Mjolden

Bærende bevaringsværdier

Hele arealet med randbebyggelsen langs vest- og sydsiden af marskfladen udgør et enestående område i Danmark. Der er markante gårde, der er kirken, og der er færgegården mod sydvest. Alle disse bygninger er med til at give området karakter sammen med engene syd for landsbyen ned mod Brede Å

Sammenhæng med

Østerende- og Vesterende Ballum, Hjemsted.

Bevaringstilstand

Et større område omkring kirken er allerede udpeget som kirkelandskab, kirken er i god stand. Mjolden omfatter velbevarede gårde og huse, men også gårde der er i en sørgelig forfatning, blandt andet i byens sydøstlige hjørne..

Sårbarhedsvurdering

I forbindelse med kirken er sårbarheden ringe, idet kirken og de nærmeste kirkeomgivelser er udpeget som kirkelandskab og derfor er inddraget i regionplanen. Kulturmiljøet ved det åbne marskareal i midten af Mjolden er sårbart pga. større ejendomme med moderne landbrugsdrift og deraf følgende krav til store løsdriftsstalde mm.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger geestranden, både på østsiden og på vestsiden af landsbyen. Mod syd følges den regulerede Brede Å. Mod nord følges matrikelgrænserne langs de ældste ejendomme i landsbyen på nordsiden af Mjoldenvej.

Notater

Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegninger. Lancewaddatabasen. www.mjolden-kirke.dk. Danmarks kirker bind XXI. Trap: Danmark bind X,2. H.E.Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen.

Generelt

Mjolden er et velbevaret eksempel på en randbebyggelse, der ligger på en geesttunge/nogle geestknolde, der strækker sig syd på fra Skærbæk langs Ballummarsken. Mjolden Kirke, der indgår som en naturlig del af bebyggelseskæden, ligger ensomt på en naturlig sandbanke ud mod marskengområdet i syd. Den er sandsynligvis opført ca. 1200 og bygget af granitkvadre og munkesten. Både kirken og præstegården er øjensynligt bygget på værfter. Bebyggelsen er placeret mellem Brede Ådal og det store åbne marskareal nord og vest for landsbyen. Dette åbne græsareal er af stor betydning for oplevelsen af Mjolden. Mjolden Færgegård er et tidligere gæstgiveri beliggende syd for Mjolden på nordsiden af Brede Å, en markant bygning opført på et højt værft.

Naturgrundlag

Mjolden landsby er grundlagt på et geestareal, der muligvis blev dannet af en oprindelig smeltevandsflade, præget af blæst og sandflugt. Overgangen mellem marsk og geest er ret jævn, bortset fra lige syd for Mjolden, hvor erosionen har dannet en lille skrænt ned mod Brede Å.

Landskab

Den lille landsby og den ret markant beliggende kirke følger topografisk set geestranden. Vest for Mjolden strækker marsken sig ud i horisonten, kun afbrudt af diget. Før dette blev bygget, kunne man i klart vejr se helt til Rømø. Nogle af gårdene og også kirken ligger på værfter. Bebyggelsen strækker sig i en halvcirkel rundt om et område, der før i tiden var meget sumpet og som i nogle kilder omtales ”sø”. Dette område har været med til at karakterisere Mjolden landsby, som den er i dag, med et større åbent område mellem gårdene. Syd for byen ses i engene nord for Brede Ås nuværende, regulerede løb stadig rester af det oprindelige åløb i form af u-formede mæandre.

Kulturhistorie

Ved prøvegravninger i de seneste år er det godtgjort, at der under sandflugtslag nord for Mjolden findes intakte agersystemer fra jernalderen. Disse arealer er registret som kulturarvsarealer af national betydning. Landsbyen Mjolden nævnes første gang 1279, udskiftet 1768 og 1790, enkelte græsningsarealer dog allerede 1755 og 1760. Mjolden Kirkes apsis, kor og skib er romansk, mens våbenhus og tårn er kommet til i sengotisk tid. I modsætning til andre kirker i området har tårnet intet spir, men et sadeltag, der kom til i 1692. På sydsiden er indhugget en hulstav, der angiveligt viser hvor vandet nåede op i stormfloden 1634. Mjolden var det første sogn i Sønderjylland, der fik en grundtvigsk præst, Ludvig Daniel Hass, der var præst her 1835-1841. Det var ham, der banede vejen for Kristen Kolds arbejde i Forballum og for oprettelsen af en kirkesal for frimenigheden sammesteds. Mjolden Færgegård havde færgerettighed, indtil der blev bygget bro over Brede Å i 1878. I Mjolden ligger et anlæg med en mindesten over de elleve, der druknede ved en ulykke i 1912, hvor en overfyldt udflugtsbåd på Brede Å kæntrede ud for gården Højbjerg/Hybjerg vest for færgegården. Stenen stod frem til 1966 ved broen over Brede Å mellem Randerup og Mjolden. Anlægget ved den gamle skole fra 1863 rummer også en mindesten over Kristen Kold, der var huslærer i Forballum 1838-1841 hos gårdmand Knud Laustsen Knudsen. Teksten lyder: "Kristen Kold var Huslærer i Forballum 1838-41. I Mjolden holdt han folkelige Møder. Her fik Kold de Tanker, der har præget den danske Skole for Børn og Unge. Han vilde lære os at tro paa Guds Kærlighed og Danmarks Lykke." Stenen er rejst den 29. juni 1935.

Arkitektur

Flere af gårdene i Mjolden ligger på ret høje værfter. De er opført i vestslesvigsk stil af de lokale mørkerøde, brændte klægsten, har i nogle tilfælde bevaret det halvt afvalmede stråtag og akengaf/gavlkvist over indgangsdøren. Flere af gårdene er flerlængede, op til firlængede med en lille gårdsplads på de snævre værfter.