Vilslev, Vilslev Spang, Jedsted
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier:
Landskabet omkring landsbyen Vilslev med sin enstående smukt beliggende kirke, den velbevarede og delvist fungerende landsbystruktur, den gamle vej og bro ned over engene samt bebyggelsen ved Vilslev Spang udgør i sin helhed kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. Det gælder både flertallet af husene, men også de små forskelle fra matrikel til matrikel i hegning, farve- og materialevalg, der viser, at der er tale om et levende miljø. Enkeltelementerne indgår tilsammen i en skrøbelig balance, som let kan forrykkes ved nybyggerier eller andre former for ændrede arealanvendelser.
Sammenhæng med:
St. Darum, Nr. Farup, Farup Kirkeby, Kærbøl samt de øvrige geestrandsbebyggelser.
Bevaringstilstand:
Kongeåens ydre løbs regulering og havdiget har forandret landskabet afgørende og væsentligt reduceret dets naturmæssige værdi. Landsbyen Vilslev udgør en velbevaret og et stykke hen ad vejen stadig fungerede helhed, som rummer flere velholdte gårdsanlæg, en smuk kirkebygning med en dramatisk placering, en imponerende præstegård, og Vilslev Spang, den bevarede gamle broforbindelse. Tilsammen er der tale om en velbevaret kulturhistorisk helhed af høj klasse. I den østlige ende af landsbyen findes nogle nyere enfamiliehuse, men de er for flertallets vedkommende beliggende uden for det gamle landsbyområde. I Jedsted er de fleste af gårdene meget forandrede.
Sårbarhedsvurdering:
Områdets bygningsmasse er her som andre steder truet af ombygninger og eventuelt nybyggeri. I Vilslev er kirkebygning, præstegård, og de nære kirkeomgivelser ikke truede, men antallet af fungerende landbrug vil sandsynligvis falde med tiden, og nedlagte gårde blive omdannet til udelukkende at huse beboelse. De hermed følgende ombygninger vil kunne forringe kulturmiljøet væsentligt, hvis ikke de udføres med omtanke og hensyn til den historiske byggeskik. Som eksempel på sårbarheden kan anføres, at Knoldgården, mat. 15æ, der i Kommuneatlasset fra 1990 var udpeget med høj bevaringværdi, siden da har mistet sine udlænger fra 1780, mens stuehuset fra 1860-1870 har fået nymuret facaden og indsat plasticvinduer. I Jedsted har ombygninger og forandringer af bygningsmassen samt dårligt vedligeholdte skelmarkeringer sløret landsbystrukturen, men meget kunne vindes ved få og simple tiltag. I sin nuværende tilstand må de resterende dele af landsbymiljøet anses for at være truede af nybyggerier, som bl.a. et par parcelhuse opført inden for de senere år viser. Landskabet blev meget forandret ved Kongeåens regulering, mens mark- og skelstrukturer i de fleste tilfælde kan følges tilbage til de ældste matrikelkort. Fremtidige sammenlægninger af marker vil nok med tiden føre til sløjfning af mange gamle skel.
Afgrænsning
I den østlige del af Vilslev sogn er der sket store forandringer, og landskabet er i dag præget af Hovedvej 11 og det vidtstrakte dambrug ved Jedsted Mølle. Derfor er disse dele af sognet udeladt af kulturmiljøet. Ellers er afgrænsningen svarende til Vilslev sogns grænser. Mod syd grænser sognet op til Hillerup bys ejerlav og grænsen forløber over tørt land, mod nord grænser sognet op til Darum sogn, og skellet ligger i Darum Bæk.
Notater
Hovedtræk
Generelt:
Hvor den gamle grænseå Kongeåen forlader det tørre land og fortsætter sin færd ud igennem de flade marskenge ligger på hver sin side af åen landsbyerne Vilslev og Jedsted, hvis rødder fortaber sig i middelalderen. Ved Vilslev er den gamle bro over åen, Vilslev Spang, bevaret som en gangbro, der fører over til den lille bebyggelse på sydsiden, hvor der tidligere var både toldsted og kro. Landskabet og de markant placerede bebyggelser på marskkanten udgør kulturmiljøets hovedtræk. Vilslev er en meget velbevaret og stadig fungerende landsby, der udgør en skrøbelig helhed. I landsbyen findes en række velbevarede gamle gårde, hvoraf flere har høj bevaringsværdi samt en smuk tufstenskirke med en dramatisk beliggenhed på marskkanten. Ude i marsken vest for Vilslev og ikke langt fra den tidligere kystlinie ligger et lille højdedrag, Herredsbjerget, der på sit højeste sted hæver sig 8 m.over havet. På denne fascinerende udsatte lokalitet er udgravet både bebyggelse og grave fra jernalderen. Jedsted er en langstrakt landsby på Kongeåens sydside lidt sydøst for Vilslev. Tidligere havde mange af gårdene åbne arealer ned til åen. Dette billede er nu sløret af nyere bebyggelse, som sammen med nedrivning af flere af gårdenes udlænger har ændret byens fremtoning væsentligt.
Naturgrundlag:
Vilslev og Jedsted Sogne er sandet hedeslette dannet i slutningen af sidste istid ved afstrømning fra ismasserne mod øst. Området er meget fladt og når intet sted over en højde af 8 meter over havet. Det flade landskab gennemskæres af det betydelige vandløb Kongeåen, hvis rødder også må søges i istidens slutfase. Nord og nordøst for Vilslev findes større vådområder, der i dag er drænede. Mod vest går det ældre hedeslettelandskab over i yngre marskdannelser, som udgør en omkring 2 km bred zone ud mod Vadehavet. I Vilslev sogn findes ude i marsken områdets højeste punkt i form af et lille højdedrag, Herredsbjerget, der hæver sig op til 8 meter over havet. Lokaliteten er ikke geologisk undersøgt, men der kan være tale om en lille bakkeø.
Landskab:
Vilslev og Jedsted er typiske marsksogne, der har undgået større forandringer i nyere tid. Det tørre land, geesten, er fuldstændig opdyrket og ligeledes er tidligere vådområder i de indre dele af sognene under plov. Landskabets dominerende træk er de dyrkede marker og læplantning i form af løvtræs-læhegn. Vilslev ligger på en aflang terrasse nord for Kongeåen, der mod nord er afgrænset af tidligere vådområder. Den begrænsede plads kan have været medvirkende til, at der opstod en tæt landsbystruktur, der har overlevet næsten uændret til i dag. Bebyggelsen ligger stadig tæt samlet og fremviser en charmerende blanding af ældre gårde, husmandssteder og mindre enfamiliehuse, sikkert aftægtsboliger. Fra de let slyngede gader kan opleves flere stadig fungerende landbrug, hvor både levende hegn og stakitter afgrænser de enkelte enheder. Helhedsindtrykket af landsbyen er, at den danner en fungerende, mangfoldig helhed. Jedsted er landsbyen syd for Kongeåen. Dens langstrakte form følger åens bred, men strukturen opleves i dag som ret spredt og præget af nyere enfamiliehuse. Mod vest går landskabet over i flade marskenge, der for størstedelens vedkommende er under plov. Til forskel fra det tørre land er her ingen levende hegn til at standse blikket. De åbne vidder strækker sig så langt øjet rækker både mod nord og syd og huser et rigt fugleliv. Af særlig interesse er det lille højdedrag, Herredsbjerget beliggende langt ude i marsken vest for Vilslev. Den lille bakke hæver sig 8 m over havet, og fra toppen er der en imponerende udsigt over marsklandskabet. Kongeåen flød tidligere ud igennem marskengene i brede mæanderslyng, men i dag er forløbet en stort set lige kanal, der passerer gennem det 1911-1915 opførte havdige via en sluse.
Kulturhistorie:
Der er næppe noget andet dansk vandløb, der kar oplevet en mere dramatisk historie end den gamle grænseå, Kongeåen, som siden den ældre middelalder dannede skel mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Med tiden opstod der syd for Kongeåen en række såkaldte kongerigske enklaver med Ribe by som den vigtigste, og disse enklaver er baggrunden for, at Vilslev sogn, meget usædvanligt, strækker sig på begge sider af et så markant landskabeligt skel som Kongeåen. Tilbage fra oldtiden har åen udgjort en landskabelig barriere, hvis vestjyske hovedoverfartssted muligvis lå ved Gredstedbro. Omkring vadestedet kan der have været særligt skærpede retsregler og det kan være baggrunden for navnet Gredsted, der i sin ældste kendte form er Grithæstath (1291), hvilket betyder fredhelligt sted. Vest for Gredstedbro er fundet dele af et skibsvrag fra 600-årene, Gredstedbroskibet, en periode hvorfra skibsvrag ikke kendes i øvrigt. Fundet viser, at åen mindst har været sejlbar op til Gredstedbro. Nedstrøms passerer Kongeåen herefter Jedsted Mølle og landsbyerne Jedsted og Vilslev, før den når til de flade marskenge. Ved Vilslev er der udgravet dele af landsbyens forgænger fra 1000-årene beliggende lidt sydvest for den nuværende landsby. Både Vilslev og Jedsted skal sandsynligvis søge deres rødder i ældre middelalder, hvor også sogne- og ejerlavsskel i et vist omfang blev fastlagt. Den her opståede struktur kom til at danne baggrund for livet i landsbyerne gennem de næste mange hundrede år og blev først for alvor forandret med udskiftningen. Der har langt tilbage i tiden været en bro over Kongeåen ved Vilslev. Den giver sig i 1600-årene til kende ved marknavnet Spangholm og er aftegnet på kort fra 1700-årene og fremefter. Til trods for sin lidenhed var der en del trafik over spanget, og i 1800-årene opstod både kro, købmandshandel, toldsted og farveri beliggende i de bygninger, som endnu ses på stedet. Fra andelstiden stammer både det nu nedlagte mejeri, ”Kongeaadal” og brugsforeningen, der i kraft af kompromisets kunst kom til at ligge midt imellem Vilslev og Jedsted med mejeriet på åens sydside og brugsforeningen på nordsiden. Herredsbjerget i marsken vest for Vilslev har været tæt bebygget i oldtiden. Der er udgravet både bebyggelse og gravpladser på den lille bakke, som er et slående eksempel på, at netop nærheden til marsken var altafgørende for tidligere tiders bønder i Vadehavsområdet.
Arkitektur:
Kirken i Vilslev er malerisk beliggende på kanten af engene ned mod Kongeåen. Før åens regulering slog den sine slyng tæt ind omkring kirkediget. Kirkebygningen er en af Ribe-egnens smukkeste tufstenskirker opført i tiden omkring år 1200. Facadernes avancerede, rundbuede blændinger er velbevarede og typiske for tufstenskirkerne, mens det asymmetrisk placerede tårn op ad korets nordside er et særtræk, som muligvis skyldes, at byggegrunden vest for kirken har været for blød. Især i Vilslev og Vilslev Spang findes endnu en lang række værdifulde bygninger, der kan tjene som gode eksempler på marskegnenes byggeskik. Enkelte længer eller bygningsdele går tilbage til 1700-årene, men først fra omkring midten af 1800-årene findes velbevarede gårdsanlæg. I Vilslev skal her fremhæves det senklassicistiske mat. 10a, hvis særdeles velbevarede stuehus smykkes af to trekantfrontoner, hvorunder murværket oplives af svagt fremspringende pilastre. En fuldstænding tilsvarende facadedekoration genfindes i mindre skala på det nyistandsatte mat. 58a. De to huse kan meget vel være opført af samme bygmester. Præstegården, mat. 1a, var tidligere landsbyens største gård og det økonomiske potentiale fremgår tydeligt af det senklassicistiske stuehus, der i størrelse overgår alle andre huse i byen. Fra den anden ende af skalaen kan fremhæves det beskedne, men smukt istandsatte aftægtshus på mat. 16a, der tidligere var en selvstændig gård. Flere andre gårde er ved istandsættelser blevet udstyret med nyere tagbeklædninger eller stilfremmede vinduestyper, men er ellers velbevarede. Det gælder f.eks. mat. 12a og 14a.