seneste år, har man videreudviklet strontiumisotop metoden til også at kunne bruges på organiske genstandsmaterialer så som tekstiler. Et godt eksempel på dette stammer fra et dansk bronzealderfund fra Lusehøj ved Voldtofte på Fyn. Lusehøj betragtes som Nordens rigest udstyrede gravhøj fra midten af yngre bronzealder (ca. 900-700 f.Kr.).
Højen rummede en bronzeurne som indeholdt de brændte ben af en formodet fyrste svøbt ind i flere lag tekstiler. Et af tekstilerne viste sig - via nye mikroskopiske analysemetoder, at være lavet af nældefibre. Strontiumisotopanalyserne af disse fibre afslørede, at nælden kom langsvejs fra, og at den højst sandsynligt stammede fra samme sted som selve bronzeurnen, nemlig Østrig. Dette er således det ældste bevis for handel med tekstiler i vor forhistorie.
Endvidere kan man bruge metoden på mosefund, som fx Huldremosekvinden fra før romersk jernalderen. Huldremosekvinden bliver betragtet som det mest velklædte moselig fra dansk forhistorie. Overraskende opdagede man yderligere rester af endnu et tekstil/klæde stykke, som var lavet af plantefibre, som man mener at Huldremosekvinden bar under uldklæderne og skindkapperne.
Strontiumisotopanalyserne viste, at uldtørklædet var fremstillet af lokal uld, derimod, viste plantefibretrådene sig at være fremstillet af plantefibre, som kom langvejs fra, muligvis fra Norge eller Sverige. Derudover, viste strontiumisotopanalyser af Huldremosekvindens hud, at hun havde opholdt sig i udlandet en periode formentlig kort før sin død. Disse resultater løfter sløret for nye lag af fundhistorien omkring Huldremosekvindens sociale liv og færden, og viser samtidig et hjørne af det førromersk jernaldersamfunds kompleksitet omkring handel og udveksling af tekstiler og menneskers mobilitet i perioden.
Fig. 3. Huldremosekvinde moselig. Forfatteren i gang med at udtager prøver til strontiumisotopanalyser. Foto: Karin Margarita Frei, Nationalmuseet.
Strontium optages ikke jævnt i kroppen. Strontiumindholdet i forskellige skelet- og vævdele stammer fra forskellige tidspunkter i vore liv. Det er vigtig at definerer sin problemstilling og tilpasse og fokusere sine analyser efter dette. Et eksempel kan hentes fra den sjællandske vikingetidsborg Trelleborgs tilhørende gravplads.
Her var opgaven at at undersøge oprindelsessted for så mange individer som muligt. Derfor valgte man at udføre strontiumisotopanalyser af tandemaljen af den første molar, hvor dette var muligt. Grunden til dette er, at denne tands emalje rummer information fra den tidligste del af barndommen.
Undersøgelsen ved Trelleborg afslørede det hidtil største indslag af gravlagte med anden oprindelse end lokal på en enkelt gravplads fra dansk forhistorie.
De gravlagtes tolkes kulturhistorisk set som Harald Blåtand lejesoldater. Denne nye information er særlig interessant i forbindelse med forståelsen af den daværende militære organisation og ikke mindst rekruttering af militær personel.
Fig. 4. Forfatteren i gang med at udtage en prøve af tandemalje til strontiumisotopanalyser i laboratoriet på Dansk Center for Isotop Geologi (DCIG) ved Københavns Universitet. Foto: Karin Margarita Frei, Nationalmuseet.
Man skal også være opmærksom på, at det fornyeligt er vist, at man kan bruge denne metode også på brændte knogler. Det åbner op for bl.a. nye analyser også af brandgrave.
Læs mere om tandanalyse mulighederne her
Litteratur
For litteratur til Strontiumartiklen generelt - se de linkede artikler i teksten, hvor der i hver enkelt findes litteraturlister.
Forside Naturvidenskabelige undersøgelser
Antropologi
Arkæobotanik
Dendrokronologi
DNA
Geofysik
Geologi, Klima & Vegetation
In situ-bevaring
Insektanalyser
Tefrokronologi
Kulstof 14 m.m.
Makrofossilanalyser
Marin fauna
Materialeanalyser (metal, glas, keramik etc.)
Molekylærbiologi
Palæogeologi (XRF-borekerner)
Palæoøkologi (sporer, alger og fungus)
Zoologiske analyser (ikke marin)