Ribes villakvarterer

Bærende bevaringsværdier

Ribes tidlige villakvarterer er som helhed velbevarede, og mange af husene fremstår i dag godt vedligheoldte og med mange oprindelige detaljer. Størsteparten af boligerne har undgået ombygninger med stilfremmede vinduer, eternittage m.m., og tilsammen udgør boligerne stadig et katalog over håndværksmestrenes formåen i perioden 1890-1925. Dette velbevarede og godt vedligholdte boligmiljø er kulturmiljøets bærende bevaringsværdi.

Sammenhæng med

Villakvarterer i Tønder og Varde, Ribes middelalerlige bykerne.

Bevaringstilstand

Som helhed er bevaringstilstanden god. Kurveholmen, Dagmarsgade og Kongensgadekvarteret er decideret velbevaret, mens der i Tangekvarteret er sket nogle uheldige ombygninger.

Sårbarhedsvurdering

Boligmassen indenfor Ribes middelalderlige bykerne er underlagt facaderegulativer m.m. og som sådan nok ikke truet. Desuden er det i dag velanset at istandsætte et hus i tråd med bygningens arkitektoniske formsprog. I Tangekvarteret er der sket flere uheldige ombygninger, og bl.a. de glaserede tegltage er populære. Her er bygningsmassen mere truet.

Afgrænsning

De her omtalte villakvarterer ligger i tre adskilte områder. Det første udgøres af Gadeforløbet Dagmarsgade fra Sct. Catharinæ Plads og mod øst samt gadeforløbet Kurveholmen og Brorsons Allé. Det andet område udgøres af dele af Sct. Laurentii Gade, dele af Albert Skeels Gade samt Kongensgade. Det tredie område udgøres af dele af Seminarievej og Tangevej, Dr. Dagmars Vej, Linde Allé, Valdemar Sejrs Allé samt dele af Riddermandsvej og Drost Peders Vej.

Notater

Generelt

I Ribe indledtes villabyggeriet for alvor i 1890'erne med opførelsen af store enfamiliehuse til det mere velhavende borgerskab i gaderne Dagmarsgade og Kurveholmen. Her findes stadig en række velbevarede og afvekslende villaer opført i nationalromantisk og/eller historisk inspirerende stilformer. Omkring år 1900 udstykkedes arealer i vestbyen, hvor de opførte boliger også er forholdsvis store. Der er som helhed tale om mere klassicistisk inspirerede boliger, hvor inspirationen fra "Bedre Byggeskik"-bevægelsen er tydelig. Denne bygningsmasse er også meget velbevaret. I Tangekvarteret opførtes fra o. 1905 og frem både enkelte store villaer og en lang række mindre. Bebyggelsens udtryk er mindre homogent, men enkelte huse er af stor arkitektonisk værdi.

Naturgrundlag

Villakvarteret omkring Kurveholmen var oprindelig en våd eng beliggende ned til Ribe Å. Gennem opfyldninger blev området indvundet til byggegrunde. Kongensgadekvarteret var i middelalderen en del af Ribe by, men bebyggelsen forsvandt som følge af byens nedgang fra 1600-årene og frem. Området rummede i middelalderen to klostre og et hospital, men de blev revet ned efter reformationen. Området henlå som dyrket mark indtil udstykningen fra o. 1900 og frem. Tangekvarteret er beliggende på en let bølget landtange, der både mod nord og syd er afgrænset af vådområder. Tange var tidligere en del af Ribes bymark

Landskab

Middelalderbyen Ribe har fra sin begyndelse været præget af nærheden til åen, og dette træk går igen hos villaerne i Dagmarsgade og langs Kurveholmen, der ligger sammenvoksede med Ribes historiske bygningsmasse ned til kanten af den opstemmede Ribe Østerå. Som beskuer kan man fra vandrestien på den anden side åen se villarækken på Kurveholmen i sin helhed. Bebyggelsen fremstår helstøbt til trods for de enkelte huses vidt forskellige udseender. Kongensgadekvarteret ligger i middelalderbyens vestlige del, der præges af voldstedet Riberhus og nærheden til marsken. Kvarteret er sammenvokset med den gamle bydel. Indgangen til Tangekvarteret markeres tydeligt af jernbanen og er ud over enfamiliehusene præget af de to store institutioner, Forsorgscenteret Ribelund og Ribe Statsseminarium beliggende henholdsvis syd og nord for kvarteret. Det retvinklede gadenet er udlagt mellem hovedtrafikårerne Tangevej og Seminarievej, og i takt med, at man bevæger sig længere ud af byen, fornemmes tydeligt, hvorledes bygningmassen bliver yngre.

Kulturhistorie

Fremvæksten af et borgerskab i anden halvdel af 1800-tallet førte til en række nye krav til boligerne. De nye bygherrer ønskede lys, luft og plads, og det var med til at lægge grunden for enfamiliehusets fremvækst i de danske bymiljøer. Fra o. år 1900 og frem skød villakvartererne op i byernes udkanter, og i løbet af kort tid voksede de til deciderede forstæder. I Ribe opførtes de første villaer allerede i 1850'erne af byens førende industrifolk, men det var ikke før 1890'erne, at udviklingen for alvor tog fart. Her blev et tidligere engområde ved Dagmarsgade og Kurveholmen fyldt op og indvundet til byggegrunde, og fra 1890-1912 skød en række større villaer op, indtil området var fuldt udbygget. For størstedelens vedkommende er husene opført af tømrermester Jens Daugaard Peters, der i perioden var byens førende byggematador, og som selv stod for byggemodningen af Kurveholmen. Peters var også aktiv i Kongensgadekvarteret, hvor de første villaer skød op fra 1909 og frem. Sct. Laurentii Gade var udbygget inden 1920, mens Kongensgade og Albert Skeels gade primært bebyggedes i 1920’erne. De første villaer i Tangekvarteret skød op fra o. 1906, og i kavrteret var også placeret gartnerier og småindustri, som først forsvandt fra 1950'erne-omkring 1970, hvorefter de ledige arealer bebyggedes. Størstedelen af den her omtale del af Tangekvarteret var dog udbygget med villaer omkring 1925.

Arkitektur

På Kurveholmen er adskillige af de opførte huse tegnet af tømrermester Peters selv, og det lykkedes ham at skabe en række afvekslende og velproportionerede villaer, der er inspireret af såvel historicismen som mere nationalromantiske stiltræk. Kurveholmen nr. 8, 22 og 24 er tegnet af arkitekten J.S. Tejsen, mens arkitekt Niels Ebbesen Grue står bag nr. 26. Den samlede række af større villaer præsenterer sig smukt ud til åen, og da langt størstedelen af husene har undgået ødelæggende ombygninger af facaden, er der tale om et velbevaret kulturmiljø med en række gode eksempler på borgerlig byggeskik i starten af det 20. århundrede. Bebyggelsen i Sct. Laurentii Gade stammer primært fra 1910'erne, og også her er en række villaer opført af tømrermester Peters, der signerede mange af sine byggerier fra 1910'erne og frem med et karakteristisk bomærke. De oftest velproportionerede villaer er opført enten i røde tegl eller som pudsede. Ved gesimser, vinduer m.m. ses en række forholdsvis enkle dekorative detaljer, der peger frem mod "Bedre Byggeskik"-stilen. Husene i Kongensgade og Albert Skeels Gade stammer fra 1920'erne, og villaernes helhedspræg skyldes i høj grad arkitekt Axel Hansen, der var stærkt inspireret af "Bedre Byggeskik"-stilen. I Kongensgade opførtes først i 1920'erne tre ens dobbelthuse på hver siden af vejen, hvis veldisponerede, gavlkvistprydede facader smykkes af en række klassicistiske detaljer og et farvespil mellem rødt teglstensmurværk og kalkede partier. Kvarteret har et velbevaret, stilmæssigt helhedspræg domineret af den sobre og populære ”Bedre Byggeskik”-stil. I Tangekvarteret opførtes fra o. 1905 og frem en lang række villaer, der i en periode gav området navnet Villabyen. Desuden placeredes to store institutioner i Tange-kvarteret, i 1905 Forsorgscenteret Ribelund og i 1911 Seminariet. Gaderne Linde Allé, Dr. Dagmarsvej, Vald. Sejrs Allé, Riddermandsvej og Drost Pedersvej er udstykket på én gang og husene er kommet til i perioden ca.1905-1925, men ikke i nogen fast rækkefølge, Den drypvise udbygning giver kvarterets bygningsmasse et afvekslende præg. De først opførte huse er inspireret af af historicistiske/nationalromantiske strømninger, og senere kommer inspirationen fra "Bedre Byggeskik"-bevægelsen.