Voldstedet Riberhus

Beskrivelser

Bærende bevaringsværdier

Voldstedet med sine grave og tilløbskanaler samt ruinerne på toppen udgør kulturmiljøets bærende bevaringsværdier.

Sammenhæng med

Ribes middelalderlige bykerne, Ribe-marsken.

Bevaringstilstand

Riberhus er som voldsted betragtet velbevaret. Langt de fleste tidligere borge i middelalderbyerne er i dag bebyggede og/eller mere eller mindre sløjfede.

Sårbarhedsvurdering

Slotsbanken er fredet

Afgrænsning

Kulturmiljøets afgræsning følger den grussti, der i dag løber rundt langs yderkanten af voldgraven. Ladegårdsområdet mod sydøst er udeladt, da den nyere bebyggelse har sløret den tidligere anvendelse.

Notater

Hovedtræk

Generelt

På Riberhus voldsted stod i middelalderen en borg, hvis ruiner stadig kan ses på toppen af den store borgbanke. Her har stået et firfløjet bygningskompleks med spir og tårne, hvorfra en foged varetog kongens interesser i området. Den store banke med sine vandfyldte grave er et velbevaret minde om de borge, der har ligget i mange af middelalderens byer, men hvor alle spor oftest er væk i dag. Bygningerne på Riberhus blev revet ned i slutningen af 1600-årene. Fra toppen af banken, der er et meget søgt turistmål, er der en smuk udsigt over både domkirken, by og marsk, og måske var det virkelig her Dronning Dagmar ud i Ribe lå syg i 1212, som folkeviserne fortæller.

Naturgrundlag

Ribes byområde var oprindelig en svagt bølgende hedeslette dannet i slutningen af den sidste istid. Dele af byområdet var dyrket mark i oldtiden, mens andre områder har henligget som engstrækninger ned til Ribe Å. Allerede i middelalderen har menneskelige aktiviteter ændret naturgrundlaget afgørende gennem blandt andet de kanalarbejder, der udgør Ribes befæstning og hvori Riberhus indgår.

Landskab

Fra Riberhus Slotsbanke er det stadig muligt at opleve det bratte sammenstød mellem by og land. Det var tidligere et karakteristisk træk ved købstæderne. Fra voldstedets top er der en smuk udsigt over til den ene side marsken og til den anden side den gamle bykerne domineret af Domkirken. Udsigten led dog væsentlig skade i 1950’erne ved anlæggelse af omfartsvejen vest for byen samt udstykningen af en række villaer mellem voldstedet og den gamle bydel. Fra omfartsvejen har forbipasserende en fin udsigt over Riberhus og den gamle bydel.

Kulturhistorie

Riberhus er første gang nævnt 1320 og kan være efterfølgeren for den kongsgård, der er nævnt i kilder fra 1200- og muligvis 1100-tallet. Som kongelig borg var formålet at varetage og administrere kongemagtens interesser i området. Afgifter og bøder fra bønder og borgere blev opkrævet fra borgen, hvis daglige drift blev varetaget af en foged, der i flere tilfælde vides at have været en lokal stormand. Borgbanken udgør et fast element i en turist-rundtur i Ribe, og fra bankens top er der stadig en smuk udsigt over by og marsk. Området led dog stor skade i 1950’erne, hvor omfartsvejen placeredes mellem byen og marsken, ligesom byggeriet af en række villaer syd for banken effektivt afskar forbindelsen til den gamle bydel. Her lå tidligere slottets ladegård. På nordvest- og sydvestsiden af banken ligger der i dag et kolonihavekvarter, og nogen større kontrast til den gamle kongeborg kan vel dårligt tænkes. På bankens sydlige hjørne rejstes 1913 en bronzestatue af Dronning Dagmar udført af Anne Marie Carl Nielsen. Baggrunden for at placere statuen her var folkevisernes meget tvivlsomme omtale af nævnte dronnings sygeleje i Ribe.

Arkitektur

Riberhus Slotsbanke er det nuværende navn for det store voldsted, der ligger i den nordvestlige udkant af det gamle Ribe. Der er tale om en ca. 8 m høj kvadratisk banke, der ved foden måler 90x90 m omgivet af over 30 m brede vandfyldte grave. I sin nuværende form er den et resultat af en stor restaureringskampagne, der blev gennemført i 1940-1941. Ved den lejlighed blev de tilvoksede grave renset op, og banken delvist gengivet den form, den havde i sin sidste skikkelse. Ved alle fire hjørner har slotsbanken haft cirkulære udbygninger, såkaldte rondeller, bestykket med kanoner. Rondellerne har været forbundet af en kraftig mur løbende langs bankens fod, så hele voldstedets nederste parti har haft lodrette, murklædte sider. På den bevarede topflade blev 1940-1941 udgravet en række bygningsrester, hvoraf underdelen af et middelalderligt tårn, Skriverstuehuset, er tilgængeligt i dag. De arkæologiske undersøgelser viste, at bygningsmassen på banken bestod af uregelmæssigt placerede sammenbyggede huse, der må have udgjort et sluttet anlæg omkring en brolagt gård. Adgangen skete fra nordvest over en vindebro og ind gennem et porthus. Riberhus kan i 1500-tallet have set ud som det fremgår af Braunius’s prospekt fra slutningen af 1500-tallet.

Opdateret 25. februar 2020