Rudbøl

Bærende bevaringsværdier

Landsbystrukturen med den langstrakte bebyggelse på diget i landsbyens nordlige del, Nørreværre, og de mange småveje i byens sydlige del er meget karakteristisk. Byen er præget af ældre velholdte gårde og langs vejene i landsbyen, og langs diget mod nord ad Rudbølvej ligger husene som perler på snor, flere steder med en trærække foran husene. I den sydlige ende af byen ligger den gamle privilegerede kro, broen over Vidåen samt toldbygninger fra tiden efter 1920. Midt i gaden ligger en grænsesten, der angiver landegrænsen. Den har inskriptionen: "D (Danmark) 242 | GR (grænse) / DRP (Deutsches Reich Preussen) 242". Øst for Rudbøl ligger den lille landsby Lyst. Her ligger en husrække med fire huse, der er opført i 1800-tallet ved det gamle dige fra 1556 nord for Rudbøl Sø.

Sammenhæng med

Ubjerg, Nørremølle, Ved Gaden.

Bevaringstilstand

Mange af landsbyens huse og gårde er meget velbevarede, og hele landsbymiljøet virker meget intakt. Byen rummer mange arkitektoniske kvaliteter. Gården Rudbølvej 8 er fredet (stuehus og lade).

Sårbarhedsvurdering

Sårbarheden handler meget om risikoen for affolkning. Situationen lige nu er, at kroens ejer opkøber mange af de gamle huse, sætter dem i stand og lejer dem ud som ferieboliger.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger matrikelgrænserne. Mod nord medtages bebyggelsen Nørreværre, der ligger langs diget, og nordgrænsen udgøres af Rudbølvejs slutning, hvor "Ved Gaden" begynder. Mod øst medtages bebyggelsen Lyst, og afgrænsningen følger herefter kanten af Rudbøl Sø, krydser Vidåen og slutter ved landegrænsen syd for landsbyen.

Notater

Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Sønderjyllands Amt 85. Andreas Møller: Både og bådfolk i marsken, Esbjerg 1973. 2. oplag 1996. Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn, Århus 1975. Tøndermarsken. Registrant over bygningsfredningsinteresser i de ydre kog. Planstyrelsen 1988

Generelt

Rudbøl er et af landets meget få landsbyværfter, der er anlagt på en naturlig forhøjning og kunstigt udvidet i højmiddelalderen for at give plads til flere gårde. I 1500-tallet er byen vokset nordpå langs diget mellem Højer og Rudbøl. Den del af landsbyen kaldes Nørreværre. Der er i dag tale om en typisk vej/digebebyggelse med mange små sideveje og større landeveje mod Højer og Tønder. Ved grænsedragningen i 1920 fik byen en gade, hvis husrækker ligger i henholdsvis Tyskland og Danmark.

Naturgrundlag

Rudbøl ligger i dag på en lang odde, der strækker sig oppe fra Højer, og som blev skabt før den sidste istid. Mod vest findes den oprindelige havlagune, der senere blev til marsken, som vi kender den i dag.

Landskab

Rudbøl ligger i dag nord for Rudbøl Sø og den østlige forlængelse af søen. Fra søen fortsætter Vidåen vest ud af landsbyen. Her er åen meget bred og dominerer den lille bys vej ned mod grænsen, hvor man passerer over åen. Det giver en ganske speciel stemning med åudløbet, søen og vådområdet syd for landsbyen, der ligger her i det flade marskland. Allerede 1436 blev området sydvest for Rudbøl inddiget (Viddingherreds Gl. Kog). Her ved Rudbøl kommer det mosaikagtige marsklandskab særlig tydeligt til udtryk med de små diger, kanaler og afvandingsgrøfter, der findes overalt. Den bedste måde at få et indtryk af dette særegne område på er at følge vejen fra Rudbøl til Højer, der løber på digekronen.

Kulturhistorie

Landsbyen Rudbøl kendes i de skriftlige kilder fra 1400-tallet, Rudbølgård midt i landsbyen har været domænegård og kendes fra 1444. Landsbyen er udskiftet før 1770. Landsbyens befolkning har fra gammel tid været marskbønder og fisket i Rudbøl Sø, i Vidåen og ved Højer Sluse. Desuden har de drevet handel blandt andet med varer til Tønder, som blev sejlet med mindre både gennem landskabets kanaler, over søen og Vidåen. Der har ligget flere skoler i landsbyen. I den nordlige ende af landsbyen ligger som et væsentligt kulturhistorisk træk landsbyens tre oprindelige skolebygninger samlet. Nordligst skolehuset fra 1700-tallet (Rudbølvej 2), syd herfor skolebygningen fra 1882 (Rudbølvej 4), fra 1923-1945 brugt som tysk skole, og syd for den den danske skole opført 1923. Rudbølvej 10-12 er ét af de gamle gendarm-dobbelthuse, opført 1923. Byen har også et forsamlingshus med vandrerhjem, opført 1951.

Arkitektur

Placeringen af gårde og huse på dige og tilbyggede værfter er med til at gøre den arkitektoniske oplevelse af landsbyen til noget særligt. Husene ligger mange steder meget tæt, ofte er de helt sammenbyggede, og hvor bebyggelsen ligger på begge sider af diget, bliver gaderummet meget snævert, f.eks. ved hjørnet, hvor vejen drejer ned mod grænsen. Bebyggelsen domineres endnu i dag af ældre vestslesvigske gårde med strå- eller tegltag. Vandrerhjemmet er en smukt proportioneret, nyklassicistisk bygning, som på trods af, at den er yngre end de omkringliggende gårde, er vigtig for gadebilledet.