Roskilde Palæ

Den gamle bispegård blev i 1700-tallet erstattet af det kongelige palæ.

Historie og betydning

Det kongelige palæ i Roskilde blev bygget i 1733-36 på det sted, hvor den middelalderlige bispegård havde ligget, umiddelbart øst for domkirken. "Absalonsbuen", der forbinder palæet med domkirken, er en rest af den gamle bispegård. Palæets arkitekt var den unge hofbygmester Lauritz de Thurah. Det gulkalkede, firfløjede barokanlæg skulle udgøre en passende ramme for majestæten under gennemrejse eller til ophold i anledning af bisættelser i den kongelige familie.

Palæet dannede hovedkvarter for hertugen af Wellington under englændernes belejring af København i 1807. Senere lagde palæet lokaler til de såkaldte Stænderforsamlinger, der var en forløber for Folkestyrets indførelse i 1849.

I dag rummer Roskilde Palæ udstillingsstedet Kunsthuset Palæfløjen, drevet af Roskilde Kunstforening. Også palæets have og gård bruges til udstillinger, koncerter og andre kulturarrangementer.

Tidligere var Roskilde Palæ også hjemsted for Museet for Samtidskunst og Palæsamlingerne, men museet er overgået til at fungere i projektform i stedet, og Palæsamlingerne er lagt ind under Roskilde Museum.