Jernbanen og Exnersgade i Esbjerg
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier:
Banegården, der er fredet, er et fint eksempel på, hvordan banegårdsbyggeri blev gennemført i de større stationsbyer omkring 1900. Stationsbygningen er i fin stand og er blevet gennemrestaureret og moderniseret for nylig. Også remiseområdet med vandtårn, funktionærbygninger og maskindepot/ lokomotivremise udgør sammen med station og jernbane linien ind til byen en bevaringsværdig helhed. Bebyggelsen i Exnersgade bærer præg af fortiden som ankomstgaden til byen. De pyntede byhuse, hvoraf flere er blevet istandsat for nylig, er en god bygningsrække med mange fine detaljer. En meget stor del af gadens bebyggelse stammer fra de "amerikanske" år i 1890’erne - det er en blanding af småhuse, lejekaserner, virksomheder og direktørboliger
Sammenhæng med:
Egebæk-Hviding Station, Skærbæk.
Bevaringstilstand:
Esbjerg Station har høj bevaringsværdig og er fredet. Vandtårnet (1952) bevaringsværdigt. Ilgodspakhus (1904/1915) bevaringsværdigt. Pakhus (1904) bevaringsværdigt. Dellastterminal (1983) bevaringsværdigt. Filialværksted (1910) bevaringsværdigt. Opholdsbygning (1897) og værkstedsbygning (1897) og toiletbygning (1897) er alle bevaringsværdige. Station og vandtårn er registrerede i Esbjerg kommuneatlas, de øvrige bygninger er registrerede som bevaringsværdige af DSB i 1983. Dog er mange af remiseområdets bygninger i forfald, efter de har stået tomme i flere år. Det forfald, som har præget Exnersgade, har ikke mindst ramt husrækken mellem Ewalds Alle og Frodesgade-broen, men en saneringsplan for området er igangsat. Med hensyn til antallet af nuværende bevaringsværdige bygninger omkring stationsområdet er en nærmere kortlægning nødvendig, da nogle bygningerne kan være nedrevet i dag.
Sårbarhedsvurdering:
Da staten, herunder DSB, ejer bygningerne på for eksempel remiseområdet, er de i fare for at blive nedrevet pga. funktionstømning. I 2005 gav Esbjerg Kommune tilladelse til at fjerne alle bygninger på remiseområdet med undtagelse af Vandtårnet. Banegårdsterrænet er også sårbart: Ved ny bebyggelse på det tidligere nu ikke anvendte terræn kan der bebygges langs Exnersgade, hvor der i dag er jernbaneterræn. Der er fare for ændring af trasséet ved ændring af sporforløbet. Rangerterrænet ved remisen bliver formodentlig grønt område. Flere af skinnerne ved remisen er allerede fjernede.
Afgrænsning
Tidsmæssig og tematisk afgrænsning: Exnersgade mod øst, omfattende remiseområdet mod nord, Jernbanegade mod vest og posthuset mod syd.
Notater
Banegårdsarealet kræver en nøjere analyse af, hvilke bygninger der i dag er bevaringsværdige og ikke nedrevede, da DSB registranten, som der her er taget udgangspunkt i, er fra 1983.
Hovedtræk
Generelt:
Banegården med tilhørende tilbygninger, jernbanelinien til byen og til havnen samt remiseområdet udgør tilsammen en helhed og et kulturmiljø, der som infrastruktur fortæller om byens start, da Rigsdagen i 1868 besluttede at anlægge jernbaneforbindelsen og havnen. Kvarteret øst for banen, blandt andet Exnersgade, hører også til det ældste Esbjerg som ankomstgaden ved Esbjergs daværende første stationsbygning.
Naturgrundlag:
Esbjerg bakkeø danner østkysten af vadehavet fra Varde og videre sydpå forbi Esbjerg, som ligger på bakkeøen mellem Varde Å og Sneum Å. Mod vest ligger byen ud til Ho Bugt og Vadehavet. Inde i landet afgrænses byområderne flere steder af mindre vandløb. Det højeste punkt ligger ca. 25 m over havet. Den stejle skrænt ved kleven tegner sig i bybilledet og skiller byen oven for skrænten fra havnearealerne på det flade opfyldningsland neden for. Bakkeølandskabet, hvor byen ligger, er ikke særlig kuperet, men de lange gader og veje afslører alligevel overraskende store terrænforskelle. Esbjergs terræn rummer ikke de store stigninger. Bortset fra byparkens gamle klint op mod vandtårnet er det Fourfelts Bæks dalstrøg, der skaber mest landskab. Det er især Esbjerg Bakkeøs glidende overgange, der inden for 20 meters højdeforskelle former Esbjergs landskab.
Landskab:
Jernbanegade danner en tydelig afgrænsning af den indre by. På den ene side af gaden ligger en forholdsvis sammenhængende bebyggelse, der forholder sig til vejen. På banesiden ligger de store stationsbygninger og rutebilstationen, som bortset fra banegårdens hovedbygning ikke henvender sig til gaden. Set fra Kirkegade ligger Banegården som en smuk point de vue for enden af Norgesgade. En stor del af bebyggelsen i Exnersgade stammer fra byens storhedsperiode i 1890’erne. Efter banegårdens flytning blev Exnersgades funktion som centralgade for stationen forandret ved, at den nye station "vendte ryggen til gaden".
Kulturhistorie:
Den første banegård i Esbjerg lå i Exnersgade. Esbjerg Station blev indviet 3. oktober 1874. Den er endestation på den jyske vestbane (Struer-Esbjerg) og den jyske sydbane (Lunderskov-Esbjerg). Begge banestrækninger blev bygget 1872-1875. Overfor den første stationsbygning opførte man i Exnersgade en række byhuse i 1890'erne. Exnersgade var en tidligere vejforbindelse, hvor der før lå de to gårde, Esbjerggårde. I 1904 blev stationen flyttet til den nuværende placering i Jernbanegade. Banegården er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og blev placeret ud for Norgesgade, hvorfra der er et fint udsyn til banegården. Den er et fint eksempel på, hvordan banegårdsbyggeri blev gennemført i de større stationsbyer omkring 1900. Arkitekten Wenck prægende næsten alle statsbanernes stationsbyggerier i denne periode.
Arkitektur:
Esbjerg Banegård : Den ældste bygning, som blev tegnet af H. Wenck i 1904, er en imponerende rødstensbygning med naturskiffertag i 2 etager og med 2 markante tårne i 3 etager placeret på begge sider af et tilbagetrukket indgangsparti, som fører ind til en central forhal. Bygningen er bygget i en blandet historicistisk arkitektur, som er præget af internationale strømninger. Forhallen har store trækonstruktioner, nærmest i tyrolerstil. Ved stationsområdets centrale del, Jernbanegade 55 ligger en kommandopost fra 1950, tegnet af arkitekt Sigurd Christensen. Remiseområdet består af flere bygninger, hvor de fleste er bevaringsværdige: Opholdsbyningen tegnet af Heinrich Wenck er fra 1897, værkstedsbygningen fra 1897 og Maskindepotet (=lokomotivremisen) fra 1904 er ligeledes tegnet af Heinrich Wenck. Vandtårnet er bygget i 1952 og tegnet af arkitekt O.E. Bonding. Exnersgade : Af den gamle banegård i Exnersgade er endnu bevaret stationsforstanderens murede to-etagers hus inde på banearealet. Nr. 27: I engelsk tudorstil, indvendig udsmykket med friser og vægmalerier. Nr. 29: Dyrlægebolig, er ombygget omkring 1940, men har bevaret de svungne "Fanø"-gavle, disse er de sidst bevarede i Esbjerg. Nr. 39: Bygget 1869. Huset er forandret med glasvindfang og cementpladetag, men ellers bevaret. Nr. 43-45: En stor tidstypisk udlejningsejendom. Nr.46a: Jernbanehotellet "Hotel Esbjerg", bygget 1875, er det første rigtige byhus i gaden. Forhuset er fint bevaret som Ribe Amts forsorgshjem. Nr. 49: Et lidt medtaget hus med gode murdetaljer og rundbuede vinduer. Nr. 51: Et tre-etagers hus med nyrenæssancefacade. Nr. 59: Engelskpræget nygotik med karnap og gavlkvist med pinnakler. Nr 61 : Gavlkvisthus med køn facade. Nr. 63: Et stort gavlkvisthus med rundbuede vinduer i overetagen. Øverst i Exnersgades bue ligger tre ejendomme med typiske ny-renaissance facader. Nr. 79 er forbilledligt istandsat.