St. Darum: Darum Nørreby, Vesterby, Midtby, Sønderby

Bærende bevaringsværdier

De fire adskilte småbebyggelser med en ret varierende struktur beliggende med frit udsyn til marsken er kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. Denne struktur bør der tages hensyn til ved fremtidig udvikling af området. I kraft af sin høje landskabelige placering er St. Darum måske det sted i hele Vadehavsområdet, hvor sammenstødet mellem marsk og geest opleves tydeligst. Hensynet til at bevare denne udsigt bør vægtes tungt ved placeringen af fremtidigt byggeri.

Sammenhæng med

De øvrige bebyggelser på marskkanten, Vilslev, Jedsted, Farup Kirkeby, Kærbøl, Nr. Farup, Vester Vedsted samt ned langs den sønderjyske del af Vadehavsområdet.

Bevaringstilstand

I St. Darum er de enkelte bebyggelsers bevaringstilstand vekslende. Mellem de gamle gårde findes aftægtsboliger og enfamiliehuse opført fra slutningen af det 19. århundrede og fremefter. De ældste enfamiliehuse ligger drypvis mellem gårdene og indpasser sig således i den overordnede bebyggelsesstruktur, mens udstykningerne fra 1950’erne og frem er af et omfang, der delvist skjuler de gamle landsbyer. De seneste udstykninger ved Østertoften er placerede, så de ikke slører områdets tidligere struktur yderligere. Vejforløbene i de fire tidligere adskilte bebyggelser er bevaret og ligeledes er den gamle kirkesti, der går fra Darum Sønderby og op til kirken, stadig i brug som gangsti mellem landsbyerne. I St. Darum findes stadig en række velbevarede gårde, hvor Sønderby kan opvise de fleste, heriblandt mat. 13l, 14a, 17a og 59s, der alle er tidligere gårde, som inden for de seneste årtier er blevet nænsomt restaurerede, så de nu fremstår hvidkalkede med småsprossede eller seksrudede vinduer og stråtag. I Vesterby er de fleste af gårdene opført i det 20. århundrede som afløsere for ældre. Bevaringstilstanden er generelt noget dårligere end i Sønderby. I Midtby findes stadig en række velbevarede gårde, der er nænsomt istandsat. Strukturen i den tidligere fortelandsby er dog noget forstyrret af den yngre gård, mat. 39q, der er beliggende på den tidligere forte og udstyret med et dominerende, sortglaseret tegltag på såvel stuehus som staldbygninger. Et stort autoværksted beliggende ud til den nyere vej, Gl. Darumvej, er også med til at forstyrre indtrykket. Ved Præstegården, mat. 1a, beliggende i den nordlige ende af Midtby, er stuehuset bevaret og fredet efter bygningsfredningsloven. Ligeledes er den gamle præstegårdstoft bevaret som ubebygget. En lille rest af det jorddige, der tidligere afgrænsende præstegårdstoften, findes også endnu. Nørreby er i dag præget af enfamiliehuse fra det 20. århundrede, beliggende i udstykkede kvarterer på alle fire sider af den tidligere langstrakte landsby, hvis kerne lå syd for kirken. Den nyere bebyggelse har delvist udvisket landsbypræget, selv om der også her stadig findes velbevarede ældre gårdsanlæg. Kun kirkens nordside er friholdt for bebyggelse, hvilket er et gammelt træk, der kan følges tilbage til det ældste matrikelkort fra 1820. Det øvrige sogns markstruktur og marskloddernes matrikulering er velbevaret, på trods af at mange marker er lagt sammen. Gl. Darumvej er også et nyere element i landskabet, der skærer sig ind mellem Midtby og Nørreby.

Sårbarhedsvurdering

Der er udarbejdet en bevarende lokalplan, revideret 2005, men antallet af gårde, hvorfra der drives landbrug, vil nok falde. Området er dog et attraktivt beboelsesområde, og de fleste gårde vil nok med tiden blive omlagt til udelukkende at rumme beboelse. Dette vil medføre gennemgribende ombygninger og sandsynligvis nedrivning af staldbygninger m.v. Det vil i denne forbindelse være relevant at vurdere de enkelte byggesager nøje. Udskiftningens markstrukturer, hvor den enkelte gårds jorder blev opdelt på marsk, ager, hede og mose, er velbevarede i sognet. Nogle skel kan følges tilbage til det ældste matrikelkort fra 1820, men mange skel er også fjernede ved sammenlægning af marker. Nutidens markstørrelse er langt større end tidligere, og denne udvikling mod stadig større brugsflader vil med tiden ændre landskabets fremtoning afgørende.

Afgrænsning

Kulturmiljøets afgrænsning er mod syd og vest det gamle og stadig eksistererende ejerlav, der mod vest grænser op til Vadehavet og mod syd danner vandløbet Darum Bæk grænse. Mod mod øst og nord er kulturmiljøet afgrænset af Hovedvej 11's forløb.

Notater

Generelt

Store Darum bærer ikke uden grund tilnavnet "Danmarks største landsby" da den egentlig består af fire adskilte bebyggelser: Darum Sønderby, Darum Vesterby, Darum Midtby og Darum Nørreby beliggende så tæt op ad hinanden, at de næsten er sammenvoksede. Denne struktur går langt tilbage og kan stadig erkendes, selv om parcelhusudstykninger delvis har sløret billedet. Klyngen af mindre landsbyer beliggende på kanten af marsken i nærheden af middelalderkirken er kulturmiljøets hovedtræk. Særligt i Darum Sønderby, der er beliggende på sydkanten af Breum Banke med fri udsigt over marsken, opleves et intimt og velbevaret sammenspil mellem landskab og bebyggelse.

Naturgrundlag

St. Darum ligger placeret på den let hvælvede bakkeø Breum Banke, hvis grus- og lerblandede jorder skyder sig ud i den geologisk set langt yngre marsk. De flade klægenge danner her en bred og frugtbar overgangszone ud mod Vadehavet. Det indre af ejerlavet er sandede bakkeø- og hedeslettearealer, hvor der tidligere var en del hede og vådområder. I dag er størstedelen under plov.

Landskab

Fra Breum Banke kan opleves et af områdets mest dramatiske sammenstød mellem marsk og geest. Stående på kanten af bakkeøen, der når en højde af 15 meter over havet, er der en vid udsigt over de vidtstrakte marskenge. De øvrige dele af ejerlavet er typisk vestjysk landbrugsland, hvor landskabet udgøres af dyrkede marker hyppigt adskilt af læhegn. Øst for Darum Nørreby findes en mindre skovtunge, som ikke fandtes i 1800-tallet. Sammen med to mindre søer danner skoven sognets eneste afveksling fra pløjemarkerne. Markstrukturerne både på det tørre land og i marsken er velbevarede for store dele af ejerlavets vedkommende. Landevejen mellem Esbjerg og Ribe er ført igennem sognet og udgør den største forandring af landskabet i nyere tid.

Kulturhistorie

St. Darums ældste stående levn fra tidligere tider er den romanske stenkirke, der engang i den ældre middelalder blev påbegyndt i granitkvadre og fuldførtes i tufsten importeret fra Rhin-egnene. Allerede dengang har gårdene samlet sig i landsbyer omkring kirken, og der er kendskab til tidlige middelalderlige hustomter både under Sønderby, Midtby og Nørreby, så det kan langt fra udelukkes, at den stadig eksisterende struktur kan gå helt tilbage til 1100-tallet. Præstegården var ofte sognets største gård, og det stadig eksisterende stuehus fra 1722, der ligger i Midtby, er et smukt eksempel på marskegnenes grundmurede byggeri. Darum sogn er rigt på minder fra oldtiden, og kun godt 1 km øst for Darum Sønderby fandt en fattig husmand i 1884 en guldskat fra jernalderen bestående af 13 guldbrakteater og et mundblik af guld fra en sværdskede. Senere udgravninger i området har afsløret omfattende bebyggelser fra jernalder og middelalder, og flere andre bopladser kendes fra luftbilleder. Større arealer nord og syd for St. Darum er udlagt som kulturarvsarealer.

Arkitektur

I Darum Sønderby findes en række restaurerede gårde, hvorfra der fra størstedelen ikke længere drives landbrug. De solvendte stuehuse fremstår i dag meget harmoniske med hvidkalket murværk og stråtækt tag, men i flere tilfælde er hele bygningsafsnit nyopførte i stilformer, der efterligner den gamle byggeskik. Der ses både småsprossede vinduer og seksrudede empire vinduer, men i hvilket omfang de efterligner gårdenes originale vinduer er uvist. På Thorsmarksvej ligger en trelænget gård, hvor også den sydlige staldlænge er smukt istandsat. Små ovale glugger udgør de oprindelige lysåbninger, og en gammel luge fremviser stadig håndsmedede gangjern. Præstegården fra 1722 er beliggende i Midtby. Det smukt restaurerede stuehus står med sine hvidkalkede mure, småsprossede vinduer og stråtag som en fornem repræsentant for marskegnenes ældre byggeskik. Ved en samlet betragtning af gårdene i St. Darum er der en lang række fine eksempler på smukt istandsatte ældre huse rækkende i størrelse fra ydmyge husmandssteder til flerlængede store gårdsanlæg.