Vråby Plantage

Bærende bevaringsværdier

Plantagen er meget lysåben og giver gode og afvekslende udsyn mellem fyrreskov og klitområder. Rømø var oprindelig en træfattig ø; men i dag opleves plantagerne som en naturlig og umistelig del af landskabet.

Sammenhæng med

Tvismark og Kirkeby Plantager.

Bevaringstilstand

Det oprindelige formål med plantagerne på Rømø var at skabe læ og beskytte mod sandflugt, som havde været en trussel på øen gennem århundreder. I dag lægges der mere vægt på at gøre plantagerne, og dermed også Vråby Plantage, til afvekslende plantager med godt udsyn og åbne bevoksninger, der synliggør de oprindelige klitformationer. De åbne hedearealer afhøstes og græsses med mellemrum med får for at undgå, at arealerne springer i skov.

Sårbarhedsvurdering

Vråby Plantage hører i lighed med Rømøs øvrige plantager under Lindet Statsskovdistrikt, som vedligeholder områderne. Så længe der bruges de nødvendige ressourcer på dette, er plantagernes sårbarhed ringe, når man ser bort fra risikoen for skovbrande, som i tørre somre kan være betragtelig.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger mod nord Grammarksvej, mod vest Rimmevej, mod syd Langdalsvej og mod øst den vestlige afgrænsning af Vråby/Vesterhede kulturmiljø.

Notater

Litt. Skov- og Naturstyrelsen Vandreture i Statsskovene nr 77 Rømø. Jürgen Friese: Der Atlantikwall auf Rømø, Köln 2003. Hans Ole Matthiesen: Sønderjyland Naturguide, Sønderjyllands Amt 1995.

Generelt

Vråby Plantage er én af Rømøs tre plantager, anlagt i perioden 1923-1933 for at skabe sikring mod sandflugt og for at skabe læ for de bagved liggende landbrugsjorder. Vråby Plantage består af sandede bakker eller klitter, beplantet med fyrretræer, især skovfyr, men også af åbne hedearealer og fugtige lysninger, kær og småmoser. I plantagen ligger øens næsthøjeste punkt, Stagebjerg, 18 m.

Naturgrundlag

Plantagen er anlagt på et gammelt klitområde, som er en del af Rømøs naturlige topografi. Selve bevoksningen er altså ikke oprindelig, men er i dag blevet til en naturlig del af øen. Plantagen blev sammen med Kirkeby og Tvismark plantager anlagt omkring 1923 for at bekæmpe sandflugten. Hovedsagelig består plantningen af forskellige fyrretræsarter, men der findes også mindre områder med eg og birk. Plantelivet er sparsomt, men der er en rig svampebestand. Plantagerne har en stor bestand af rådyr og harer.

Landskab

Der findes et utal af stier og vandremuligheder i plantagen, der ligger midt på sydøen. Mod vest grænser plantagen op til marskengene og markerne, der strækker sig ud mod klitdiget, der vender ud mod Havsand. Mod øst grænser plantagen op til det oprindelige landskab på øen, den kuperede klithede, som udgør Vesterhede og Vråbys landskab. De meget varierende højder inde i plantagen, der kulminerer i det 18 m høje Stagebjerg, giver plantageområdet sin karakter.

Kulturhistorie

Vråby Plantage blev i lighed med øens øvrige to plantager anlagt i perioden fra 1923-1933. Straks efter Genforeningen i 1920 begyndte den danske stat at opkøbe arealer på øen, og i dag udgør statens arealer ca. 4.600 ha. Heraf er ca. 400 ha. tilplantet. Resten er strand, klit, eng og hede. De fleste utilplantede arealer er naturfredede. Gennem især 1600-1700-tallet anrettede sandflugten stor skade på Rømø, blandt andet fordi man lod får og kreaturer græsse frit i heder og klitter og derved ødelagde den i forvejen sårbare og sparsomme vegetation. Ønsket om at begrænse sandflugten og skabe læ for øens landsbrugsarealer var en af årsagerne til, at man fra begyndelsen af 1920'erne anlagde plantagerne. Man ønskede også at skabe arbejdspladser på øen og at skaffe brændsel til øens befolkning. I dag udtynder man de ældste beplantninger for at styrke plantagernes rekreative betydning som fritidsarealer for turister og fastboende. Blandt andet er der også opstået en ridesti i Vråby Plantage, som er forbundet med en tilsvarende sti over heden til den nord for liggende Kirkeby Plantage. Under 2. Verdenskrig indgik bunkersanlæg på Rømø som en del af den tyske Atlantvold. De fleste anlæg ligger i Tvismark Plantage; men også i Vråby Plantage er der rester af bunkers i forbindelse med Stagebjerg, der udgjorde "Funkmessgerät und Flugabwehrbatterie Runxendorf".

Arkitektur

Ingen.