Tønder - Ribe Landevej

Bærende bevaringsværdier

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet er dets dominerende bevaringsværdige bygningsmasse. Det opleves så meget desto mere klart, når man medtænker, at Ribe Landevej i dag fungerer som Tønders mest anvendte udfaldsvej mod nord. Bygningerne i kulturmiljøet er endvidere meget homogent udformet, således at de seks ejendomme, der er opført efter 1940, fungerer næsten lige så væsentlige for kulturmiljøets sammenhæng som de ældre mest bevaringsværdige bygninger.

Sammenhæng med

Ribe Landevej skal ses i sammenhæng med Strucks Allé, Leos Allé og Carstensgade, der ligeledes er udpeget som kulturmiljøer.

Bevaringstilstand

Ribe Landevej er et velbevaret kulturmiljø med en smuk bevaringstilstand. Det er homogent, og dets enkelte dele er præget af omhu og måske også af virkningen af en to år gammel bevarende lokalplan, som beboerne i området har modtaget med interesse og alvor.

Sårbarhedsvurdering

På grund af gadeforløbets generelt gode bevaringstilstand og den interesse, der har været fra både beboeres og kommunens side i de senere år, må gadeforløbet som kulturmiljø betragtes som ret lidt sårbart, ud over den mulige udnyttelse, der kan ske med de få byggefelter, der rent faktisk findes i kulturmiljøet.

Afgrænsning

Kulturmiljøet afgrænses mod syd af krydset Carstensgade/ Grev Schacksvej og umiddelbart syd herfor af Tønder-Tinglev jernbanesporene. Mod øst afgrænses kulturmiljøet af parcellernes østlige afgrænsning. Dette gælder også for det tidligere "Schweizerhalle" og det bagved liggende "Schützenhalle", der samtidig markerer det meste af kulturmiljøets nordlige afgrænsning sammen med ejendommen på hjørnet af Ribe Landevej og Nygade. Kulturmiljøets vestlige afgrænsning følger parcellernes afgrænsning mod vest.

Notater

Bevarende lokalplan for den ældre bebyggelse langs en del af Ribe Landevej, vedtaget i 2004. Kommuneatlas Tønder, udgivet af Skov- og naturstyrelsen 1993. Trap: Danmark, 5. udgave bind X,2 1966. Viggo Møballe: Gamle huse, der gled ud af bybilledet, 1998, s. 63- 68. I. Haase og W. Christiansen: Nystaden, billeder fra det gamle Tønder, 1986. Inger Lauridsen: Lauritz Thaysen, arkitekt i Tønder 1904-1930, i Sønderjysk Månedsskrift, nr. 10, 2003,s. 261-273. Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen - Tønder 1920-1970, 1993.

Generelt

Kulturmiljøet er markant ved sin bygningsmasse af smukke og karakteristiske bygninger på begge sider af Ribe Landevej, hvoraf de fleste er velbevarede og meget bevaringsværdige. Kulturmiljøet udgør den nuværende indkørsel til Tønder fra nord. Bebyggelsen langs dette vejforløb er opført fra o. 1900, hvor vejforløbet indtil da var en markvej, der førte til landsbyen Abild, fire km nord for Tønder. De tidligste huse på vejens østside var det tidligere tyske forsamlingssted "Schweizerhalle" og det bagved liggende "Schützenhalle", der begge opførtes i slutningen af 1800-tallet. På det tidspunkt lå de på landet udenfor byen. Den første ejendom på den vestlige side af vejen var Tønder Landbrugsskole, opført i 1914 med arkitekt Lauritz Thaysen som arkitekt. Disse to bygningskomplekser gav stødet til, at bebyggelsen af begge sider af Ribe Landevej kom i gang. Stort set alle ejendomme, især de, der ligger tættest ved bykernen, er store statelige og herskabelige villaer, præget af vestslesvigsk hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik. Mod byen afgrænses kulturmiljøet af den øst-vestlige banestrækning i Sønderjylland, den nedlagte men endnu eksisterende Tønder-Tinglev bane. Et andet hovedtræk ved gadeforløbet er, at Ribe Landevej tidligere var en allé med store elmetræer. Træerne fældedes dog længe inden elmesygen gjorde kål på denne type vejtræer. I kulturmiljøet er der en fredet ejendom samt 20 ejendomme med karakter mellem 2 og 5 på SAVE-skalaen.

Naturgrundlag

Tønder by ligger meget lavt på randen af Danmarks største marskområde, Tøndermarsken, og når således ikke over 5 m over havniveau. Der er forskellig slags jordbund, nemlig lavtliggende enge øst for byen, mens byen mod nord befinder sig til dels på de sandede bakkeøområder, der er dannet i næstsidste istid. De lavtliggende enge mod øst er meget fugtige, og også Vidåen, der løber her, danner en slags grænse for videre ekspansion.

Landskab

Byens beliggenhed mellem hedeslette mod øst og frugtbart marskland mod vest i det lave marskland giver den naturligt karakter af at være midtpunkt. Den er anlagt på en holm direkte ved et sejlbart vandløb. Bortset fra noget plantning nord for byen er området næsten træløst. Står man på vilkårlige steder i byen, ses ingen markante punkter i byens yderområder. De tre koge Møgeltønder, Gest og Tønder Kog indrammer byen i landskabet, og det brede vandløb Vidåen er stadig med til at præge byen, selvom dens havneløb blev nedlagt og kastet til i 1930’erne. Bygningerne på Ribe Landevej ligger alle med næsten ens afstand fra gadeforløbet, og de er alle synlige fra gaden, hvilket giver et sammenhængende indtryk.

Kulturhistorie

Ribe Landevej var i 1800-tallet en smal markvej, der fra Tønder førte til den nærmeste landsby, Abild, ca. 4 km nord for Tønder. I 1861 opførtes gæstgiverstedet "Schweizerhalle" i kulturmiljøets nordlige del, et sted, hvor borgerskabet i Tønder holdt af at komme. Det oprindelige Schweizerhalle, der var bygget i en art schweizisk stil, nedbrændte i 1908 og blev genopført langs vejen en smule nordligere end den oprindelige bygning. Efter Genforeningen i 1920 forblev stedet forsamlings- og udflugtssted for den tyske del af Tønders befolkning. Dette skyldtes sikkert ikke mindst, at der bag "Schweizerhalle" fandtes og endnu findes et fint og velbevaret skyttehus "Schützenhalle" med tilhørende skydebane. Ganske vist er selve Schweizerhalle i dag helt ukendeligt på grund af meget hårdhændede om- og tilbygninger, og i dag hedder Schweizerhalle officielt Tønder Kulturhus, selv om tøndringer fortsat kalder stedet for Schweizerhalle. Mens Schweizerhalle var gadeforløbets første bygning på østsiden af vejen, blev Tønder Landbrugsskole den første bygning på vestsiden af vejen, opført 1912-1913 med Lauritz Thaysen som arkitekt. Skolen opnåede kun en sæson i 1913-1914, inden egnens unge mænd måtte træde i tysk krigstjeneste under I. Verdenskrig. Skolen åbnede atter i vinteren 1919-1920 for tilgangen af elever, men lukkede i forbindelse med Genforeningen i 1920. Derefter havde Jordlovsudvalget i mange år sæde i huset, og senere har Kort- og Matrikelstyrelsen haft til huse der. I dag anvendes bygningen som fagforeningskontor. Omkring disse to markante institutioner voksede i årene efter 1910 en bebyggelse frem, hvis enkelte huse var præget af gode arkitekters medvirken. Lauritz Thaysen har tegnet en række meget markante bygninger langs vejen, blandt andet Ribe Landevej 2, 7, 18, 30 og 37. J. Fink, Aabenraa og Iver Lassen, Tønder har også tegnet nogle af bygningerne. En del af husene på den østlige side af Ribe Landevej blev i mange år anvendt især af ansatte læger ved Tønder Sygehus, idet de ligger bekvemt meget tæt på sygehuset. To af de tre ubebyggede parceller på denne side af Ribe Landevej, dels på hjørnet ved Kastanieallé og dels ved hjørnet ind til sygehusets mellemste område, blev begge revet ned i forbindelse med planlagte udvidelser af sygehuset, som aldrig blev til noget. Den ene, Ribe Landevej 19, var en funktionærbolig til sygehuset med to lejligheder, mens den anden, Ribe landevej 35, var et meget fint og karakterfuldt hus, der i høj grad klædte gadebilledet. Endelig er et lille hus, der fortalte tydeligt om områdets kulturhistorie, nemlig det lille ledvogterhus ved Tønder-Tinglev banens overskæring af vejen, væk. Huset blev fjernet allerede i 1964, og i dag er stedet del af et grønt område langs banen.

Arkitektur

Se under Kulturhistorie.