Kirkegadekvarteret med Sct. Josephs Hospital

Bærende bevaringsværdier

Kirkegade er en enestående gade med en sammenhængende karakter i de tidstypiske huse. Kirkegade er en af byens meget grønne gader med en gammel kirkegård anlagt i 1884. Nord for Vor Frue Kirke ligger kirkegården, nu omdannet til park, med en del bevarede gravminder og græs og træer. Villaerne i Kirkegade overfor kirkegården ligger som små palæer, heriblandt en række spændende villaer med skønvirkedetaljer tegnet af tegnet af henholdsvis C.H. Clausen og J. Lund Christensen. Der er udsyn til villarækken fra kirkegården, og dette vue bør bevares. Kirkegade rummer desuden en række større og bevaringsværdige bygninger udover Vor Frelsers Kirke, blandt andet arkitekten C.H.Clausens missionshus Bethania og Elværket. I Kirkegade ses også den katolske kirke, Sct. Nicolaj, opført i 1965. Kirkebygningen er et markant og tidstypisk anlæg, der også omfatter præstebolig. Fortsættes mod nord ad Kirkegade ses Lærernes Byggeforenings meget smukke huse med forhaver mod gaden (kaldet "Klogerup" i folkemunde), tegnet af N. Chr. Nielsen. Mod Rolfsgade, mod nord, ses et harmonisk dobbeltforløb med fine villaer fra 1920-1940. Hvor Nørregade krydser Kirkegade ligger det tidligere katolske hospital Sct. Joseph, hvor hovedbygningen er udtaget til præmiering for god genanvendelse af Byfonden. Bygningen er bevaringsværdig.

Sammenhæng med

Esbjerg Torv og centrum, Ribes villakvarterer, Villakvartererne fra Vestbyen, Tønder.

Bevaringstilstand

Kirkegade er i Esbjerg Kommuneatlas markeret med mange bevaringsværdige huse og bygninger - vurderet til både høj og middel bevaringsværdi. Gadens elementer, kirkegården og de mange meget bevaringsværdige bygninger og boliger danner tilsammen en flot helhed, der veksler mellem åbent parkareal (kirkegården) og grønne forhaver og fine villaer, en helhed som skal søges at bevares. De store bøgetræer langs kirkegården udgør en smuk helhed og bør sikres som et grønt element. Træerne står i vejarealet og hører som sådan ikke med til kirkegården, men de er med til at udgøre rammen omkring den. Ligeledes bør kirkegården medtages, da den i kommuneplanen kun har status som offentlig grønt område og i øvrigt ikke er sikret via lokalplaner eller anden lovgivning. Sct. Joseph Hospital og Sct. Nicolaj Skole har i kommuneatlas Esbjerg en høj bevaringsværdi.

Sårbarhedsvurdering

Det mest sårbare element langs Kirkegade er kirkegården ved Vor Frelsers Kirke. Kirkegården er ikke fredet, men har parkstatus i dag. Den er indlagt i kommuneplanen, men ikke sikret på nogen måde. Gravstenene bliver ikke vedligeholdt og derfor fjernet, når de går til. Dette betyder, at kirkegården med tiden vil få en mere parklignende karakter, hvor sporene efter byens første kirkegård forsvinder. Kommunen har modtaget flere ansøgninger om at ændre anvendelsen af kirkegården, bl.a. til fodboldbane. Bebyggelsen langs Kirkegade anses ikke for at være truet medmindre man foretager ændringer i de historiske huse.

Afgrænsning

Kirkegade fra Kongensgade til Rolfsgade med Kirkegård og med karréen ved Nørregade, der rummer Sct. Joseph.

Notater

Generelt

Kirkegade er en af byens grønne gader, der ligger parallelt med den gamle kirkegård, anlagt 1884. Kirkegade rummer nogle fine villaer, der ligger langs kirkegården som mindre palæer. På grund af kirkegården kan villaerne ses på afstand, hvilket giver et flot bybillede. Sct. Josephs Hospital ligger markant i gadebilledet med sin tilbagetrukne placering fra Nørregade og bygningens "slotsinspirerede" arkitektur. Udover kirke, kirkegård, hospital og villaer rummer Kirkegade andre markante offentlige bygninger fra byens første år.

Naturgrundlag

Esbjerg bakkeø danner østkysten af Vadehavet fra Varde og videre sydpå forbi Esbjerg. Esbjerg ligger på Esbjerg bakkeø mellem Varde Å og Sneum Å mod vest ligger byen ud til Ho Bugt og Vadehavet. Inde i landet afgrænses byområderne flere steder af mindre vandløb. Det højeste punkt ligger ca. 25 m over havet. Den stejle skrænt ved kleven tegner sig i bybilledet og skiller byen oven for skrænten fra havnearealerne på det flade opfyldningsland neden for. Bakkeølandskabet, hvor byen ligger, er ikke særlig kuperet, men de lange gader og veje afslører alligevel overraskende store terrænforskelle. Esbjergs terræn rummer ikke de store stigninger. Bortset fra byparkens gamle klint op mod vandtårnet er det Fourfelts Bæks dalstrøg, der skaber mest landskab.

Landskab

Fra kirkegården stiger terrænet i gaden mod syd, og på højdepunktet, på hjørnet af Skolegade, ligger Vor Frelser Kirke, opført 1887 med missionshuset Bethania fra 1879 som modspil. Arealerne omkring kirken er blevet frilagte,. Nord for kirkegården er det gamle elektricitetsværk, nu Jysk Musikkonservatorium, trukket lidt tilbage fra vejen med træer foran. Det giver gaden den grønne karakter. Herefter kommer, samstemmende på begge sider af Kirkegade, Lærernes Byggeforenings huse med forhaver mod gaden. Helt ude nord for Rolfsgade kommer igen det harmoniske dobbeltforløb, bestående af villaer fra perioden 1920-1940. Mellem Skjoldsgade og Rolfsgade består bebyggelsen af store bygningsklumper som Politigården, Rådhuset, KFUM og den tidligere Handelsskole. På det yderste stykke af Kirkegade findes ingen tværgader. Det giver gaden et særligt miljø, og igen er husene her , på trods af forskellige byggeperioder, samstemmende på begge sider. Sct. Josephs Hospital ligger for enden af kirkegården mod nord.

Kulturhistorie

Karakteristisk for Kirkegade er, at den blev bebygget fra begge ender, og først i 1950 mødtes bebyggelsen. Den yderste bebyggelse i Kirkegade opstod som skattely-bebyggelse uden for kommunegrænsen. Den første kirkegård i Esbjerg blev anlagt allerede i 1884 på et stykke hedejord i byens udkant. Tre år efter blev Vor Frelsers Kirke opført syd for kirkegården ved hjælp af indsamlede midler. Kirken var den første bykirke i den nye by. Kirkegården rummer i dag gravminder med flere af Esbjergs pionerer. Den katolske nonneorden Sct. Joseph-søstrene lod Sct. Josephs Hospital opføre over for kirkegården, og hospitalet blev taget i brug i 1904. Hospitalet blev oprindelig bygget til 64 senge, men blev siden udbygget flere gange. Hospitalet kom til at fungere i knap 100 år, senest som fødselshospital og øre-næse-hals-afdeling, inden det for få år siden blev lukket og sat til salg. Hovedbygningen anvendes nu til kontorformål for Sikkerhedsstyrelsen. Samtidig med opførelsen af hospitalet opførte man en mindre katolsk kirke, og året efter åbnede man den katolske skole Sct. Nikolai ved siden af hospitalet.

Arkitektur

På kirkegårdens højeste punkt, i sydlig retning mod havnen, ligger Vor Frelsers Kirke (1887) tegnet af ark. Axel Møller og ark. Schiøtz. Kirken er den første bykirke i Esbjerg, opført i nyromansk stil med røde mursten med bælter af grå sten og mange murstensdekorationer. Kirken har skiftertag. I 1896 blev kirken udvidet til en korskirke, oprindelig havde den apsis, kor, skib og tårn. Kirken står i rå mur og er tækket med skifer. Pladsen, hvor kirken ligger, er belagt med brosten. Overfor kirken ses C. H. Clausens missionshus Bethania (1906), som afløste en tidligere bygning. Misionshuset Bethania er en rødstensbygning med meget fine murstensdekorationer - især på gavlen der vender ud mod Kirkegade og Vor Frelsers Kirke. Ved krydset Kirkegade-Nørregade ses det lille kapel Nørregade nr. 61 i gotisk formsprog, opført som kapel og skole for Ansgarius Stiftelsen i Esbjerg i 1923 efter tegninger af arkitekt O. Berg. En katolsk kirke blev opført mod nord i Kirkegade, Sct. Nikolai Kirke i 1965, og arkitekten var Johan Otto von Spreckelsen. Kirkerummet er udformet som en stor enkelt kube bygget i gasbeton i funktionalistisk stil. Mod nord i Kirkegade ligger C.H. Clausens elværk (1907), som i dag er restaureret og genanvendt til husning af Vestjysk Musikkonservatorium. Kirkegade har en varieret arkitektur, men er primært præget af historicismen og skønvirke. Kirkegade er en enestående gade med en sammenhængende karakter i tidstypiske huse samt med en række fine og store villaer, som i dag i stor udstrækning bruges til erhverv. Husene er i varieret arkitektur, men gennemgående præger "palæstilen" kvarteret. Centralt - inde ved Kongensgade - er husene placerede i traditionelle karrébebyggelser. Et enkelt hus, Kirkegade 18-20, er meget stort, 4-5 etager og for Esbjerg usædvanligt langt. Huset er pudset, har rødt tegltag og store småsprossede vinduer. Bygningen er opført i "palæstil". Kirkegade 51 er tegnet af arkitekt C. H. Clausen og opført i en "dansk national romantisk stil". Rødt murværk, hvide småsprossede vinduer og mansardtag med teglsten.Ved siden af kirken ligger en række huse i Kirkegade, som Lærernes Byggeforening opførte i 1907. Husene er i "palæstil", de fleste er malede, men enkelte fremstår i blankt murværk. Sct. Joseph: Hovedbygningen er opført i 2½ etage i røde teglsten med skiferbelagt sadeltag efter tegninger af arkitekten J.P. Jensen Wærum. Et klokkespir er placeret i midteraksen over hoveddøren. Bygningen har rundbuede vinduer med markante dobbeltposte i overvinduerne. Hospitalsbygningen er gennemgribende forandret og fremstår mere åben både udvendigt og indvendigt. Efter ombygningen er trådhegnet væk, hoveddøren er igen tilgængelig og de kulørte blyindfattede religiøse ruder i facaden er erstattet af klart glas.