Spangsbjerg Hospital med have og omgivelser

Bærende bevaringsværdier:

Spangsbjergkomplekset med tidligere sanatorium og omliggende bygninger er et kulturmiljø, der er tilbygget og forandret gennem tiden i takt med tidens viden, krav og behov i forhold til behandling af patienter. Spangsbjerg Hospital er ifølge Kommuneatlas Esbjerg kategoriseret med høj bevaringsværdi.

Sammenhæng med:

Sct. Joseph Hospital, Esbjerg, Egebæk-Hviding Station, i dag psykiatrisk hospital.

Bevaringstilstand:

Spangsbjerg Hospital er i dag et kulturmiljø bestående af mange bygninger, som vedligeholdes og er i funktion. Derved er bevaringstilstanden god. Af det oprindelige haveanlæg er der gangsystemet tilbage.

Sårbarhedsvurdering:

Hospitalskomplekset er et kulturmiljø, der rummer mange bygninger, som er i brug. Derfor er det i fare for, i forbindelse med udvidelser og ombygninger, at blive ændret. I 2005 blev der nedrevet en ældre administrationsbygning med bevaringsværdi. Ved behov for nye bygninger og nedrivninger af de ældre kan det oprindelige kulturmiljø med hovedbygning, tidligere liggehaller m.v. miste nogle af de elementer, der tilsammen danner en historisk helhed fra en bestemt tidsperiode. Ved kontinuerlige forandringer er kulturmiljøet dog et levende kulturmiljø under forandring, der fortæller historien om sanatoriets forskellige funktioner gennem tiden, så kulturmiljøet er sårbart hvis man ønsker at bevare de bevaringsværdige bygninger. Der er ingen bevarende lokalplan for området.

Afgrænsning

Kulturmiljøet afgrænses tematisk som hospitalsområdets bygninger og have. Mod nord afgrænses mod Hospitalsvej, mod vest af Gl. Vardevej og Nørreskoven og mod syd af Nørreskoven. Mod øst dels mod Nørreskoven og Spangsbjerg Møllevej.

Notater

Oprindelig ejede Spangsbjerg Hospital en større del af Nørreskoven i folkemund kaldet Sanatorieskoven. Hospitalet fik beplantet området. Hospitalsgrunden var indtil 1970'erne indhegnet, så de tuberkuløse patienter ikke kunne forlade området.

Generelt:

Spangsbjerg Sanatorium, senere Spangsbjerg Hospital er opført som tuberkulosesanatorium i 1907-1908. Omkring hospitalet ligger en villabebyggelse. Spangsbjerg Hospital og omliggende bygninger udgør en spændende historisk sammenhæng, både hvad angår det oprindelige formål med bygningerne, brug, skiftende funktioner samt som en del af historien om bekæmpelsen af tuberkulose i det 20. århundrede i Vestjylland. I dag er Spangsbjerg Hospital Amtssygehus med psykiatrisk afdeling.

Naturgrundlag:

Esbjerg Bakkeø danner østkysten af Vadehavet fra Varde og videre sydpå forbi Esbjerg. Esbjerg ligger på Esbjerg Bakkeø mellem Varde Å og Sneum Å. Mod vest ligger byen ud til Ho Bugt og Vadehavet. Inde i landet afgrænses byområderne flere steder af mindre vandløb. Det højeste punkt ligger ca. 25 m over havet. Den stejle skrænt ved kleven tegner sig i bybilledet og skiller byen oven for skrænten fra havnearealerne på det flade opfyldningsland neden for. Bakkeølandskabet, hvor byen ligger, er ikke særlig kuperet, men de lange gader og veje afslører alligevel overraskende store terrænforskelle. Esbjergs terræn rummer ikke de store stigninger. Bortset fra byparkens gamle klint op mod vandtårnet er det Fourfelts Bæks dalstrøg, der skaber mest landskab. Efter vestjyske forhold har Fourfelt Bæk og dens tilløb skabt nogle flotte dalstrøg, der i dag udgør Esbjergs smukke, grønne område og har givet lidt ”bynatur”. Store dele af disse dalstrøg ligger lavere end 5 meter og har derfor ligget åben for stormfloderne. Ellers er det Esbjerg Bakkeøs glidende overgange, der inden for 20 meters højdeforskelle former Esbjergs landskab.

Landskab:

Spangsbjerg Hospital i Esbjerg ligger i udkanten af byen ved siden af et skovområde. Hospitalsområdet har egen park i tilknytning til hovedbygningen og rummer flere bygninger i området. Udover hovedbygning rummer området et større kompleks af liggehaller, administrationsbygning (nu nedrevet) samt lægebolig og sygehus m.m.

Kulturhistorie:

Spangsbjerg Sanatorium blev efter opfordring af den lokale læge Th. Brinch opført af den katolske Sct. Joseph-orden i byens udkant i det, der dengang var Gjesing Plantage. Spangsbjerg Sanatorium er tegnet af arkitekt Bernhard Ingemann og blev indviet 13. august 1908. Sanatoriet var indrettet med 56 sanatoriesenge. Få år efter indvielsen byggede man en tuberkulosestation, hvor amtet oprettede et tuberkulosehospital med 20 tuberkulosesenge. Efterhånden fik hospitalet flere funktioner, og bygningerne omkring sanatoriet blev et større kompleks med hovedbygning, kaldet det hvide slot, liggehaller, administrationsbygning, lægebolig, sygehus m.m. Sanatoriet skulle behandle tuberkulose, som på dette tidspunkt havde udviklet sig til at være et landsomfattende problem. Sanatoriet blev drevet af Sct. Joseph-organisationen indtil 1920, hvorefter staten overtog sanatoriet, men overlod driften til Nationalforeningen af Tuberkulosens Bekæmpelse indtil 1921. Hovedbygningen med tårn blev indrettet med sygeafdeling med plads til 50 patienter med 2. sal, hvor der var kirke og bolig for den katolske præst. I 1958 ændrede sanatoriet navn til Spangsbjerg Hospital, og hospitalet blev indrettet som specialafdeling til behandling af lungemedicinske sygdomme. I 1962 blev hospitalet solgt til Esbjerg Kommune, og siden er der indrettet afdelinger for langtidsmedicinsk og psykiatrisk behandling. Senere blev driften af hospitalet en amtslig opgave, og det rummer i dag tilbud til psykiatriske patienter under navnet Amtssygehuset i Esbjerg. På hospitalsområdet er også børne- og ungdomspsykiatrisk sengeafsnit og ambulatorium. Et nybyggeri stod færdig i 2006, således at Amtssygehuset trådte ind i Region Syddanmark med nye fysiske rammer. Projektet omfatter etablering af udenomsarealer og en ny hovedindgang. Vedrørende hospitalsgrunden: Sankt Joseph Søstrene lod overlæge Brinch købe at stykke af Esbjerg-Gjesing Plantage i 1904. Arkitekt Ingemannn tegnede også haveanlægget til hospitalet. Iværksættelsen af Ingemanns plan til et haveanlæg, dvs. plantearbejdet og valget af planter, blev udført af søster Chrisostoma Wobbeler (1876-1946), der var ordenens gartner. Denne søster har fortalt de øvrige søstre om det store og besværlige arbejde, det var at anlægge haverne, specielt på Vestkysten. Søster Chrisostoma rejste rundt til alle søstrenes institutioner og gennemførte haveplanerne. Det siges, at hun vendte flere gange tilbage til Spangsbjerg for at genplante og vedligeholde haven. Haven rummede mod syd "Nonnehaven", hvor søstrene trak sig tilbage i deres lysthus. Der var en lille sø omgivet af rhododendron. Mod øst en køkkenhave. I overlægens have var der så sjældne træer som et tulipantræ og platantræ. Træerne blev fældet for få år siden for at gøre plads til børne- og ungdomspsykiatrien. Sygehusvæsenet lod haven forfalde ved kommunens overtagelse af sanatoriet i 1962.

Arkitektur:

Spangsbjerg Sanatorium/ Hospital er tegnet af arkitekten Bernhard Ingemann. Hovedbygningen er en stor toetagers bygning med høj kælder og udnyttet tagetage. Bygninger er hvidmalede og har et stort rødt tegltag, mange smukt formede kviste og klokkespir placeret midt på bygningen. Man kommer ind til bygningen fra nord, hvor parkeringspladsen er placeret. Mod haven er der et centralt placeret indgangsparti. Vinduerne i hovedbygningen er, bortset fra i kvistene, med rundbuede overkarme. Det enkelte vindue er opdelt med flere oplukkelige rammer, som igen er opdelt med sprosser. Hele anlægget er meget smukt med facaderne i en typisk dansk hospitalsarkitektur, som ligner Bedre Byggeskik. De øvrige bygninger i hospitalsområdet består af: Funktionærbygninger i tre sammenbyggede bygninger, opført forskudt af hinanden, den sidste tilbygning i 1953 på vestlige del af grunden. Nord for hovedbygningen ligger den tidligere forvalterbolig, der i 1966 blev ombygget indvendigt til overlægekontor og i dag fungerer som administration. Nord for hovedbygningen ligger også den tidligere økonomibygning, der blev ombygget i 1978 og i dag fungerer som teknisk afdeling. Ud af tre tidligere liggehaller er der én tilbage, liggehal 3, som blev ombygget til depot for brandfarlige væsker i 1976. Liggehallen befinder sig som den sydligste bygning på grunden. Inden for de seneste år er der bygget nye bygninger på hospitalsområdet: Bygning til idræt, bygningskompleks til ungdomspsykiatrien, Køkken- og administrationsbygning fra 1978, samt en lukket afdeling bygget til hovedbygningens vestlige fløj i en akse mod syd i 1998. Følgende bygninger er nedrevet på hospitalsområdet: En villa, overlægebolig er nedrevet i 1995. Tuberkulosestation og kontor, senere administrationsbygning, opført i 1942 og nedrevet i 2005. En bygning til desinfektion, et kapel samt en bygning med navnet: Alices Minde er væk i dag. Også maskinmesterhuset er nedrevet. Liggehal 1 og 2 er nedrevet, og der er opført en stor ny bygning på stedet. Hospitalsområdet med skiftende bygninger, ombygninger og tilbygninger samt nedrivninger gennem tiden vidner om bygningsmassens forandring historisk afhængigt af hospitalets skiftende behov. Arkitekturen blev i 1950'erne tilpasset den oprindelige stil. Senere har de nyere bygninger fuldt den arkitektoniske mode.