Ved Åen

Bærende bevaringsværdier

Det bærende er selve værfterne med bebyggelse, og det at de ligger på en lang række gennem landskabet langs det gamle åleje, hvilket giver en oplevelse, som kun fås få steder i landet, af en oprindelig bebyggelsesstruktur, der er tilpasset naturforholdene både med hensyn til anlægsformen (værfterne) og med hensyn til arkitekturen, (gårdenes konstruktion), der kan holde til presset fra både vind og højvande/stormfloder. Foruden de oprindelige værftsbebyggelser er af kulturhistoriske årsager medtaget Emil Noldes ejendom, Utenwarf, også kaldet Keldspold, Gammel Digevej 5, der ligger ved diget ud mod Magisterkog og sammen med den er også gården, Gammel Digevej 3, medtaget.

Sammenhæng med:

Værftsgårde i Højer Kog

Bevaringstilstand:

Værfterne er fredede og bortset fra det forladte værft Feldsværre, som er noget medtaget, synes tilstanden af værfterne god. Gårdene er for de flestes vedkommende velbevarede. Supskog blev affredet i 2002. Dens 1700-tals-bygninger var blevet fredet 1950, men manglede vedligehold. En brand nytårsnat 1999 blev udslagsgivende for affredningen. Supskog var den sidste af de frisisk prægede gårde af haubargtypen i Danmark.

Sårbarhedsvurdering:

De fredede bygninger og selve værfterne er lovbeskyttede, mens resten af værfterne i landskabet i det område, der ikke er fredet, muligvis er truet af landbrugets effektivisering. Ved Åen 13 (Kærgårdshof) og Ved Åen 17 (Nørre Sødam) er begge fredede værftsgårde.

Afgrænsning

Afgrænsningen omfatter de enkelte oprindelige værfters/værftsgårdes matrikel i området Ved Åen samt Grippenfelt, Gammeldige og Keldspold/Utenwarf, der alle ligger ved diget mod Magisterkogen. Udpegningen ved Ved Åen omfatter fra vest mod øst: Vesterfeld, Vester Anflod, Brodersmark, Sødamgård, Nørre Sødam, Kærgårdshof, Sydfelt, Emmerløkke og Supskog Værft.

Notater

Trap: Danmark bind X,2. HAM journnr. 1911. Kommuneatlas Tønder 1993. Grith Bech-Nielsen: Marskgården "Supskog"- et kulturmiljømuseum. Arkitektskolen i Århus, 2001.

Generelt

Dette kulturmiljø består af nogle af de bedst bevarede værftsgårde i den del af Tøndermarsken, som kaldes Ved Åen. Gårdene ligger i en bugtet øst-vest gående linie, der følger Vidåens gamle løb syd om Møgeltønder. Der er tale om nogle af de ældste bevarede og beboede værfter i Tøndermarsken. Mange af gårdene er typiske, vestslesvigske bygninger i blank mur og med høj tagkonstruktion, delvist med stråtag. To af dem er fredede, Kærgårdshof, Ved Åen 13, og Nørre Sødam, Ved Åen 17. Gårdene ligger som meget høje øer i det flade marsklandskab. Inden for kulturmiljøet er der også nogle nu forladte værfter, og værfter, hvor bygninger i nyere tid desværre er blevet fjernet, f.eks. Supskog.

Naturgrundlag:

Lokaliteten Ved Åen er beliggende midt i Tøndermarsken og består af flere forskellige værftsgårde, der fordeler sig over et større areal. Tøndermarsken består her af meget lerholdig klæg, der ligger på et delvist bølget underlag med render og geestknuder. Høj vegetation mangler helt, bortset fra enkelte småhegn. I området nord for Vidåen, der ligger ureguleret på dette sted, er kogsområderne oprindeligt meget lavtliggende.

Landskab:

Kommer man kørende fra Rudbøl mod Tønder i øst, bugter vejen sig igennem marsken og binder værftgårdene sammen som klaser. I det åbne landskab ses stadig nogle af de gamle værfter, hvor gårdene nu er revet ned. Udsigten er ganske uhindret, og marsklandets karakter med kanaler, større og mindre vandløb, der bugter sig mellem markerne, kommer fint til udtryk.

Kulturhistorie:

Flere af værfterne Ved Åen stammer fra middelalderen. Mange stormfloder har ramt området op gennem især 15/1600-tallet. Mange af de velbevarede værfter er også bemærkelsesværdigt høje, blandt andet værfterne ved Kærgårdshof, Nørre Sødam, Vesterfelt og Vester Anflod. Omkring midten af 1600-tallet var der Ved Åen en ansamling af 13 gårde, alle beliggende på værfter, som i dag til dels kan ses som forhøjninger i landskabet. Nogle af bygningerne, der i dag er tilbage, kan føres tilbage til 1600-1700-tallet. Gårdene Vesterfelt og Vester Anflod var begge blandt de mest betydningsfulde marskgårde, og ejendomshistorien kan følges tilbage til 1700-tallet. Vester Anflod kendes især, fordi den i en periode ejedes af den kendte tysksindede leder af selvstyrebevægelsen i Sønderjylland i 1920’erne, Cornelius Petersen. Det forladte værft Feldsværre, der ligger øst for Sødamgård, er en nærmest kvadratisk højning med stærkt rundede hjørner og konvekse sider. Dateringer har vist, at værftet blev anlagt omkring 1200. På topfladens vestlige del findes endnu bevaret en stor vandfyldt sænkning (fedding), som brugtes til indsamling af regnvand. I nyere tid lå der tre gårde på værftet, men i dag er det ubeboet. Værftet Spydholm i den østlige ende af Ved Åen er også et eksempel på et forladt værft, dateret til omkring 1200. Keldspold eller Utenwarf var maleren Emil Noldes ejendom i perioden 1916-1926, hvor han i vrede over afvandingen af Tøndermarsken og den deraf følgende ændring af landskabet valgte at flytte til Seebüll syd for den nuværende dansk-tyske grænse.

Arkitektur:

Østligst Ved Åen ligger tre værfter tæt sammen, her lå de tre gårde Supskog, Emmerløkke og Sydfelt. Den oprindeligt fredede gård Supskog var endnu i begyndelsen af 1950’erne det bedste eksempel på en bevaret 1700-tals marskgård. Efter en hårdhændet restaurering i 1957/58 og efter de seneste års manglende vedligehold, brændte gården 1999. Den blev derefter affredet 2002 og er nu nedrevet. Emmerløkke var oprindelig en firelænget gård, men efter en brand i begyndelsen af 1900-tallet står den nu i en stil fra dette tidspunkt. Sydfelt brændte også i begyndelsen af 1900-tallet, og også her afspejler den nuværende bygning det tidlige 1900-tals arkitektur. Længere mod vest i bebyggelsen Ved Åen er der herefter flere gode eksempler på de karakteristiske firlængede værftgårde med en lille åben gårdsplads. Gårdenes konstruktion består af et træskelet af meget svære stolper og bjælker, som bærer taget; mens murene er opført uafhængigt af stolpekonstruktionen og taget, således at konstruktionen bliver stående, selv om murene bliver trykket ind i tilfælde af stormflod. Denne konstruktion er kendetegnende for følgende gårde: Kærgårdshof, hvor bygningerne formentlig stammer fra slutningen af 1700-tallet. Fine bygningsdetaljer som profilerede gesimser og vinduesstik samt frontispice i den sydlige længe. Meget homogent anlæg. Nørre Sødam, hvor stuehuset, der rummer rester af en meget gammel konstruktion, stammer fra 1600-1700tallet, laden fra 1761. Anlægget er meget homogent og i lighed med Kærgårdshof meget værdifuldt. Brodersmark er også én af de ældre værftsgårde med bevaret lille indre gårdrum med brønd. En del af stuehuset kan dateres tilbage til 1810. Homogent anlæg. Vesterfelts (Møgeltøndervej 16) bygninger er opført 1849, stuehuset dog vistnok først 1861, velbevaret stråtag. Vester Anflods bygninger er meget ombyggede. Her lå fra 1914-1950 en stråtækt haubarg, tegnet af arkitekt Rieve, Husum. Gårdens ejer var på dette tidspunkt Cornelius Petersen, der stammede fra Eidersted, hvor haubarg-typen er udbredt. I 1950 brændte Vester Anflod. Stuehuset blev sat i stand, mens resten af gården blev opført som traditionelle, vestslesvigske bygninger, der i dag har fået moderne eternittag.