Tønder - kasernen og Carstensgade med sygehuset

Bærende bevaringsværdier

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Carstensgade med sygehuset, kasernen og Provst Petersens Vej er de homogene gadeforløb med de mange bevaringsværdige bygninger, der ligger med direkte adgang til gaden, uden at være gemt bag høje hegn og hække. Sammen med det homogene gadeforløb er de bærende værdier det helstøbte kaserneanlæg, der synsmæssigt danner slutstenen på gadeforløbet, og som samtidig er et meget bevaringsmæssigt aspekt i kulturmiljøet. I kulturmiljøets modsatte ende markerer Tønder Sygehus sig ligeså markant i kulturmiljøet, selvom dette element i højere grad er ændret gennem ikke tilpassede tilbygninger fra 1958 og 1995.

Sammenhæng med

Kulturmiljøet skal ses i sammenhæng med kulturmiljøet Leos Allé, Ribe Landevej, Strucks Allé, alle i Tønder.

Bevaringstilstand

Kulturmiljøets enkelte dele fremviser meget forskellig bevaringstilstand, idet en del af husene langs Carstensgade samt husene langs Provst Petersens Vej generelt er temmelig velbevarede, mens andre dele af det udpegede område har lidt skade ved uskønne og dårlige materialevalg ved restaureringer. Kaserneområdets enkelte dele er velbevarede, når der ses bort fra, at forsvaret i de sidste år, man havde bygningerne, udskiftede en del gode vinduer med rammer af træ med plasticvinduer. Dog kan det generelt siges, at bebyggelsesstrukturen i hele området er velbevaret, således at påpasselighed og tilbageføring i fremtiden vil kunne genskabe tabte delelementer. Sygehusets hovedbygning fra 1925 er en velproportioneret og markant bygning, mens især tilbygningen med fladt tag langs med Carstensgade skæmmer kulturmiljøet.

Sårbarhedsvurdering

Carstensgade og Provst Petersens Vej med de to markante offentlige institutioner, sygehuset og kasernen, er i dag et truet kulturmiljø, idet der i de sidste 30 år ikke fra planmyndighedernes side har været tænkt helhedsorienteret på området overhovedet. Dette ser nu ud til at blive ændret for Carstensgade og Provst Petersens Vejs vedkommende, idet Tønder Kommune netop har udsendt første udkast til en bevarende lokalplan for de to gadeforløb. Dette er glædeligt og mindsker gadeforløbenes sårbarhed i nogen grad. Imidlertid er hverken sygehusområdet eller kasernen medtaget i lokalplanforslaget. Her betyder det noget, at Fredningsstyrelsen i forbindelsen med garnisonslukningen i Tønder med udgangen af 2002 fremlagde en bevaringsdeklaration for kasernens bygninger, der ikke sikrer dem med fredning, men dog med en hensigtserklæring. Derimod er der ingen sikkerhed for en bevaring på længere sigt af sygehusets bevaringsværdige hovedbygning, der vil være truet, dersom man ikke fortsat kan finde fornuftig anvendelse for den.

Afgrænsning

Afgrænsningen af kulturmiljøet på østsiden af gadeforløbet udgøres af de enkelte parcellers østlige afgrænsning. Dette gælder også for den lille lukkede Provst Petersens Vej, der mellem Carstensgade 19 og 21 skyder sig mod sydøst med i alt 11 parceller. Huset på hjørnet af Carstensgade og Digevej, der bærer adressen Digevej 1A, er udeladt fra kulturmiljøet. Kulturmiljøet slutter på Carstensgades højre side med husnummer 87, idet den resterende del af vejens forløb har helt anonyme og nyere boliger. Derefter fortsætter kulturmiljøet med kun at bestå af selve vejens forløb, indtil det krydser Nordre Landevej og vider sig ud med kasernens primære område, en rhombeformet parcel, der strækker sig på begge sider af indkørslen til Carstensgade, langs skelgrøften i øst (på det første stykke Galgestrømsvej), derefter mod sydvest til afslutningen af Kæragervej, og mod sydøst tilbage til Nordre Landevej. På Carstensgades vestlige side følger kulturmiljøet gaden til husnummer 64. derefter følger kulturmiljøet de enkelte parcellers vestlige afgrænsning og vider sig efter husnummer 16 ud med sygehusets område, følgende indkørslen til skadestuen fra både Carstensgade (afgrænsning mod øst) og fra Ribe Landevej (afgrænsning mod nord). Områdets østlige afgrænsning er parcellerne 1-17 på højre side af Ribe Landevej.

Notater

Forslag til bevarende lokalplan for bebyggelsen langs en del af Carstensgade, udsendt af Tønder Kommune i september 2006, men endnu langt fra behandlet. M. Mackeprang (red): Tønder gennem Tiderne, 1943, især bind I; J.L. Mosbech: Tønder 1920-43. Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen, Tønder 1920-1970, 1993. Henrik J. Møller: Tønder Kaserne 1920-2002 - samspillet mellem en by og en kaserne, 2004. Viggo Møballe: Gamle Tønder-huse, som gled ud af bybilledet, 1998 s. 17- 21. Trap: Danmark 5. udgave, bind X,2, 1966.

Generelt

Kulturmiljøet defineres af det let svungne gadeforløb, der fra byen strækker sig mod nordøst ud af byen. Området afgrænses mod byen af sygehuset, hvor man med tilbygninger i flere etaper og med meget forskelligt udtryk er faret voldsomt frem mod det oprindelige villakvarters arkitektur. Alligevel har det afgørende betydning for kulturmiljøet, at der ligger en offentlig institution, et sygehus ved dets afgrænsning mod byen. Som kulturmiljøets nordlige afgrænsning ligger Tønder kaserne, et helstøbt modernistisk anlæg med stor bygningsmæssig værdi. Mellem disse to markante offentlige anlæg strækker Carstensgade sig, idet gadeforløbet på nordsiden på et stykke tangerer byens kirkegård, oprettet allerede i 1814, hvor byen lukkede for begravelser på byens gamle kirkegård på kirkepladsen midt i Tønder by. Villakvarteret blev, i lighed med Leos Allé, påbegyndt omkring 1900, langs den ældgamle udfaldsvej mod nordøst, der i mange århundreder var byens landmæssige kontakt til den øvrige del af hertugdømmet Slesvigs nordlige del. Bebyggelsen langs Carstensgade og den lille stikvej Provst Petersens vej har langs gadens sider en række bevaringsværdige bygninger, der sammen med de mindre bevaringsværdige bygninger danner et helstøbt gaderum.

Naturgrundlag

Tønder by ligger meget lavt på randen af Danmarks største marskområde, Tøndermarsken, og når således ikke over 5 m over havniveau. Der er forskellig slags jordbund, nemlig lavtliggende enge øst for byen, mens byen mod nord befinder sig til dels på de sandede bakkeøområder, der er dannet i næstsidste istid. De lavtliggende enge mod øst er meget fugtige, og også Vidåen, der løber her, danner en slags grænse for videre ekspansion.

Landskab

Byens beliggenhed mellem hedeslette mod øst og frugtbart marskland mod vest i det lave marskland giver den naturligt karakter af at være midtpunkt. Den er anlagt på en holm direkte ved et sejlbart vandløb. Bortset fra noget plantning nord for byen er området næsten træløst. Står man på vilkårlige steder i byen, ses ingen markante punkter i byens yderområder. De tre koge Møgeltønder, Gest og Tønder Kog indrammer byen i landskabet, og det brede vandløb Vidåen er stadig med til at præge byen, selvom det tidligere havneløb i 1930’erne blev nedlagt og kastet til.

Kulturhistorie

Kulturhistorisk er Carstensgade et af Tønders mest interessante vejforløb, idet den sammen med markvejen, hvor Strucks Allé i dag ligger, var det ene af to vejforløb til og fra Tønder fra middelalderen og helt til midten af 1800-tallet. Carstensgade løber ad den vej, der fra Tønder ledte mod nord, idet man skulle helt til vadestedet ved Solvig (ca. 9 km øst for Tønder) før man kunne komme over åerne, her Arnåen, der fra nordøst strømmede mod Vadehavet. Samtidig lå/ligger der nogle store moseområder nord for Tønder (Kongens mose, Vennemose, Sølsted mose), der forhindrede trafik direkte mod nord. Skulle man til Ribe fra Tønder gik vejen nordvest ud af byen forbi Gallehus og derefter mod nord. Gik vejen derimod til Løgumkloster, var ruten ud af Tønder ad Carstensgade. På nordsiden af Carstensgade lå indtil omkring 1800 Tønders galgehøj, hvor den vejfarende gysende kunne se de senest hængte dingle i galgen. Formodentlig er det en del af galgehøjens område, der danner den østlige indgang til byens kirkegård (fra Carstensgade). Gadeforløbet hed fra gammel tid Løgumklostervej, et navn, der hentydede til gaden som den gamle færdselsåre til Løgumkloster. Fra flere sider, især fra det tyske mindretals side, var der et ønske om, at gaden skulle opkaldes efter en af byens store sønner, provst Erich Carstens, født i Tønder i 1810. Han var først købmand som sin far, men drog derefter til Kiel for at læse teologi. I 1840 blev han præst i Tønder, i 1866 provst, en stilling han beklædte til sin afsked i 1884. Han skabte i 1881 flere legater til Tønder, til studerende, til værdigt trængende og til kirkens udsmykning, men de fleste af legatmidlerne gik tabt i forbindelse med inflationen efter I. Verdenskrig. Provst Balthasar Petersen, der har givet navn til det andet gadeforløb indenfor kulturmiljøet, var provst i Tønder fra 1746-1786. Bedst kendt er provst Petersen som den person, byen især kan takke for oprettelsen af Tønder Seminarium i 1788, idet han testamenterede sin formue til at uddanne lærere. Fra 1892-1898 byggedes et sygehus ved indkørslen til Carstensgade som et af de syv sygehuse fra Løgumkloster i nord til Wyk på Föhr i syd, der planlagdes af den preussiske stat. Sygehuset i Tønder blev indviet i 1898. Denne oprindelige sygehusbygning var placeret som den sydligste bygning på sygehusområdet; men blev nedrevet i forbindelse med etablering af et parkeringsområde syd for det nuværende sygehus. Dette skete i 1982. I 1925 udvidedes sygehuset med det, der i dag opfattes som den ”gamle” hovedbygning, en harmonisk og markant rødstensbygning. Senere tilføjelser til denne bygning er skete omkring1960, hvor husrækken Carstensgade 10-18 forsvandt og igen i 1990’erne, hvor sygehusets ældste del forsvandt. Ved udgangen af 2006, hvor Sønderjyllands Amt forsvinder og sygehusvæsenet overgår til regionen, kan Tønder Sygehus’ dage måske endelig være talte. Tønder Kaserne blev opført i 1936 som et samlet kompleks af bygninger, opført i gule Flensborgsten. For samtidige iagttagere mindede bygningskomplekset en smule om Frederiksberg Slot. Kasernen afløste den tidligere garnison på Ryttervej, der til dels bestod af barakker, flyttet fra Zeppelinbasen nord for Tønder i forbindelse med basens nedbrydning i 1922-1923. Tønder garnison skiftede opgaver mange gange i løbet af de 82 år, som garnisonen bestod, og flere gange var kasernen lukningstruet. Et kraftigt pres fra Tønder Kommune, erhvervslivet i byen samt byens borgere reddede dog hver gang kasernen fra lukning, indtil kasernen blev indhentet af forsvarets udvikling og lukkede med udgangen af 2002, trods store protester fra lokalsamfundets side. Kasernen er siden blev solgt til Tønder by, der håber at indrette den som skattecenter, idet et af Danmarks nydannede skattecentre har fået hjemsted i Tønder. Kulturhistorisk skaber bebyggelsen langs Carstensgade og Provst Petersens Vej en forbindelse mellem de to offentlige institutioner, der afgrænser området og samtidig er en del af bygningerne opført som boliger for enten læger og andre ansatte ved Sygehuset eller for officerer ved kasernen. På denne måde har Carstensgade fungeret som et beboelsesområde, ofte befolket af familier, der var tilflyttere til byen, og som ernærede sig som embedsmænd ved to af byens offentlige institutioner. Desuden har en tredje gruppe borgere, nemlig seminarielektorerne ligeledes med forkærlighed boet i Carstensgade og Provst Petersens vej.

Arkitektur

Bebyggelsen langs både Carstensgade og Provst Petersens vej er præget af gedigne huse, opført i Bedre Byggeskik eller i vestslesvigsk hjemstavnsstil. Husene vidner om stærke håndværkstraditioner i byen, og nogle af husene er, som husene i f.eks. Leos Allé, tegnet af den kendte Tønderarkitekt, Lauritz Thaysen, der mellem 1910 og 1930 satte sig varige spor i Tønders nyere arkitektur. Dog er en del af husene i området i dag stærkt ombyggede. Dersom der i den kommende bevarende lokalplan indføjes krav om tilbageføring af husenes ydre til det oprindelige udtryk ved kommende renoveringer, vil det kunne medvirke til at forbedre de nuværende forhold. Selve kasernekomplekset er et harmonisk firfløjet anlæg, opført af gule smalle mursten (Flensborgsten) og med ret lav taghældning. Øst for det firfløjede anlæg ligger garageanlæg, værksteder samt depot, og på bygningskompleksets vestlige side ligger gymnastikbygningen, der er en sand arkitektonisk perle, præget af funktionalismen i 1930’erne, som også er det øvrige anlægs inspiration.