Novrup

Bærende bevaringsværdier

Novrup er en af egnens mest homogene og bedst bevarede landsbyer. Novrup rummer en helhed af velbevarede gårde, der sammen med landskabet udgør en bevaringsværdi. Stjerneudskiftningen, det gamle vejforløb, den fælles grønning og de bevaringsværdige gårde i forskellige stilarter danner tilsammen en bevaringsværdig helhed. Bærende værdier er således husenes placering, vejforløb og hegnsstrukturer. Se også arkitekturbeskrivelse.

Sammenhæng med

Handel og bierhverv (købmand & smedje).

Bevaringstilstand

Novrup er en af egnens mest homogene og bedst bevarede landsbyer. Den består af en helhed i velholdte gårde, bevarede haver, alléer, hegn og den grønne eng i landsbyens midte. Den gamle vej omkring forten er noget amputeret. Udsynet over marsken (stadig uinddiget yderst) er afskåret først af jernbanedæmningen, siden af Darumvejen, som fik dige i 1980'erne. I den forbindelse kom en ny jordfordeling af eng- og marskstykker. Det smalle strimmelsystem er delvis opløst bortset fra yderst, mange af grøfterne er sløjfede. Den gamle markvej ud til marsken er væk mellem jernbanen og Darumvej, men bevaret på et stykke syd for Darumvejen. Marsken yderst bruges stadig til kvæggræsning. Der findes spor af engvandingssystemet yderst (skal undersøges nærmere), og spor af dieseldrevet motorpumpe sås stadig 1989. I de seneste år er der bygget flere vindmøller i marsken både nord og syd for Darumvejen. Stjerneudskiftningen er stadig meget synlig, bortset fra syd for landsbyen, hvor området mellem jernbanen og Darumvejen er udlagt til industri. Den nye Østskov danner en fin ramme om ejerlavets gamle marker.

Sårbarhedsvurdering

Novrup er sårbar overfor udbygninger og tæt-lav bebyggelse, som vil ødelægge landsbyens struktur. Beplantningen slører gårdenes placering langs kanten af geestranden. Udnyttelse af arealerne omkring Novrup og bygninger mellem husene er en trussel. Sammenlægning af landbrugsjorde er en trussel mod stjerneudskiftningen. Aktuel trussel: Planer om en mulig golfbane og anlæggelse af en seniorby ved Novrup. Området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, værdifuldt kystlandskab og internationalt naturbeskyttelsesområde i Ribe Amts regionplan 2012.

Afgrænsning

Kulturmiljøet kan afgrænses som en helhed med Novrup landsby, tilhørende ejerlav og græsenge i en tarm til Vadehavet.

Notater

Gårdene er stadig velholdte og danner en fin helhed. Nogle havde fået nye vinduer - henholdsvis i plast og småsprossede trævinduer. En nøjere registrering af gårdene vil kunne danne et mere tidssvarende billede af gårdenes nuværende tilstand.

Generelt

Novrup er en af Esbjergs bedst bevarede og samlede landsbyer. Landsbyen består af flere velbevarede gårde, hvor der er en fin helhed mellem bygninger, landskab, beplantning og haver. Kun enkelte af gårdene fungerer som landbrug i dag. Gårdene i landsbyen Novrup ligger ud til marsken langs Novrupvej og Sdr. Novrupvej. Novrup blev stjerneudstykket ved udskiftningen, og de fleste af gårdene blev liggende inden for landsbyens oprindelige område.

Naturgrundlag

Novrup Enge er et af de få uinddigede marskområde i det nordvesteuropæiske vadehavsområde. Det er dermed tidevandspåvirket og som sådan et enestående kulturlandskab i sammenhæng med randbebyggelsen på geesten.

Landskab

Fra den fredede gravhøj Dyrhøj nær Måde ved Esbjerg falder terrænet jævnt mod øst og syd til marskarealerne i Novrup Enge. Novrups bebyggelsen er beliggende omkrig engarmen, der har forbindelse til marsken. Novrup ligger ud til marsken med gårdene langs Novrupvej og Sdr. Novrupvej. Sdr. Novrupvej løber i en viadukt under jernbanen, som ligger på en dæmning. Den afsnører til en vis grad landsbyen mod syd. Et dalstrøg løber helt ind i landsbyen mellem de to veje, der engang helt omkransede landsbyforten. Forten opfattes ikke tydeligt mere, da en del af Sdr.Novrupvej er forsvundet. Området har været udnyttet til græsning siden begyndelsen af jernalderen i vekselvirkning med korndyrkning på geesten. Bebyggelsen med bl.a. Novrup landsby er meget markant beliggende på geestranden mellem det tørre opdyrkede land og de våde enge, der var i fællesbrug inden udskiftningen.

Kulturhistorie

Landsbyen er forteagtig, gårdene er placerede om en engarm med forbindelse til marsken. Landsbyen blev udskiftet 1797 i en stjerneudskiftning. Gårdene flyttede ikke ud, dengang var der 10 gårde samt et par småbrug. I dag er der lidt flere, men kun få aktive landbrug. Der har inden for det enkelte ejerlav (Novrup og Krogsgård) været fælles adgangsveje fra bebyggelsen til marsken, der ved udskiftningen blev opdelt i smalle, indgrøftede fenner eller lodder, idet hver gård skulle have andel i marskens forskellige kvaliteter. Marsken blev opdelt i mange forskellige typer efter kvalitet med hver sit navn, og alle fik en strimmel i hver type. Desuden var der udejerenge, som var de bedste yderst ved havet. Disse var ikke opdelt ved grøfter. Her var fællesgræsning, men de er dog siden blevet opdelt. Der går en fællesvej derud. Fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1950 var der engvanding på dele af engene. Den nære sammenhæng til marsken er dog forsvundet med jernbanedæmningen og vejen, dog findes stadig en engarm helt ind i landsbykernen. Bykernen med købmandshandel, smedje og andre bierhverv er nedlagt i dag. De fleste gårde er bevaringsværdige og velholdte, fra perioden 1870-1920, Toftegård er dog fra 1810. Det samme gælder et par repræsentanter for lokalstilen, hvor Peder Højer var bygmester (se arkitekturbeskrivelse). Kulturhistorie i øvrigt: Novrup er en middelalderlandsby med rødder tilbage i jernalderen. Sydøst og syd for landsbyen er fundet spor efter en jernalderbebyggelse, samt en vikingebebyggelse ligeledes sydøst for byen. Der er også udgravet flere middelaldergårde.

Arkitektur

I Novrup landsby er stuehusene og udlængerne bygget i flere forskellige stilarter: Grundmuring (1800-1850), lokalstil (1850-1900), stationsby-stil (1900-1914) og Bedre Byggeskik (tiden efter 1914). Dertil kommer gårdene før 1850, bygget efter datidens gårdbygningstraditioner. "Toftegård", Novrupvej 92, opført 1810 er et eksempel på tidlig grundmuring. Gården har intakte fine, gamle længer bortset fra nye døre (oplysninger fra 1985). Andre eksempler på grundmurede bygninger er Sdr. Novrupvej 20, opført 1842 (stuehuset), som udgør en del af Novrups helhed, samt Sdr. Novrupvej 15, "Novrup Vestergård", opført ca. 1840 (stuehus), med velproportioneret stuehus. Den lokale stil indenfor bebyggelse, lokalstilen, blomstrede op i området i gårdbygninger i perioden 1850-1900. Kendetegnene ved denne stil er især brugen af trekantfronton over stuehusets havefacade, ofte kombineret med en opdeling af facaderne ved pilastre eller liséner. Man anvendte tungede taggesimser, vinduerne fik ofte sålbænke med konsoller under og over dørene og især i den rhombeformede frontonrude kunne der udformes et kunstfærdigt udskåret sprosseværk. Murværket stod oprindeligt i rødt murværk, detaljerne var hvide, eller, som det for eksempel ses i pilastre, hvide med partier i ujævn grå puds, der skulle symbolisere sten. Der kendes i dag 3-4 bygmestre af lokalstilen, en af de vigtigste var Peder Højer (1841-1923). Flere af gårdene i Novrup er i typisk Højer-stil. Dette gælder Novrupvej 84, opført 1975, Sdr. Novrupvej 1, opført 1875, Sdr. Novrupvej 19, opført 1876-77 og til dels Sdr. Novrupvej 11, hvor stuehuset er bygget i overgangstiden mellem lokalstil og stationsbystil. Lokalstilens højdepunkt lå i de gode byggeår i 1870-1880’erne, men den gjorde sig stadig gældende, da byggeriet blev genoptaget i 1890’erne. Omkring 1900 kom stationbyernes byggeskik for alvor til at påvirke landbyggeriet. Dette ses også i Novrup, hvor man også som følge af et stor udbud af nye materialer: tjærepap, cementtagsten, skifter og jernbjælker valgte den nye stil til Sdr. Novrupvej 3, opført 1897. Denne gård fremstår intakt, bortset fra viduesudskiftningerne på stuehusets sydfacade, og er et typisk eksempel på "stationsbystil" (oplysningerne om gårdens tilstand er fra 1985).