Vråby landsby
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
De egnstypiske, velbevarede huse i det kuperede klithedeterræn udgør de bærende bevaringsværdier.
Sammenhæng med
Juvre, Toftum, Hjerpsted.
Bevaringstilstand
Både langs østsiden af Vråbyvej, langs Langdalsvej og inde i Vesterhedeområdet findes der smukke, karakteristiske Rømø-huse. Der er sket en registrering af Vesterhedeområdet i SAVE-systemet. Seks af husene er i lokalplanen udpeget som bevaringsværdige. Det drejer sig om det fredede matroshus Vråbyvej 24, Vråbyvej 26, 32, Langdalsvej 14, A. Hansensvej 6, Lejrbjergvej 5. De ældste dele af flere af husene stammer fra 1700-tallet, og der er så tilføjet nye bygningsdele op gennem 1800- og 1900-tallet. Desuden ligger der uden for lokalplanområdet også en klynge af bevaringsværdige huse i det sydvestlige hjørne af Vråbyvej (Vråbyvej 21, 23, 25 og 31)
Sårbarhedsvurdering
Med Lokalplan 702 er der lagt op til, at området beskyttes, både natur/landskabsmæssigt og med hensyn til bygninger. I hele den østlige del er der bygget mange nye sommerhuse, som er tilpasset landskabet, og hvor lokalplanen angiver retningslinier mht. husenes størrelse. Stråtag er et krav, og der må kun anvendes traditionelle farver på murede huse og farveløs, brun og sort træbeskyttelse på træflader, således at bygningerne både tilpasses landskabet og den oprindelige byggetradition. Desuden må de huse, der er kendt bevaringsværdige, ikke nedrives eller ombygges uden kommunens tilladelse. De samme regler gælder desværre ikke for husklyngen Vråbyvej 21, 23, 25 og 31.
Afgrænsning
Afgrænsningen følger mod nord Grammarksvej, mod nordøst Vråbyvej ind til Stagebjergvej, derefter mod øst og syd den afgrænsning, som er foretaget i Lokalplan 702. Mod vest er desuden medtaget det hede- og landbrugslandskab, der i store træk er uændret siden slutningen af 1700-tallet, og som i 2001 blev fredet pga. dets natur- og kulturhistoriske værdier samt de huse, der grænser op her til mod vest og sydvest.
Notater
Lokalplan 702 fra 2004. Bert Kelm: Rømø - et vesterhavspræget samfund I - IV. SjA kulturmiljø, Trap, Fonden for Bygnings- og Landskabskultur Tønder Amt (udg.): Rømø - Bygningskulturelle værdier af bebyggelse og bygninger, 1971.
Hovedtræk
Generelt
Landskabsmæssigt er der tale om et kuperet klithedelandskab, hvori bebyggelsen er integreret. Både de gamle huse i sommerhus/lokalplanområdet Vesterhede og de andre gamle huse langs den vestlige del af Vråbyvej besidder fine kvaliteter, som er værd at fastholde. Området virker som et meget "oprindeligt", bebygget kulturlandskab på Rømø, præget af småhuse på begge sider af det fredede landbrugsareal, som Vråbyvej omslutter
Naturgrundlag
Vesterhedeområdet midt inde på Rømø er et kuperet klitlandskab, der er bevokset med lav vegetation. Indimellem ses større plantninger. Kendetegnende for arealet er de bløde bakker, der mod vest går over i landbrugsjord, der ligger indesluttet mellem plantagen og selve hedelandskabet.
Landskab
Det udvalgte område ved Vråby består først og fremmest af hede- og landbrugsareal, der har eksisteret, som det er i dag, de sidste 200 år. Omkring de ældre huse findes små bevoksninger af fyrretræer, mens de yngre huse er omgivet af forskellige typer krat. Den specielle karakter af landskabet opnås ved husene, der føjer sig ind mellem bakker og klitter og følger det naturlige landskab på harmonisk vis.
Kulturhistorie
Hele området, som i dag udgør sommerhusområdet Vesterhede, hørte oprindelig under en helgård, som lå i det sydvestlige hjørne af Vråbyvej, dér hvor ejendommene Vråbyvej 21, 23, 25 og 31 ligger i dag . Vråby kaldes i ældre tid (matriklen 1683) blot "Wraa", dvs. et afsides hjørne i bebyggelsen; men det var her selve gården lå, og gårdens forholdsvis store jordtilliggende blev så senere delt i mange ejendomme. Allerede fra 1600-tallet kendes en række kådnersteder i området, i 1683 var der syv. Dette område har været et typisk Rømø-landbrugsområde, hvor kvinderne passede gården og jorden og desuden tjente til føden ved at kniple, mens mændene i begyndelsen drog på hvalfangst og anden søfart. Senere ejedes husene af mandlige kådnere og håndværkere. I år 1800 var der 21 bygninger i Vråby, af dem eksisterer i dag endnu de 13.
Arkitektur
De gamle huse i Vesterhede- og Vråbyområdet er egnstypiske eksempler på velproportionerede Rømø-huse, først og fremmest de såkaldte matroshuse. Flere af dem er velbevarede anlæg med den karakteristiske udformning , at når man mangler plads, forlænger man enten huset, eller man bygger en ny længe til, så husene bliver formet som et L eller et T. Husene har halvt afvalmede stråtage, ofte med kviste og bevarede skorstene. Fundamenterne er oftest kampesten. Aldersmæssigt har flere af husene en kerne fra 1600-1700-tallet og er så senere ombygget. Flere af husene har klassicistiske pilastre og vinduesindfatninger. Flere steder er de oprindelige havevolde eller jorddiger bevaret, og der er eksempler på lavninger til dyrkning af grønsager. Mange af husene har også bevaret noget af den oprindelige indretning med skabe, alkover og ildsteder i køkkenerne.