Vester Vedsted

Bærende bevaringsværdier

Den spredt bebyggede, store landsby med de mange træer er kulturmiljøts bærende bevaringsværdier. Ved kommende nybyggerier bør man søge at bevare denne decentrale, grønne og lægivende struktur.

Sammenhæng med

Darum, Vilslev, Farup, Hviding samt de øvrige bebyggelser på geestranden.

Bevaringstilstand

Der findes stadig enkelte velbevarede gårde og husmandssteder opført i traditionel vestjysk byggeskik, og flere af disse er godt vedligeholdte eller istandsatte inden for de seneste år. Ligeledes må selve landsbyens overordnede struktur beskrives som godt bevaret, da antallet af nyere udstykninger er beskedent og for flertallets vedkommende er beliggende på nordsiden af bækken uden for det gamle landsbyområde.

Sårbarhedsvurdering

De fungerende landbrug må anses for at være truede af de igangværende strukturændringer indenfor sektoren, og antallet af brug vil med tiden falde. Det vil nok betyde, at de aktive brug forandres til beboelsesejendomme, eventuelt rummende mindre erhverv. Beboelsesejendommene er som altid truede af uforstående ombygninger, men der er i tiden en stigende interesse for at fastholde bygningers historiske udtryk. Den største trussel mod landsbymiljøet må anses for at være udstykninger af de gamle åbne områder i landsbyen. Planlæggerne bør ved placeringen af kommende bebyggelse i området søge at placere den på nordsiden af bækken

Afgrænsning

Afgrænsningen følger mod vest den gamle og stadig fungerende ejerlavsgrænse. Mod øst er stationsbyen Egebæk med sine nyere parcelhusbebyggelser valgt fra. Grænsen er trukket, så den løber omtrent N-S følgende østkanten af Vester Vedsted bjergplantage.

Notater

Generelt

Landsbyen Vester Vedsted er præget af store grønne arealer og mange træer, der giver den karakter af en grøn oase i den vindomsuste marsk. Kulturmiljøet rummer synlige træk, der strækker sig fra middelalderen og til i dag, og berører emner, der ud over landbruget også har med grænser, kystsikring, skolevæsen og militære anlæg at gøre. Den interessante kirke er placeret på landsbyens højeste punkt og er det samlende element i den særdeles store landsby, hvis areal nærmer sig 1 km2. Bebyggelsen er nu som tidligere domineret af gårde, hvor en stor del dog efterhånden ikke er fungerende landbrug, men i stedet rummer beboelse. I Vester Vedsted er landsbyens ældste hus præstegården, men ellers stammer hovedparten af bygningsmassen fra 1800- og 1900-årene. En betydelig del af bygningsmassen i landsbyens østlige del ejes i dag af Ungdomshøjskolen, der anlagdes som efterskole i 1895, og på hvis sydlige gavl der blev opsat et stort dansk rigsvåben, som skuede ud mod det tabte Sønderjylland. Højskolen har opkøbt en række tidligere gårde, der uden store forandringer indgår i skolen i dag. På det gamle landsbyareal er foretaget nogle parcelhusudstykninger i løbet af det 20. århundrede, men ikke flere end at den gamle, åbne struktur stadig fornemmes. Syd om landsbyen løber det kraftige Fløjdige, der oprindelig dannede afslutningen på Ribediget. Indtil Genforeningen i 1920 patruljerede gendarmer på den sti, der forløb på digets top. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt to store kanonbunkere ved Vester Vedsted.

Naturgrundlag

Den store landsby Vester Vedsted ligger omkring Vester Vedsted Bæk på en geesttunge, der strækker sig ud i den geologisk set langt yngre marsk. Undergrunden er sandet hedeslette, og både vest og øst for landsbyen findes udstrakte sandflugtsområder dækket af indlandsklitter. Syd for landsbyen findes store marskenge.

Landskab

Landskabet omkring landsbyen er typisk vadehavsland, hvor de flade geestmarker umærkeligt glider over i lerede marskenge. Landskabet er ret åbent, og langt størstedelen er under plov, men op igennem det 20. århundrede er plantet mange læhegn, som lægger en dæmper på vestenvinden. Der ses i landskabet en blanding af ældre nåletræshegn og yngre løvtræshegn. Selve landsbymiljøet er i sin tid opstået omkring et mindre vandløb, Vester Vedsted Bæk, som gennemløber den langstrakte bebyggelse. Hele landsbyen er præget af en lang række træer og store grønne områder, som giver den et frodigt, skovlignende præg, der står i stor kontrast til det omgivende landbrugsland. Både vest og øst for landsbyen er større tidligere sandflugtsarealer tilplantet med nåletræer.

Kulturhistorie

I Vester Vedsted sogn kendes en række rige, arkæologiske forekomster, der viser, at der i området har boet magtfulde slægter gennem jernalder og vikingetid og sikkert også i middelalderen. Fundmaterialet fra stormandsgården i Dankirke fra omkring år 500 e. Kr. og Vester Vedsted-skatten fra 900-årene viser, at der er tale om et højt socialt niveau, der meget vel kan have været medvirkende ved Ribes grundlæggelse. Under den nuværende, meget store landsby, gemmer der sig stadig store arkæologiske hemmeligheder. Både på sydsiden af bækken og under nabobebyggelsen Okholm på nordsiden er der ved flere lejligheder påvist bebyggelse fra blandt andet vikingetid og ældre middelalder. Landsbystrukturen må antages at være fastlagt i middelalderen og forandredes først ved udskiftningen i slutningen af 1700-årene. Omfordelingen af jordlodderne synes dog ikke at have ført til udflytning af noget større antal gårde. Den markstruktur, der fastlagdes ved udskiftningen, er i vidt omfang bevaret, selv om mange marker sidenhen er lagt sammen. Efter krigen i 1864 blev Vester Vedsted grænsesogn, og den medfølgende, åndelige nationale oprustning er nok en af årsagerne til, at der i 1895 oprettedes en efterskole i grænselandsbyen. Grænsedragningen er også baggrunden for, at Fløjdiget blev ført ind syd om landsbyen, hvor det er bevaret i dag. På dets top patruljerede gendarmer indtil Genforeningen i 1920. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt to større kanonbunkere ved Vester Vedsted.

Arkitektur

På områdets højeste punkt troner den store kirke, der blev rejst i tuf i slutningen af 1100-årene. Kirken blev kraftigt ombygget og udvidet allerede i 1200- og 1300-årene, hvor den også fik tilføjet et tårn mod vest. I Vester Vedsted ligger stadig en del gårde med høj bevaringsværdi, blandt andet den stråtækte præstegård fra 1738 lige øst for kirkegården. Det grundmurede, tidligere trelængede anlæg har mistet sin nordfløj, men på stuehuset mod syd ses en række pyntelige murværksdetaljer, som afslører gårdens højere status. Den øvrige bebyggelse i landsbyen rummer enkelte velbevarede gårde og husmandssteder blandet med nyere byggerier i form af aftægtsboliger og parcelhuse fra det 20. århundrede. Ungdomshøjskolens hovedbygning fra 1895 har bevaret sin sydlige facade og er med sit kraftige tagudhæng udsmykket med fyldtømmer et fint udtryk for byggeriet i 1890’erne.