Tjæreborg Sønderby og Roborghus

Bærende bevaringsværdier

Grønningen udgør et vigtigt landskabselement i byen, og forhåbentlig bliver den ved med at ligge åben og friholdt for bebyggelse. Tjæreborg Sønderby og de tilgrænsende enge er i Ribe Amts forslag til Regionplan 2012 udpeget som kulturmiljø på grund af de karakteristiske randbebyggelser og de smalle, indgrøftede parceller.

Sammenhæng med

Novrup, Nordby, Sønderho.

Bevaringstilstand

Der findes i dag ingen kyst- og strandrelaterede anlæg, kun er toldkontrollørboligen fra 1845 (Vestre Strandvej 56) samt gården Roborghus fra 1925 (Vestre Strandvej 62), der erstattede den nedbrændte kro, bevarede. Selve stedet og placeringen rummer dog stadig stor fortælleværdi om Vadehavets gamle ladepladser. Vejen på geestranden mod Krogsgård væk. Den lange lige vej mod Tjæreborg Sønderby er væk nord for den nyere, dæmningslagte Ribe landevej, der skærer Roborg-knolden over i to halvdele. Vejen mellem Roborghus og Tjæreborg Station eksisterer derimod stadig. Tæt sydøst for Roborghus starter Ribe-diget, det blev anlagt i 1920'erne.

Sårbarhedsvurdering

Tjæreborg Sønderbys grønning ligger nu åben og friholdt for bebyggelsen i hele sin udstrækning – dette landskabselement kan ødelægges ved ny bebyggelse. Dog vil der nok ikke blive udbygget nordvest for Sønderbyen på grund af en blød jordbund. Indtil videre er grønningen beskyttet i en lokalplan. Generelt er ændring af bebyggelsesstruktur og ombygninger af huse samt vejforløb trusler mod kulturmiljøet. Der mangler en bevarende lokalplan for området. Stationsbygningen i Tjæreborg er nedrevet, og derved forsvandt et vigtigt kendetegn for byens historiske udvikling som stationsby. Roborghus vil være sårbar over for bebyggelse og inddigning af marskarealerne mod nordvest. Roborghus er truet af stormflod, da der ikke er et dige her. Kystlandskabet er generelt sårbart over for bebyggelse, anlæg, tilplantning mv., der kan sløre den klare grænse mellem marsken og bebyggelsen eller visuelt opdele den store, sammenhængende marskflade. Derfor bør området friholdes for bebyggelse.

Afgrænsning

Kulturmiljøets afgrænsning repræsenterer en (marsk)landsby uden engarealer: Sønderby (uden Østerby) afgrænses mod nord i byzonegrænsen, hvor kirken medtages i miljøet. Modøst afgrænser adgangsvejen mellem by og marsk, og mod syd (vest) af grøft/hegn, der markerer markstrukturer samt vej i markskel. Mod vest afgrænses ved den gamle vej mellem den tidligere beliggende Tjæreborg station og Roborghus. Mod nordvest afgrænses af hegn der markerer de udskiftede marker. I tilknytning til kulturmiljøet medtages Roborghus som et område, der knytter sig til kulturmiljøet.

Notater

Østerby er ikke med i udpegningen, da der er megen ny bebyggelse omkring og det er derfor svært at erkende byen.

Generelt

Tjæreborg Sønderby består af en række af gårde på en geestknold i marsken. Det var oprindeligt del af Tjæreborg landsby. Bebyggelsens placering, vejforløbet, engen mellem Sønderby og Østerby samt de smalle markparceller er stadig bevaret. Vejen er med tiden hævet, og gårdene ligger næsten nede i grøften. Nord for Sønderbyvej ligger en grønning som et stort åbent rum over mod husene langs Østerbyvej. Grønningen udgør et vigtigt landskabselement i byen. Roborghus var en af egnens gamle ladepladser for Vadehavssejladsen med udskibning af blandt andet tørv. Dens storhedstid faldt sammen med Fanøs store søfartsperiode.

Naturgrundlag

Marsken sætter sit særlige præg på landskabet med vidtstakte, flade enge og høj himmel, over de lavtliggende marskenge, der afvandes af bække og åer, ligger geesten, hvor bebyggelserne ligger. Ved Roborghus skyder lave bakkedrag frem, men de terrænmæssige udsving er små, og de enkelte landskabstyper er vanskelige at skelne fra hinanden.

Landskab

Tjæreborg Enge er en del af marskengene langs Vadehavskysten. Landskabet er kendetegnet ved de vidtstrakte, flade enge, der mod kysten afgrænses af dige og digegrav. For området generelt kan siges, at oversigtligheden er stor. Beplantningen knytter sig hovedsageligt til bakkeøen og består hovedsageligt af læhegnsbeplantninger samt bevoksning i tilknytning til bebyggelse. Her mindskes oversigtligheden en smule. Marsk- og engområderne er stor set friholdt for beplantning, det giver således et vidtrækkende syn. Marsken længst ude er inddiget, og engene har flere velbevarede fine, ældre gårde, og helheden er god på trods af fornyelser. De karakteristiske smalle markstykker er synlige i marsken, selvom store dele af engene nu er opdyrkede. Marsken syd for vejen, der udgør den sidste rest af den uinddigede marsk, med udskibningsstedet Roborghus, er unik med sine velbevarede indgrøftede fenner, der stadig græsses, og den markante grænse mellem den bebyggede geest og de våde enge. Bebyggelsen ligger som et bånd af landsbyer og enkeltgårde på det højereliggende bagland på grænsen mellem eng og ager. De samlede bebyggelser, der ligger nærmest, er Tjæreborg Østerby og Tjæreborg Sønderby. Tjæreborg Østerby har været præget af mange store, gamle elmetræer, som tegnede byens profil i landskabet og skabte en stemning. Beplantningsmiljøet var også bevaret i en lokalplan, men hvor mange af træerne, der er genplantede efter elmesygens hærgen, vides ikke.

Kulturhistorie

Tjæreborg bestod før i tiden af to mindre enklaver, Sønderby og Østerby. Der lå en koncentration af gårde langs Sønderbyvej og langs Østerbyvej, med kirken i udkanten. De fleste gårde ligger i dag stadig på deres oprindelige plads. Udskiftningen fik ikke den store indflydelse på placeringen. Systemet med mange små agre blev bevaret, da det var vanskeligt at fordele jorden retfærdigt. De karakteristiske smalle markstykker, kaldet fenner, ses især i marsken. Langs Sønderbyvej ligger flere fine gårde, og på trods af fornyelser er der en god helhed. Der ligger en grønning nord for Sønderbyvej, den udgør et vigtigt landskabselement i byen. Østerbyvej er landsbygade og mere bymæssig. Jernbaneforbindelsen mellem Lunderskov og Esbjerg blev oprettet i 1874, og Tjæreborg blev stationsby og blev præget af den udvikling, dette medførte. Før banen kom, foregik den vigtigste handel ved Roborghus syd for byen. Roborghus var en af egnens gamle ladepladser for Vadehavssejladsen, med udskibning af blandt andet tørv til Fanø, Norge og Hamburg. Roborghus er nævnt som ladeplads 1645 under svenskekrigene. Dens storhedstid faldt sammen med Fanøs store søfartsperiode. Der var kro siden 1754, siden hen også købmands- og tømmerhandel og fra 1845 toldsted. Da jernbanen åbnede 1874 flyttede først kroen til Tjæreborg (nuværende Blichers Kro), købmandshandlen flyttede i 1904 og tømmerhandlen i 1908. I 1920’erne udskibedes stadig lidt grus og tagrør, og stedet fik en opblomstring som kro og udflugtssted. Kroen blev nedlagt efter brand i 1923 og flyttet væk fra strandbredden. Den nuværende gård Roborghus er fra 1925. Ikke langt derfra (midt på Roborg-knolden) er der fundet jernaldergårde med brolagte stalde fra tiden omkring Kristi fødsel.

Arkitektur

Tjæreborgs arkitektur er præget af udviklingen efter banens etablering i 1874. Der er meget få huse tilbage i Tjæreborg by fra før 1874, men der er en del villaer, der formentlig er opført fra 1900 til 1930. Villaerne er rødstenshuse præget af Bedre Byggeskik og murermesterarkitektur. Husene er byggede med røde tegltage, men en del har fået eternit på taget. Den sortglaserede sten er begyndt at få indpas. For en enkelt vej - Østerbyvej - er der lavet en bevarende lokalplan, men ellers er der intet, der beskytter de gamle huse. Langs Sønderbyvej ligger der en del af de oprindelige gårde, som er længehuse med stråtage eller tegltage. Enkelte har også eternit. Husene er rimeligt velbevarede, men mange er stærkt ombyggede. Der er ingen bevarende lokalplan.