Sneum Sluse

Bærende bevaringsværdier

Hyttebyen er en god repræsentant for det selvhjulpne fritidsmiljø fra 1950-1960'erne med godt sammenhold og uden mange moderne faciliteter. De velholdte småhuse og hytter er i fin overensstemmelse med landskabet. Fritidshusene er ikke noget særligt hver for sig, men tilsammen har den tætte bebyggelse en særlig charme og karakter, som bør fastholdes. De rummer et fællesskab og en tradition for brug af naturen, som gør disse små samfund bevaringsværdige i deres nuværende form.

Sammenhæng med

Landvinding, digebyggeri, marskbrug, hyttekolonier.

Bevaringstilstand

Vedholdte småhuse og hytter er i fin overensstemmelse med landskabet.

Sårbarhedsvurdering

Hyttebyen kan være truet af, at hytterne udvikles til egentlige sommerhuse. Området er dog omfattet af lokalplan for bebyggelse ved Sneum Sluse, Esbjerg Kommune, 1981, med beskrivelse af kolonien og restriktioner med hensyn til udseende og størrelse. Hytterne er formentlig ulovligt opførte i kystzonen. Kolonien er fremhævet som del af miljøet ved slusen i både Esbjerg Kommuneatlas og i oplæg til Fredningsplan 1985.

Afgrænsning

Hyttebyen afgrænses med slusen, den regulerede å samt hytter.

Notater

Generelt

Jagt- og fiskerhyttekoloni ved Sneum Sluse. Velorganiseret hytteby med de første hytter fra ca. 1927. De fleste hytter er opført 1954-1979 som et kolonihavemiljø.

Naturgrundlag

Sneum Å afvander et opland på 510 km2. Åen løber ud i Vadehavet lidt syd for Esbjerg - og som noget usædvanligt er hovedparten af Sneum Å og dens tilløb ikke blevet udrettet. Ved Sneum Ås udløb ses marskdannelser. Vadehavet og siden marsken er dannet af tidevandets materialeaflejringer inden for de sidste tusind år. Aflejringerne bevirker, at landet efterhånden kommer i et niveau, hvor strandengens vegetation kan trives. Ved højvande aflejres finkornet slik mellem engens planter, og landet stiger yderligere.

Landskab

Ved Sneum Sluse omgivet af den åbne marsk ligger en lille enklave af jagt- og fiskehytter i fin sammenhæng med åen og landskabet. Marsken sætter sit særlige præg på landskabet med vidtstakte, flade enge og høj himmel, over de lavtliggende marskenge, der afvandes af bække og åer, ligger geesten. Det meste af oplandet omkring Sneum Å er landbrugsarealer. I dag er de inddigede dele af marsken præget af korndyrkning. Inddigningen, som startede år 1900, gjorde det muligt at afvande marsken ved hjælp af grøfter og vindmøller og dermed forbedre græsning og høslet. Bag diget er nær slusen lavet kunstige søer, som vadefugle og ænder benytter sig af. Søerne er skabt i forbindelse med forstærkning af diget for ca. 10 år siden. Arealerne omkring søerne må ikke pløjes, men skal drives som græssede enge.

Kulturhistorie

I 1928 blev slusen ved Sneum Ås udløb bygget og diget langs havet opført. Diget danner afslutningen på et næsten ubrudt dige langs kysten helt fra Holland. Ved Sneum Sluse ligger en lille hyttekoloni af jagt- og fiskehytter, som er opstået i flere etaper, den første bygning i området er fra 1930'erne. Også i 1950-1960'erne byggede man hytter på digelaugets udlejede jord. I dag fungerer hytterne som primitive sommerhuse, de yderste ved åen alle med bådebro.

Arkitektur

Jagt og fiskerhytterne er små ydmyge huse i én etage. Facaderne er for hovedpartens vedkommende bygget med træbeklædning. Tagene skal være blåsorte eternitplader eller tagpaptage og husene skal fremstå i matte sorte jordfarver. Der findes dog også i området andre typer mere selvbyggede hytter, som er opført af genbrugsmaterialer i tilfældige formater.