Øster Oksby

Beskrivelser

Bærende bevaringsværdier:

Gårdenes beliggenhed i det åbne terræn med udstrakte græsnings- og klitarealer ud mod Vesterhavet er et værdifuldt træk. Flere af gårdene er ændrede efter tidens smag, men man får stadig et åbenbart indtryk af betingelserne for tidligere tiders bonde/fisker-kultur, der orienterer sig mod Vesterhavet og ikke mod Ho Bugt og dermed Vadehavet. Det er væsentligt, at der værnes om det, der endnu er tilbage.

Sammenhæng med:

Gårdene fortsætter ind i Oksby, men er her svære at udskille fra den bymæssige bebyggelse. Langs havet mod syd løber Havnegrøften, som er den gamle kystlinie. Her lå det middelalderlige fiskerleje, Sønderside på strækningen fra Oksby og hen forbi Ho. Sct. Enders Kapel, der stadig kan ses i Oksby. Kapellet var tidligere begravelsesplads, men dets betydning for fiskerlejet er uafklaret.

Bevaringstilstand:

Trods ændringer fremtræder gårdene stort set velholdte. Flere ligger stadig på det oprindelige græstun, hvorimod der er anlagt moderne haveanlæg omkring andre. Eng- og klitarealerne er i dag begrænsede af de mange sommerhuse i området, men giver dog mange steder stadig en god fornemmelse for tidligere tiders forhold, hvor det økonomiske grundlag var sammensat af landbrug og fiskeri.

Sårbarhedsvurdering:

Anlæggelse af moderne haveanlæg og høj beplantning bør begrænses, ligesom sommerhusområderne ikke bør udvides yderligere. De ejendomme, der ligger i landzone, kan ikke uden videre udstykkes til sommerhusbebyggelse, men der er et markant pres med ønsker om private udstykninger til sommerhuse eller helårsbebyggelse på grund af den attraktive beliggenhed. At området i Regionplan 2016 er udlagt til naturområde, værdifuldt kystlandskab og bevaringsværdigt kulturmiljø har ikke været tilstrækkeligt til at forhindre uheldige ombygninger og opførelse af landbrugsbygninger, som ikke respekterer områdets karakter.

Afgrænsning

Hvidbjerg Strandvej og dens fortsættelse mod havet i vest. Mod syd, havet. Tane Hedevej mod nord til skellet mellem Krogsande og Boldbjerge (efter nr. 45). Skellet følges i sydøst mod havet.

Notater

Området er kun delvist udpeget i regionalplanen. H.K. Kristensen: Gamle Sydvestjyske Fiskerlejer. Historisk Samfund for Ribe Amt 1965. Lejrskolen ved Ho Bugt, Ribe amtsråd 1968. Oluf Nielsen: Vester Horne Herred. Fire afsnit fra Danske Samlinger, første og andet bind, 1865-67. Genudgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt 1984. Værn 4, 1970. Værn af smukke danske huse af bygningskulturel værdi. Vestkysten, Nymindegab – Blaavand.

Hovedtræk

Generelt:

Rækken af gårde langs Tane Hedevej i området Krogsande med omliggende klitarealer, som tidligere var en del af gårdenes tilliggende.

Naturgrundlag:

Det åbne klitlandskab, der tidligere prægede hele området, er i dag bevaret sydøst for Oksby, selv om sommerhusene ligger tæt også dér. Sandet i klitterne holdes af marehalm eller anden lav bevoksning.

Landskab:

Klitlandskabet strækker sig langs Vesterhavet fra Blåvandshuk og næsten til Ho Bugt. Gårdene ligger på gestranden, hvorfra der er ikke langt til havet og den åbne strand, som en markant struktur langs Tane Hedevej, der hovedsageligt ligger i landzone. I de åbne kig mellem gårdene kan man mod syd kan se ud over marsken, og fra de høje klittoppe er der udsyn over havet. Store dele af jorden er udstykket i sommerhusgrunde, ligesom flere af de gamle gårde nu anvendes til sommerbolig.

Kulturhistorie:

Beskæftigelsen siden jernalderen har været klitlandbrug kombineret med fiskeri, handel og søfart. Landbruget var baseret på husdyrhold, hovedsageligt får, men også kvæg. Såvel eng- som klitarealer blev anvendt til foder og græsning. Næsten alle mænd kom ud at fiske eller sejle efter deres konfirmation og fortsatte med sæsonfiskeriet eller søfarten, der som regel var en helårsbeskæftigelse, til det passede for deres familiestruktur, at de gik i land – hvis ikke deres helbred havde tvunget dem til det tidligere. Som regel faldt tidspunktet sammen med, at forældrene/svigerforældrene gik på aftægt, eller at faderen/svigerfaderen døde. Nogle fortsatte med søfart kombineret med handel, dog oftest med hyret mandskab. De fleste sejladser gik sydpå til Hamborg og Holland, ture til Norge eller England var heller ikke usædvanlige. Det var karakteristisk, at net og andre fiskeredskaber havde deres plads ved gårdene, hvor de også blev klargjort til fiskeriet. Bønderne i Oksby fiskede hjemmefra, så de havde ikke behov for fiskeboder ved stranden ligesom de øvrige bønder, der fiskede fra Vesterhavskysten.

Arkitektur:

De fleste gårde er opført med grundmur i to eller tre længer af egnens typiske, røde teglsten og en del har stadig bevaret deres afvalmede stråtag. På nogle er murene kalkede, eventuelt for at beskytte bygningsmaterialerne mod vejrliget eller måske for at dække over ombygninger.

Opdateret 25. februar 2020