Ribe Plantage og Galgebakken
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
Det skovklædte plantageareal, galgebakkerne og mindestenen er områdets bærende bevaringsværdier.
Sammenhæng med
Plantager i Vadehavsområdet.
Bevaringstilstand
Både plantage og landskabet må betegnes som velbevaret, selv om Hovedvej 11 i dag er ført igennem.
Sårbarhedsvurdering
Området er ikke umiddelbart truet, men eventuelle udvidelser af Hovedvej 11 vil kunne fjerne en bid af plantagen.
Afgrænsning
Afgrænsningen følger den nuværende plantages grænser.
Notater
Hovedtræk
Generelt
Ribe Plantage ligger, hvor den gamle landevej ud af Ribe splittede op i Vardevej og Koldingvej. På dette synlige sted, kun et stenkast vest for den nuværende Hovedvej 11, ligger et par større flyvesandsklitter, som man i gammel tid kiggede hen til med gru. Her stod byens imponerende galge med sine tre høje piller. Retterstedet tjente til skræk og advarsel for enhver og blandt andet heksen Maren Splids blev i 1641 brændt her på bakkerne. I dag er det kun de lave højdedrag, der minder om stedets makabre historie. Ribe-egnen var tidligere så godt som skovløs, og ønsket om at skaffe gavntræ og brænde til købstaden Ribe var baggrunden for, at Amtmand Molkte i 1802 anlagde en plantage på stedet, som den bevarede mindesten i plantagens udkant beretter. I en senere tid blev plantagen et yndet udflugtsmål for byens beboere.
Naturgrundlag
Området er mager hedeslette dannet ved smeltevandsaflejringer i slutfasen af den sidste istid. Flere steder ligger større fygesandsklitter og danner lave bakkedrag.
Landskab
Ribe Plantage er placeret på mager marginaljord omkring vejgaflen, hvor landevejen nord ud af Ribe tidligere splittede op i Vardevej og Koldingvej. Plantagen er i dag beplantet med løvtræer, primært eg, og den lille skov danner en fin kontrast til marskengene, der åbner sig sydvest for plantagen.
Kulturhistorie
Fra engang i 1500-årene stod Ribe bys galge på galgebakkerne, hvor nu plantagen ligger nord for byen. Galgen bestod af en stor underbygning og derover tre murede piller, hvorfra de dømte blev hængt i jernkæder til skræk og advarsel for enhver. I ældre tid straffede man efter den gamle byret, Riber Ret, hvor f.eks. større tyverier straffedes med døden. Det var ikke uden grund, man fortalte historien om konen, der råbte til sin søn:""Tak du Gud min søn for, at du ikke kom for Riber ret" - Han hang i Varde Galge." Galgen har i sig selv været et betydeligt byggeri, der har kunnet indgyde frygt i de fleste. I 1584 blev der brugt 11.000 munkesten til at reparere den med. Ikke alle kunne dog nøjes med at blive hængt. Kvinder blev i flere tilfælde levende begravet, da det ansås for en knap så slem straf, mens troldkællinger blev brændt på bålet. Den mest kendte er uden tvivl skrædderkonen Maren Splids, der i 1641 blev brændt som følge af en række beskyldninger om trolddom fra en konkurrerende skrædder. Den sidste henrettelse i Ribe Galge fandt sted d. 26. januar 1844. På området omkring galgebakken blev Ribe Plantage anlagt i 1802 af Werner Jasper Andreas Moltke (1755-1835), som da var stiftamtmand i Ribe. Han anlagde også en ny vej ind mod Nørreport, der begyndte ved sydenden af plantagen, hvor Moltkes mindesten står i dag. Plantagen var ved sin oprettelse den eneste skov i miles omkreds, og med tiden blev skovområdet et yndet lokalt udflugtsmål, hvor der i sommerperioden var koncerter, dans og beværtninger. Selskabslivet fortsatte indtil privatbilismen i anden halvdel af det 20. årh. gjorde det muligt at foretage større udflugter I plantagen er på et gammelt bøgetræ opsat et stormflodsmærke visende vandstanden d. 6. november 1911.
Arkitektur
Ingen.