Riber Kjærgård

Bærende bevaringsværdier

Voldstedet i engene, det skovbevoksede område omkring herregården og selve den trelængede herregård er kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. Ude i det tidligere hovedgårdslandskab har den tidlige udstykning betydet, at mange ældre spor er væk i dag med undtagelse af en rest af det dige, som tidligere markerede grænsen mellem Riber Kjærgårds og Hunderups bys ejerlav. Også dette dige bør bevares.

Sammenhæng med

Hesselmed, Visselbjerg, Krogsgård, Sneumgård, Trøjborg.

Bevaringstilstand

Herregårdens bygninger blev delvist nedrevet i 1800-årene, men blev genopbygget i 1940'erne. Stort set kun murene til og med første stokværk er gamle, mens resten er rekonstruktioner, men de hvælvede kældre under øst- og sydfløjen er velbevarede. Ude i det skovklædte område omkring herregården er bevaret en lang række spor efter vandfyldte grave og kanaler, der blandt andet førte vand ind til voldgravene. I 1957 blev vandstanden i engene mod syd sænket, og det førte til udtørring af de gamle kanaler. Landskabet omkring Kjærgård ligner typisk vestjysk landbrugslang og bærer ikke længere præg af at have ligget under en hovedgård. Flere markskel kan følges tilbage til det ældste matrikelkort fra 1794, men mange er også sløjfede ved sammenlægning af marker til større brugsflader.

Sårbarhedsvurdering

Herregårdsanlægget er fredet, men det ældre voldsted i engene nedpløjes løbende. I det gamle ejerlav omkring Kjærgård vil kommende strukturændringer i landbruget måske føre til sammenlægning af marker, hvorved en række tidligere skel vil forsvinde.

Afgrænsning

Kulturmiljøets geografiske afgrænsning er valgt som dens tidligere ejerlav, der stadig anvendes i den offentlige administration den dag i dag. Mod vest er grænsen sogneskellet mod Darum. Mod nord afgrænses kulturmiljøet af ejerlavsgrænsen, der på stort set hele forløbet kan aflæses i markskel og på en mindre del af forløbet mod øst er bevaret som et lavt jorddige.

Notater

Generelt

Riber Kjærgård er en af Vestjyllands få bevarede herregårde. Den kan føre sin historie tilbage til middelalderen, hvor de nuværende bygningers forgænger var placeret på voldstedet, Møgelkierhøj, i engene mod syd. Omkring år 1500 flyttede herregården til sin nuværende placering. Det eksisterende, trefløjede anlæg ligger omgivet af løvskov, der rummer rester af de kanaler og voldgrave, som tidligere omgav anlægget. Stedet huser i dag Sydjyllands landbrugsskole, hvortil hører en større bygningsmasse beliggende på den anden side af vejen mellem Vilslev og Hunderup, som passerer vest om herregården.. Kjærgård blev udstykket omkring år 1830, og der er i dag kun få spor fra herregårdstiden ude i landskabet.

Naturgrundlag

Riber Kjærgård er beliggende i den sydlige udkant af Hunderup Sogn i et ganske svagt bølget bakkeøterræn, hvor undergrunden primært består af moræneler med et vekslende indhold af sand og grus. Sognet gennemskæres af vandløbet Hunderup Bæk, og herregården er beliggende i et mindre skovområde på kanten af det tørre land ned til engarealerne omkring bækken.

Landskab

Herregården ligger omgivet af opvokset løvskov på alle fire sider i et svagt bølget landskab på randen af nu drænede engarealer mod syd, der i dag er dyrket mark. Fra vejen mellem Vilslev og Hunderup, der passerer tæt vest om herregården, kan de hvidkalkede længer anes gennem den lysåbne skov. Tidligere var der en stor fransk have syd og sydøst for herregården, hvorfra der var frit udsyn mod syd. Dele af det tidligere haveanlæg er nu græsplæne. Øst for bygningerne står en række lindetræer. Den tidligere hovedgårds jorder er i dag dyrket mark, hvor der ligger en række gårde. Den eneste landskabelige undtagelse er et mindre parti skov, Hollænderskoven, der tidligere hed Sønder Lund.

Kulturhistorie

Riber Kjærgård er en af Vestjyllands få bevarede herregårde. Den kan føre sin historie tilbage til middelalderen, hvor de nuværende bygningers forgænger var placeret på det overpløjede voldsted, Møgelkierhøj, i engene mod syd. I 1300-årene herskede der i lange perioder ufred i Danmark, og et af de mest karakteristiske udslag af de urolige forhold var, at stormændende flyttede ud fra landsbyerne og i stedet opførte befæstede gårde beliggende i svært tilgængelige udkantsområder så fjernt fra alfarvej som muligt. Det er sandsynligvis i det lys, at man skal se de ældste rester af Kjærgård i form af det overpløjede voldsted Møgelkierhøj beliggende i engene syd for den nuværende herregård. Det er i dag ret udjævnet, men fornemmes stadig tydeligt, når man står på stedet. En mindre arkæologisk undersøgelse i 1937 påviste, at anlægget består af en cirkulær borgbanke omgivet af en voldgrav og nord for denne en rektangulær ladegård ligeledes omgivet af en voldgrav. Denne planløsning kendes fra flere andre 1300-tals voldsteder. De befæstede sumpborge blev i de fleste tilfælde opgivet i senmiddelalder/renæssance, hvor herremændene flyttede tilbage på det tørre land og opførte grundmurede bygninger på mindre firsidede voldsteder - såkaldte herregårdspladser. Det synes også at have været tilfældet på Kjærgård, hvor kældrene under den nuværende herregårds østfløj menes at stammme fra tiden omkring år 1500, hvilket sikkert er tidspunktet, hvor herregården flyttede til sin nuværende placering og omgaves af en firsidet, vandførende voldgrav. 1500-årene var en gylden tid for adelen, og de gode tider betød, at Kjærgård senere i 1500-årene blev udbygget til et trefløjet anlæg sandsynligvis lukket mod vest med en spærremur. Til selve herregården hørte også en lang række lader og stalde, der tilsammen udgjorde ladegården. Dens placering er kendt fra slutningen af 1700-årene, hvor bygningerne lå øst for herregården. Fra sidst i 1700-årene kendes også en såkaldt fransk have, hvis regelrette og snorlige bede var placeret på det delvis kunstige, kvadratiske plateau syd og sydøst for herregården. Herregårdens radikale ombygning i barokstil i 1695 er et fænomen, der også kendes fra en lang række andre herregårde. Det samme er tilfældet for den økonomiske nedtur, der endte med, at Kjærgård omkring 1830 blev udstykket. Hovedfløjen i øst blev reduceret til én etage og i de tidligere fornemme stuer indrettedes stalde, lader og fattiggård for de omkringliggende sogne. Bygningen blev overtaget af staten i 1940 og genopbygget. Øst for hovedfløjen står en mindesten rejst 1944 over oberstinde Margrethe von Gersdorff (d. 1786) og præsten Knud Lang (d. 1781), der gennemførte udskiftningen af godset. I 1949 oprettedes Sydjyllands Landbrugsskole, der stadig eksisterer.

Arkitektur

Det i dag hvidkalkede anlæg bestående af tre fløje i to stokværk over en delvist hvælvet kælder er et resultat af en lang og kompliceret bygningshistorie, der kun delvist er klarlagt. Herregården ligger på et omtrent kvadratisk voldsted omgivet af oprindelig vandfyldte grave. De ældste synlige bygningsrester er den hvælvede kælder i den sydlige del af østfløjen fra omkring år 1500. I løbet af 1500-årene udvidedes Kærgård kraftigt. Der blev opført en grundmuret nord- og sydfløj samt en fløj eller en spærremur mod vest, så herregården kom til at fremstå som et lukket kvadratisk anlæg i sikkert to stokværk over kælderen. I borggården var murene smykket med fornemme sandstensarbejder og terracotta-relieffer i renæssancestil. Disse arbejder kan være sket på initiativ af herremanden Niels Lange( †1565), og hans hustru Abel Skeel (†1585), der ligger begravet i den tilhørende Hunderup Kirke under et af landets fineste renæssance-gravmonumenter. Renæssancens Kærgård forsvandt delvist ved en ombygning omkring 1695 foretaget af generalløjtnant Frederik von Gersdorff. Borggården blev åbnet mod vest, vinduestakten reguleret, og hovedfløjen i øst blev forsynet med frontispice og kobbertag. På hovedfløjen opsattes på havesiden en pilasterportal, og i borggården blev der midt på hver af sidefløjene indsat nye dåråbninger kronet af monogramtavler med årstallet 1695. Ombygningen forvandlede det pyntelige renæssance-anlæg til et stramt, ensartet barokanlæg. I 1830 blev herregården udstykket, mens bygningerne blev radikalt forandrede. Bl.a. blev overetagen på østfløjen nedrevet. Herefter forfaldt gården og blev delvist nedrevet indtil Staten overtog bygningerne i 1940 og forestod en gennemgribende restaurering og genopbygning 1941-44. I dag huser Kjærgård den selvejende institution Sydjyllands Landbrugsskole, der overtog bygningerne i 1949. Sydvest for herregården er 1954 opført en gymnastiksal, mens de øvrige bygninger tilhørende landbrugsskolen ligger på den anden side af vejen.