Skærbæk

Bærende bevaringsværdier

Stationen må betragtes som en væsentlig bærende bevaringsværdi i en stationsby som Skærbæk. Der er tale om den oprindelige stationsbygning, opført 1887 i forbindelse med anlægget af den vestlige længdebane. Den er en fuldstændig parallel til stationen i Tønder og den nu nedrevne stationsbygning i Bredebro, alle i solid historicistisk udformning Byens struktur og gadenet er væsentlige for forståelsen af byen som stationsby, opstået ved længdebanen og hovedvejen mellem Ribe og Tønder. I hovedgaden Storegade og i et par af de sydlige sidegader er der flere tidstypiske ejendomme fra tiden omkring 1900. Præstegården, opført af den berømte/berygtede lokale pastor Jacobsen 1892, er en markant bygning, beliggende Storegade 28. Det nuværende Skærbæk Museum, Storegade 47, opført som købmandsgård, tegnet af arkitekt Kaj Gottlob 1909, er ligeledes en vigtig bygning midt i byens oprindelige centrum. Kirkerne bidrager ligeledes til de bærende bevaringsværdier, dels den middelalderlige sognekirke, dels den tidligere frimenighedskirke, Emanuelskirken, i dag kulturhus.

Sammenhæng med

Skærbæk har sammenhæng med de øvrige stationsbyer langs den vestlige længdebane, heriblandt Bredebro og Hvidding.

Bevaringstilstand

Byen har relativt velbevarede huse fra tiden før og omkring 1900 i bymidten, specielt i Storegade er både præstegården og Skærbæk Museum gode eksempler, ligeledes i Skolegade og Nissumgade er der velbevarede huse; men ellers er billedet præget af meget stor forskellighed med hensyn til byggematerialer og bevaringstilstand. I Storegade har moderniseringer af husfacaderne ændret meget af gadens oprindelige præg. Stationsbygningen er velbevaret og specielt vigtig, idet der ikke findes mange tilbage fra denne periode, efter at blandt andet stationsbygningen i Bredebro er nedrevet. Jernbanegade har også huse fra tiden omkring 1900; men mange er ændret eller nedrevet og erstattet af moderne bygninger. Senest er det gamle hotel på hjørnet af Jernbanegade og landevejen nedrevet og erstattet med en Netto, der ikke passer ind i miljøet. Kirkernes bevaringstilstand er god. Landskabsmæssigt er især afgrænsningen på geestranden syd for byen meget markant og vigtig at fastholde, så der ikke bygges yderligere syd for Gesingvej, hvor der er et fantastisk udblik over de lavtliggende marker på den østlige del af vejen.

Sårbarhedsvurdering

Som nævnt i det foregående afsnit er specielt afgrænsningen mod syd vigtig. Stationsbypræget bør bevares, dels selvfølgelig ved bevaring af selve stationen; men også ved fastholdelse og renovering af den bygningsmasse, som knytter sig til stationsbyhistorien.

Afgrænsning

Mod syd er geestranden valgt som en naturlig afgrænsning i landskabet, mod vest følges byens gamle afgrænsning langs Hjemstedvej/Nissumsgade/Astrupvej, mod nord følges Skærbækgårdsvej og Kirke Allé, som var den gamle udkørsel mod nord. Mod øst er medtaget anlæggene langs banen, hvor stationsbyen for alvor voksede ud efter anlægget af banen 1887.

Notater

Kilder Danmarks kirker XXI. Trap: Danmark bind X,2. Lancewaddatabasen. Sønderjyllands Amts Fredningsplanlægning. Kulturhistorie bd. II 1985 (SjA 85). Sønderjyllands Kulturmiljøer nr. 6: Stationsbygninger i Sønderjylland. Tidsskriftrækken "Fra Skærbækegnens Fortid". H.E.Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen.

Generelt

Landskabsmæssigt ligger Skærbæk i et frugtbart bakkeøterræn på geesten mellem Ribe og Tønder. Skærbæk er oprindelig en middelalderlig landsby, der fra 1887, hvor den vestlige længdebane kom til byen, udviklede sig til en betydningsfuld stationsby og et trafikknudepunkt - her krydses blandt andet jernbanen, hovedvejen mellem Ribe og Tønder og vejen til Rømø. Byen, der er den største by mellem Ribe og Tønder, er og har været rammen om flere industrier, blandt andet uldspinderi, møbelindustri og slagterivirksomhed. Byen præges i dag af mange markante bygninger fra slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, der ligger omkring det øst-vestgående hovedstrøg, der mod øst afgrænses af banegården og mod vest af Torvet med den gamle købmandsgård, der i dag rummer Skærbæk Museum.

Naturgrundlag

Området omkring Skærbæk, Hjemsted Banke, som set i større perspektiv er en del af Toftlund Bakkeø, kan nærmest inddeles i tre hovedelementer: mod vest findes marsken, selve byen Skærbæk er beliggende i et ret bakket, frugtbart geestområde, hvor jordbunden består af sandet moræne fra den næstsidste istid. Nord, øst og sydøst herfor findes til dels sandede jorder, men også moser.

Landskab

De tidligere hedearealer, der fandtes nordøst for Skærbæk, er i dag blevet til større plantninger, der danner en fin kontrast til marsken i vestdelen af Skærbækområdet. Kalby Skov og Plantage er et godt eksempel. Det meste af de gamle mose- og engområder er i dag landbrugsjord, der ligger mellem de nyere plantninger. Selve byen ligger som knudepunkt for både jernbanelinjen og flere større veje. Den var oprindelig en typisk geestrandbebyggelse, og i dag danner Skærbæk en slags overgang til Rømødæmningen og Rømø, som man passerer, når man fra den østvestgående landevej kommer ud af plantagen og forsætter op på dæmningen. Kommer man fra Rømø, kan man ligeledes, længe før man igen når op på fastlandet, se Skærbæks "skyline".

Kulturhistorie

Skærbæk by, som den ser ud i dag, er især præget af perioden fra midt i 1800-tallet og frem, Hovedvejen, "Chausséen" fra Ribe til Husum, var færdig anlagt 1863, og fra dette tidspunkt begyndte byens gamle centrum, som havde ligget omkring den middelalderlige sognekirke, at flytte sig øst på. Storegade blev forlænget ud til hovedvejen. I 1880’erne opførtes møllen og mejeriet øst for hovedvejen, og banen kom i 1887. I forbindelse med banen og stationen blev Jernbanegade anlagt, dette var yderligere med til at trække byen mod øst. Øst for jernbaneterrænet ligger stadig eksportstaldene, hvortil der er tilførsel af dyr en gang om ugen. Syd her for ligger det tidligere Skærbæk Slagteri, i dag Danish Crown. Omkring slagteriet ligger byens nye industrikvarter i den østlige og sydøstlige del af byen, hvor man blandt andet finder Findahls Møbelfabrik. I dag opleves centrum især som en akse gennem Storegade fra Torvet i vest til hovedvejen i øst. Jernbanegade er rent forretningsmæssigt på grund af den almindelige byudvikling blevet lidt en blindtarm, selv om stationen endnu ligger for enden af gaden. Skærbæk Kirke er fra omkring midten af 1100-tallet og ligger placeret i bymidtens nordlige ende. Byen Skærbæk nævnes første gang 1292, udskiftet 1778-1779, engene og forten dog først 1841. Den tidligere randbebyggelse har udviklet sig til en bymæssig bebyggelse. Den vestlige længdebane kom hertil i 1887, hvor Skærbæk udviklede sig til en betydningsfuld stationsby. Én person, som er nært knyttet til Skærbæks historie, er den tysksindede præst Chr. Johannes Jacobsen (1854-1919). I sin tid som præst i Skærbæk 1884-1904 satte han mange ting i gang i byen og på egnen, blandt andet Skærbæk Væveskole, der eksisterede i perioden 1896-1907. Bygningen, hvor væveskolen lå, Skolegade 14, eksisterer stadigvæk, dog uden den oprindelige, tidstypiske balkon på facaden. I dag er bygningen en del af Skærbæk Realskole. Fra samme periode stammer Skærbæk Uldspinderi, Kirkegade 13, grundlagt 1889, i dag museum.

Arkitektur

De ældste huse i Skærbæk i dag ligger i den sydlige ende af byen, den tidligere landsby Melby, hvor blandt andet den tidligere kro fra 1651 og gården Melbyhus fra 1688 stadig ligger. Der er her tale om små vestslesvigske, grundmurede huse. Resten af byen er præget af senere tiders bygninger, især fra perioden fra midt i 1800-tallet, hvor især Storegade og Jernbanegade udbyggedes, hvorved mange af husene fik det bymæssige præg, som kendetegner dem i dag, f. eks. de mange to-etages bygninger, opført i historistisk stil eller Jugendstil. Der er også i det gamle beboelseskvarter syd for Storegade mange smukke villaer, opført i den tyske tid 1864-1920 i historicistisk stil, Jugendstil og den senere Bedre Byggeskik. Uden om centrum er der i de sidste 50 år kommet nyere villakvarterer til.