Krogsgård og Krogsgård Mark
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier:
Kulturmiljøets bærende elementer er bebyggelsesplan og struktur samt vejforløbet. Hovedgårdens helhed med mølle, markstrukturer og husmandsudstykninger er bevaringsværdige. Denne helhed er anført som bevaringsværdig i Esbjerg Kommuneatlas og i bogen Landbygninger i Esbjerg Kommune. Mange af husmandsbebyggelserne er bevarede ligesom de egnstypiske beplantninger langs markskel.
Sammenhæng med:
Krogsgård Mølle, Krogsgård skole, Roborghus ladeplads, Tradsborg, husmandsudstykning. Marskbrug.
Bevaringstilstand:
Nuværende Krogsgård hovedbygning er fra 1934. Udlængerne fra 1927 er nedrevet. Stort dårligt vedligeholdt anlæg, ikke længere aktivt landbrug. Spor af voldgravene er bevaret, ligeså lededæmning til den tilknyttede mølle beliggende syd for gården. Møllen fra 1869 ligger der stadig, selv om den er en del ombygget Den stærke parcelopdeling af marsken er forsvundet i nyere tid (efter 1967). Gårdens nærmeste omgivelser er ødelagt gennem en grusgravningstilladelse trods protester fra Esbjerg Museums side. Husmandsudstykningens bebyggelse langs vejen er bevaret, nogle i meget fin stand, andre ombyggede, og der er kommet nye gårde til. En del markhegn og diger er bevaret, med egnstypisk beplantning. Den markante grænse mellem den bebyggede geest og engene er bevaret. Sammenhængen mellem hovedgården og marsken er spoleret af Darum-Tjæreborgvejen, ligesom sammenhængen mellem Krogsgård og husmandsudstykningen er svær at opfatte på grund af jernbanedæmningen og et større råstofindvindingsområde umiddelbart op til hovedgårdsbygningen.
Sårbarhedsvurdering:
Man kan frygte yderligere grusgravningstilladelser på grund af de særlige grusforekomster i området. Marsken er uinddiget og derfor fortsat græsklædt, men grøfteinddelingen er stort set væk. Med hensyn til husmandsbebyggelsen af hænger helhedsindtrykket af, om gårdene ved om- og nybygninger fortsat bliver liggende ved vejen. Vejstruktur er ændret pga. grusgravning. Det er vigtigt af bevare husenes placering ved vejen.
Afgrænsning
Afgrænses i ejerlavsgrænsen mod vest (Novrup Bæk), mod øst af Møllebækken og mod syd af Vadehavet. Mod nord af Krogsgårds marks ejerlavsgrænse. Dette kulturmiljø fortæller historien om den gamle hovedgård i marskområdet, der slagtes o.1800 ved udstykning til husmandsbrug, selvom sammenhængen mellem såvel hovedgård og marsk, og hovedgård og husmandsudstykninger er noget spoleret. Kulturmiljøet kan udvides på den anden side af åen mod øst af et landskabsmæssigt hensyn. Hermed friholdes landskabet for bebyggelse og giver et udsyn til kulturmiljøet
Notater
Hovedtræk
Generelt:
Egnens betydeligste og måske ældste hovedgård med en meget karakteristisk placering på kanten mellem agerjord og eng/marsk. Husmandsudstykningen fra Krogsgård er samlet og usædvanlig med bebyggelse langs Krogsgårdsvej.
Naturgrundlag:
Området består af marskaflejringer. Terrænet er fladt med områder omkring 3m over DNN. Området gennemskæres af Novrup bæk, Møllebæk og den eneste store å i området, Sneum Å. På engområderne og omkring åerne er der en del rette afvandingsgrøfter. Grøfterne afvandes til åerne i området, som alle er mere eller mindre regulerede. Sneum Å har opstrøms gennemgået en kraftig regulering i 1957-58 og fungerer på den nordligste strækning som en lige afvandingskanal. De tidligere slyngninger ligger nu som afsnørede "arme" i engene, som det ses i Sneum Enge. I området er der en del søer, primært grusgravssøer.
Landskab:
Vest for Tjæreborg ligger Krogsgård. Gården ligger på spidsen af en landsskabstange ud til marskenge. På hver side af landskabstangen løber henholdsvis Novrup Bæk og Møllebæk omgivet af enge. Møllebækken, der tidligere var opstemmet, så der fremkom en mølledam øst for herregården, løber lige forbi herregården og blev udnyttet til mølledrift og voldgrave. Krogsgård Mark blev udstykket i 1792 fra Krogsgård. Udstykningen er en usædvanlig samlet og landskabeligt velstruktureret udstykning i sammenligning med andre husmands- og gårdudstykninger fra udskiftningstiden. Bebyggelsen er placeret langs den snorlige Krogsgårdsvej på højderyggen af landsskabstangen. To rækker af gårde ligger langs hver side af vejen med markstykkerne ned til vandløbene. Der er mange velbevarede markskel med seljerøn.
Kulturhistorie:
Hovedgården Krogsgård er kendt siden 1371. Gården blev muligvis flyttet til nuværende sted i 1500-årene. Af de meget kendte ejere var Wentzel Rothkierck, som overtog gården i 1638 og var Christian IV’s redningsmand i slaget ved Lutter am Barenberg i 1626. Herregården reduceredes til en almindelig stor studegård ved frasalg af bøndergodset og husmandsudstykning af hovedgårdsmarken i 1792. Enkeltgård fra stenalder og fra ældre jernalder er fundet nær hovedgården. Husmandsudstykningens gårde og det omgivende landskab danner en anskuelig fortælling om de for egnen så karakteristiske "herregårdsslagtninger" o. 1800.
Arkitektur:
Krogsgårds nuværende hovedbygning i to etager i Bedre Byggeskik fra 1934. Udlænger fra 1927 er nedrevet. Gården er omgivet af voldgrave og tæt ved lå herregårdens vandmølle. I husmandsudstykningen er et par gårde fra 1800, resten er nyere fra 1850-1950.