Janderup

Bærende bevaringsværdier:

Det eksisterende naboskab mellem kirke, kro/færgegård og ladeplads giver et godt indtryk af de centrale elementer i landsbyen Janderup, indtil byens centrum ved jernbanens anlæggelse i 1903 blev flyttet mod nord, op omkring stationen. Bygningernes beliggenhed og den naturskabte ladeplads, der til en vis grad vedvarende har været i funktion, udgør en enhed, som sammen med de åbne engarealer viser et forhold, der formentlig har eksisteret siden middelalderen. Disse forhold er de bærende i dette kulturmiljø.

Sammenhæng med:

Købstaden Varde havde en række ladepladser. Janderup var den nærmeste, men også Kjelst og Hjerting fungerede som ladepladser i Vadehavet, hvorimod Sønderside og Vesterside var orienteret mod Vesterhavet.

Bevaringstilstand:

Janderup kirke er nyistandsat. Kroen er i god stand, men noget forandret. Ladepladsen er relativt nyindrettet som rekreativt område og teltplads, hvilket bevarer pladsens åbne karakter mod åen. Derimod lukker den lægivende beplantning om pladsen for det åbne udsyn mod vest. Å og engarealer ligger tilsyneladende, som de har gjort i århundreder, men en del sammenhængende beplantning af ret høje træer er ved at ændre stedets karakter.

Sårbarhedsvurdering:

Kirken og ladepladsen holdes af det offentlige. Ladepladsen bør som nu slåes løbende, så der er åben adgang til åen. Kro/færgegård vil fortsætte med at ændre sig, så de opfylder betingelsene for moderne boliger. Yderligere byggeri og tilplantning bør undgåes i områdets nærhed, og den eksisterende beplantning bør tages op til vurdering og reduceres eller helt fjernes af hensyn til det frie udsyn. Tages disse ting ikke til overvejelse, mister området sin karakter.

Afgrænsning

Åen danner afgrænsningen mod syd. Den vestlige grænse går fra åen langs ladepladsens vestre samt nordre skel, og følger vejen til Åkirkevej 40. Herfra stik øst til kirkens parkeringsplads samt øst om kirkegården og direkte mod syd til åen.

Notater

Danmarks Kirker: Ribe Amt. Kirkerne i Lønne, Ål, Ho og Oksby. Janderup-Billum sogne, bd. 1 v/ H.K. Kristensen. Tarm 1979. Kulturhistorisk beskrivelse af Varde Ådal og Ho Bugt Enge. Museet for Varde By og Omegn 1996.

Generelt:

Janderup kirke og kirkegård ligger frit på engen ved nordsiden af en slynge dannet af Varde Å. Mod vest ligger ladepladsen som en naturlig dannet havn, hvor de fleste skibe måtte lade om til pramme for at få varerne sejlet helt op til Varde. Mellem kirke og ladeplads ligger den tidligere kro, der også en lang periode var færgegård. Ladepladsen er i dag suppleret med træbroanlæg til fortøjring af både. Der står en stormflodssøjle på pladsen.

Naturgrundlag:

De centrale dele af Janderup er anlagt på et velvalgt sted i Varde Ådal, hvor åløbet breder sig ud, så vandstanden bliver lav. Kirken, der er opført på den yderste kant af Varde Bakkeø, ligger frit på engen ved nordsiden af en slynge dannet af Varde Å, og ladepladsen ligger vest herfor som en naturlig dannet havn. Tidevandet i Vadehavet påvirker Varde Å op til Janderup, og de tilbagevendende stormfloder kan sammen med bagvandet i ugunstige tilfælde sætte Janderup enge og undertiden også kirkegården under vand.

Landskab:

Janderup kirke, kro og ladeplads ligger helt mod syd i sognet på kanten af Varde Å. Åen danner grænse mod nabosognet, Alslev, der tidligere var forbundet med vade- og færgestedet ved ladepladsen. Janderup ligger i et landbrugsområde med gode engarealer, der er særligt brede nord for åen, og de ældre gårde er opført mellem eng og mark omkring kote 5,0. Der har fra gammel tid været et vidt udsyn over ådalen og engene, der bruges til græs, som anvendes til hø og græsning for kreaturerne. Kirkegårdsdiget mod åen fungerer også som et dige, der holder vandet ude fra kirkegården, og det er ikke usædvanligt, at vandet står op på diget, når åen går over sine breder. Ved stormfloden i 1909 gik vandet over diget og oversvømmede kirkegården. Halvdelen af gravene sank, hvorved der dannedes dybe huller, og kirkegårdsdiget måtte fornyes.

Kulturhistorie:

Janderup nævnes gentagende gange som udskibningssted for Varde, og fra 1680 til 1692 var der fast toldsted. Vest for kirken ved ladepladsen ligger Skipperhuset, hvor der tidligere var kro og færgegård. I 1819 fik kromanden bevilling til færgeri, men allerede i 1795 havde der været planer om et færgeri, som ikke blev til noget. Persontransporten fortsatte dog, og i slutningen af 1800-tallet gav amtet et tilskud på 50 kroner årligt til opretholdelse af driften, indtil færgeriet blev nedlagt efter en amtsrådsbeslutning i 1910. Ladepladsen ved Janderup nævnes blandt Vardes ladepladser første gang i 1554. Varer, der blev fragtet på større havgående skibe, blev omladet til pramme og mindre både ude i Ho Bugt, og de fleste af disse små fartøjer lossede varerne ved Janderup Kirke. Janderup fremhævedes i 1640 for den store sejlads og bekvemme indladning i forbindelse med, at kongen giver Varde by forkøbsret til gården - den senere kro, der ligger ved vadestedet. Dette skulle forhindre, at byens købmænd mistede den handel, der var forbundet med de mange aktiviteter ved ladepladsen. Et kort stykke tid i begyndelsen af 1680'erne var det muligt at få fortoldet varer i Janderup, og ladepladsen var landets største udførselshavn for jydepotterne næst efter Hjerting. Tolderen konfiskerede et parti sorte potter ved Janderup i 1652. Da Hjerting overtog toldfunktionen fra Varde, betød det indirekte, at Janderup toldsted blev nedlagt, og at der ikke længere herfra måtte udskibes sorte potter. Trods dette forblev Janderup Ladeplads i brug til langt op i 1800-tallet, hvor skibene måtte roes eller trækkes af folk, der gik inde på åbredden med reb over skuldrene. En trækbane eller gangsti fulgte bredden, og der var lagt planker over de vandløb og grøfter, som mundede ud i åen. Fra gammel tid udskibede bønderne rug, der stort set var den eneste afgrøde, det var muligt for dem at producere til salg; og gentagne indskærpelser af forbud mod at udskibe okser vidner om, at en sådan trafik også har foregået i et vist omfang. Bådene fra Fanø hentede navnlig hedetørv, lyng og klyne ved Janderup, men også hø til øens stigende forbrug kunne sejles ud herfra. Endnu i 1911 kunne småbåde fra Fanø en sjælden gang komme efter lyng og tørv.

Arkitektur:

Janderup kirke er en anselig, romansk bygning, der består af kor og skib. I senmiddelalderen blev der tilføjet et sakristi ved korets nordside og et tårn ved vestgavlen. Der har tidligere været to våbenhuse foran skibets nord- og syddør, men de blev nedbrudt i henholdsvis 1886 og 1916. Kirken er opført af granitkvadre, tufsten og tegl. Kirken står hvidkalket inde og ude med undtagelse af granitkvadrene nederst i skibets langmure samt korets sydside. Tagene er overalt tækket med bly. Kirken er rig på kalkmalerier. Kro/færgegård er opført som egnstypisk byggeri og fremstår i dag hvidkalket med stråtag og rødmalet træværk