Ved Gaden

Bærende bevaringsværdier

Beliggenheden på selve det ældste danske dige, Hertug Hans' dige fra 1556, hvor husene ligger tæt op ad digekronen og digekanten, er helt unik i Danmark. Husene er på en del af strækningen endnu ret homogene og ligger med en klar afgrænsning ud mod det åbne marskland. Den sydligste af de tre gårde, spiller på grund af sin beliggenhed tæt ved vejen en stor rolle. Ved flere af ejendommene er der trægrupper bestående af pil, poppel og elm.

Sammenhæng med

Rudbøl, Værftsgårde i Højer og Møgeltønder Kog, Ved Åen, Ubjerg, Nørremølle.

Bevaringstilstand

Mange af husene og gårdene langs "Ved Gaden" er velholdte, dog er nogle af husene en del ombyggede. Husenes homogenitet er vigtig, og den lille bebyggelse fremtræder som en helhed langs diget.

Sårbarhedsvurdering

Mange af gårdene kræver meget vedligehold, og hvis det ikke sker, kan der hurtigt ske et forfald, blandet også på grund af det barske klima. Stormfloder og følgerne af ændrede klimatiske forhold vil altid udgøre en trussel langs Vadehavet. Med hensyn om bevarelsen af miljøet som en levende bebyggelse er det også vigtigt at overveje, om man fra myndighedernes side skal fastholde, at de enkelte gårde og huse i Ved Gaden skal være helårsboliger.

Afgrænsning

Kulturmiljøet Ved Gaden strækker sig fra Hjørnekroen i nord og følger matriklerne langs diget ned til Rudbølvej i syd.

Notater

Trap: Danmark bind X,2. Claus Rolfs: Højer Sogns og flækkes Historie. Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn, Århus 1975. Uudgivet manuskript af Lorens Hansen vedr. Nørremølle. Tøndermarsken. Registrant over bygningsfredningsinteresser i de ydre kog. Planstyrelsen 1988

Generelt

Bebyggelsen Ved Gaden består i den nordlige del af tre værftsgårde, beliggende på østsiden af diget, og i den sydlige del af en række mindre huse, ligeledes på østsiden af diget. De enlængede gårde følger digets forløb og er meget karakteristiske i deres udformning og placering. Nordligst og på vestsiden af diget ligger Hjørnekroen.

Naturgrundlag

Området Ved Gaden er beliggende midt i Tøndermarsken nord for Rudbøl på diget mellem Rudbøl Kog og Højer Kog. Her består Tøndermarsken af meget lerholdig klæg, der ligger på et delvist bølget underlag med render og geestknuder. Høj vegetation mangler helt, bortset fra enkelte småhegn og bevoksning på værfterne. I området nord for Vidåen, der ligger ureguleret på dette sted, er kogsområderne oprindeligt meget lavtliggende.

Landskab

I det åbne landskab ses stadig nogle af de gamle værfter, hvor gårdene nu er revet ned. De ligger som små forhøjninger i landskabet og er til dels bevoksede med gamle træer og hække. Udsigten er ellers ganske uhindret, og marsklandets karakter med kanaler, større og mindre vandløb,der bugter sig mellem markerne, kommer fint til udtryk.

Kulturhistorie

Navnet Ved Gaden kendes fra midt i 1600-tallet, blandt andet på Johannes Meiers kort fra 1650. Navnet betyder ved gattet, Vidåens oprindelige udløb har været i dette område. Den nordligste gård i Ved Gaden (nr. 1), Nørregård, hed oprindelig Husumtoftmark. Den kendes i de skriftlige kilder helt tilbage til 1443. Den nuværende bygning er fra 1970. Hjørnekroen, Ved Gaden 2, på hjørnet ved Rudbølkog-diget og Højerdiget, har fra gammel tid har været rammen om egnens fester og møder. Huset stammer fra 1746, der har været drevet kro her siden 1835. Her holder blandt andet digelaget sine møder.

Arkitektur

Hjørnekroen er en vinkelbygget, grundmuret bygning på vestsiden af diget. Nordlængen er en velbevaret krobygning fra 1835, omkring den er pigstensbrolægningen bevaret. Den midterste af de tre gårde, Ved Gaden 3, har et stuehus fra 1907 med jugendstiltræk. Den sydligste af de tre gårde, Ved Gaden 5, stammer ifølge murankre fra 1799. Det er en typisk firfløjet værftsgård med store, smukke, meget høje bygninger, der omkranser en lille gårdsplads i midten. Gården har i dag mest eternittag, rester af stråtag mod nord på hovedbygningen. Placeringen af husene på diget og de tilbyggede værfter i kulturmiljøets sydlige del er en stor arkitektonisk oplevelse. De homogene huse ligger tæt, og bebyggelsen domineres endnu i dag af vestslesvigsk byggestil med længehuse, bygget af egnskarakteristiske mørkerøde brændte teglsten, med akengaf/kvist over fordøren og delvist bevarede stråtage. Ved Gaden 7 er opført i slutningen af 1700-tallet. Ved Gaden 9 ligger meget velbevaret og med stråtag på eget værft lige øst for diget, tilkørselsvejen ligger på en selvstændig jordvold. Mellem dige og værft er der en fedding (vandfyldt lavning). Sydligst i kulturmiljøet ligger den firlængede gård Vanggård, Ved Gaden 17, opført 1900.