Ribe Kammersluse og det rekreative miljø ved samme

Bærende bevaringsværdier

Kammerslusen med slusemesterboligerne, restauranten og de beskedne fritidshuse med egne bådebroer udgør kulturmiljøets bærende bevaringsværdier.

Sammenhæng med

Ribemarsken, Sneum Sluse.

Bevaringstilstand

Kammerslusen samt boligerne og mange af småhusene er bevaret. Lidt længere mod øst ligger den gamle karantænestation, opført 1884 før havdigets anlæggelse. Den henligger i dag som ruin. Restauranten er løbende ombygget og udvidet.

Sårbarhedsvurdering

En stor del af fritidshusene er truede af nedrivning eller ombygning, da flere ikke lever op til tidens krav om stadig større fritidshuse. Ombygninger og udvidelser vil forandre bebyggelsens udtryk væsentligt. Det åbne marsklandskab bør beplantes skånsomt, da dominerende træer og buske vil forandre landskabets udtryk væsentligt.

Afgrænsning

Kulturmiljøets grænse følger åbredden omkring den 1855 gravede kanal.

Notater

Generelt

Ribe Ås ydre løb blev i 1855 placeret i den gravede kanal, hvor den stadig flyder. I forbindelse med havdigets anlæggelse 1911-1913 blev der ved ågennemløbet placeret en sluse, Kammerslusen, der stadig regulerer åens passage. I tilknytning til slusen opførtes også et par stadig bevarede boliger til slusens personale. Inden for slusen opstod et rekreativt miljø med en stadig fungerende restaurant og en række små fritidshuse placeret på den umatrikulerede nordre bred af kanalen med små anløbsbroer for sejlskibe og motorbåde. Kanalens sydlige bred er også udstyret med bådebroer, der benyttes af Ribe Sejlklub.

Naturgrundlag

Ribemarsken er en ung geologisk dannelse, der på baggrund af den nuværende viden synes indledt i bronzealderen, hvor havstigninger/landsænkninger har betydet, at havet er begyndt at oversvømme de kystnære områder med en langsom aflejring af frugtbart klægler til følge. Med tiden er de overskyllede områder vokset i højden og blevet til fede marskenge, der har gjort randområderne attraktive for bosættelse. Ribemarsken gennemstrømmes af det betydelige vandløb, Ribe Å, der efter at have passeret byen langsomt strømmer ud mod Vadehavet. I området trives et rigt fugleliv. Indtil havdigets opførelse i 1911-1913 var Ribemarsken meget udsat for stormfloder, hvoraf flere vides at have været af et katastrofalt omfang.

Landskab

Miljøet omkring Kammerslusen præges helt af den over 40 m brede kanal, som åen forløber i. Langs den sydlige bred er der en lang række små bådebroer, der benyttes af Ribe Sejlklub. På kanalens nordside er anlagt en række mindre fritidshuse med egen bådebro. I det flade land bag diget er der en vid udsigt.

Kulturhistorie

Ribe Å var i byens storhedstid dens livsnerve og sejladsen på åen var byens vigtigste trafikform. De stadig større skibe fik med tiden vanskeligere og vanskeligere ved at besejle åen, og op igennem tiden kendes talrige beretninger om svigtende vanddybde, sandbarredanneler, besværlige åslyng m.m. Allerede i 1600-årene lagdes planer om at kanalisere åløbet, men svenskekrigene satte en stopper for drømmene. Først i forbindelse med et kortvarigt økonomisk opsving i 1850’erne blev der igen mulighed for at gøre noget ved problemerne, og denne gang forlagdes de yderste 1600 m af åløbet til den gravede kanal, hvor åen stadig løber i dag. Krigen i 1864 satte en brat stopper for opsvinget, og sejladsen på Ribe Å fik aldrig siden økonomisk betydning. I forbindelse med havdigets opførelse 1911-1913 anlagdes Kammerslusen, der udviklede sig til et udflugtsmål med traktørsted. På kanalens nordside opstod en række små fritidshuse med egen bådebro.

Arkitektur

De bevarede ældre huse har i flere tilfælde en charmerende hjemmegjort karakter mindende lidt om kolonihavehuse. De nyere huse er ofte forsynet med panoramvinduer og store terrasser.