Nørre Sejerslev, Vrågård og Sønder Sejerslev

Bærende bevaringsværdier

Beliggenheden langs geestranden er meget tydelig. Mange af husene er velbevarede, miljøet virker meget autentisk og originalt, blandt andet udgør bebyggelserne ved de små sideveje som f.eks. ved Søndergårde og Hemme nærmest små kulturmiljøer i kulturmiljøet.

Sammenhæng med

Andre geestlandsbyer som Øster- og Vesterende Ballum, Hjerpsted, Brøns og Møgeltønder.

Bevaringstilstand

Der er mange velbevarede huse og gårde, men også en del, der er blevet skalmurede, pudsede eller har fået forandret tag eller vinduer.

Sårbarhedsvurdering

Man kan frygte, at hvis der kommer flere moderne landbrugsbygninger til, vil helhedsindtrykket og det endnu bevarede enhedspræg blive ødelagt. Området omkring Nørre Sejerslev er i amtets regionplan udpeget som et kulturhistorisk areal.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger matriklerne langs husene fra dér, hvor Sejerslevvej starter i nord og fortsætter mod vest tværs over Højervej til ejendommen yderst mod vest på Nylandsvej. Desuden medtages de små vejforløb henholdsvis sydøst for Søndergårde (Kanalvej), ved Vrågård og Hemme.

Notater

Sønderjyllands Amt 85. Trap: Danmark bind X,2. Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn, Århus 1975.

Generelt

De tre sammenhængende landsbyer udgør en tydelig randbebyggelse på den østlige og sydlige kant af Hjerpsted Bakkeø, ageren, og Sejersbæk Kog, engen, i et område hvor studeopdræt og salg sydpå af stude var den væsentlige indtægtskilde. Husene ligger som perler på snor langs det gamle vejforløb og med en vid udsigt ud over Sejersbæklavningen.

Naturgrundlag

Nørre og Sønder Sejerslev ligger vest for lavningen Sejersbæk kog. Her består jordbunden af marsk-klæg eller mosejorder, der er ret frugtbare. Der er hverken skov eller anden nævneværdig bevoksning i området. Mod nordvest starter den store Kogsbøl Mose, der oprindeligt strakte sig helt op til Skast, men som i dag er delvist afvandet og til dels tilgroet med pilekrat. Hjerpsted Bakkeøs højeste sted ligger vest for Sejerslev-bebyggelsen, hvor den kommer helt op på 24 m. Mod øst falder den ned mod Sejersbækken.

Landskab

Bebyggelsen følger kanten mellem pløjeland og enge, og en ganske særlig ting for landbrugsjorden ved Sejerslev er de mange vandingshuller. Der findes næsten et på hver mark, det er sjældent at opleve dette fænomen så hyppigt og velbevaret. Muligvis er nogle af hullerne også blevet brugt som mergelgrave. Græsningen har før i tiden foregået i Sejersbæklavningen. I dag er bækken lagt i grøft, men udsigten fra bebyggelsen ned mod lavningen er stadig lige uhindret og giver et godt indtryk af, hvordan kvæggræsningen på de fede enge har givet bønderne velstand. De enkelte gårde smyger sig langs vejene, omgivet af hække og levende hegn, de valmede tage beskytter mod den fygende vind, der til tider står ind over landsbyen.

Kulturhistorie

I Sejersbæk Kog har der ligget indtil flere mindre voldsteder, udover Kogsbøl, som er den mest kendte. Mod nord findes de mindre steder Kobbervold og Trælbanke, der har været små voldanlæg, til dels med ukendt formål. Nørre Sejerslev nævnes i skriftlige kilder første gang 1652, udskiftet 1777, heden mm. dog først i 1806. Sdr. Sejerslev nævnes første gang 1292, engene udskiftes 1762 og 1773, heden 1774 og ageren 1775. En del af de mindre huse har formentlig været beboet af kniplepiger. Byrækken har indeholdt fem smedjer.

Arkitektur

Der er mange velbevarede huse i traditionel vestslesvigsk byggestil med halvt afvalmet stråtag og kvist/akengaf over indgangsdøren . Desuden er der flere gårde med stor stald til kreaturer og hølade til opbevaring af det enghø, man høstede i Sejersbæklavningen. I Sønder Sejerslev er der flere bygninger fra o. 1900 (præstegård, skole, forsamlingshus, samt Hemmegård, der har meget karakteristiske Jugendstiltræk).