Hviding Nakke
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
Den fritliggende kirke i det åbne landskab udgør mere end noget andet kulturmiljøets bærende bevaringsværdi, men også de uforstyrrede landsbyer er værd at passe på.
Sammenhæng med
Darum, Farup, Vester Vedsted.
Bevaringstilstand
Hviding ligger langt fra alting, og det er sikkert den overvejende årsag til, at byggeaktiviteten i det 20. århundrede har været beskeden. Der har mest af alt været tale om landbrugsbyggeri samt enkelte parcelhuse, men ikke i et omfang, der slører bebyggelsernes gamle struktur. Den bestående bygningsmasse i området er gennemgående ret ombygget eller præget af uautentiske materialevalg.
Sårbarhedsvurdering
Opførelse af nye store landbrugsbygninger samt dårligt vedligehold af ældre bygninger må anses for at være de største trusler mod Kulturmiljøet.
Afgrænsning
Den østlige del af Hviding sogn er udeladt af kulturmiljøet, men ellers følger grænserne Hviding sogns. Afgrænsningen mod øst følger Hovedvej 11’s forløb på det meste af vejen, men mod nord er parcelhuskvartererne i Egebæk-Hviding udeladt.
Notater
Hovedtræk
Generelt
Hviding Kirke troner i ensom majestæt på toppen af en flad bakkeøknude, der skyder sig frem i marsken. Den kultiverede tufstensbygning fra ældre middelalder er det sidste vidne om den vidststrakte bebyggelse, som engang bredte sig fra kirken og ud mod Vadehavet. Kirkebygningen på marskranden er i sig selv et stående spørgsmål, hvis tidligere storhed stadig kan aflæses i den stående bygning. Få steder er sammenstødet mellem Vadehavets kultur og natur så tydeligt som her ved kirken. Undersøgelser i og under bygningen har afsløret, at den oprindelig havde to store tårne mod vest, og de særprægede vinduer i skibet viser, at man på et tidspunkt i 1200-årene planlagde at forsyne den med sideskibe, så kirken var blevet til en mindre basilika. Kirkebygningen med sin unikke beliggenhed og interessante bygningshistorie er kulturmiljøets hovedtræk. Det spredte mønster af mindre landsbyer omkring kirken, Enderup, Råhede, Gl. Hviding og Høgsbro, er et andet af marsklandets karakteristiske bosættelsesmønstre. I landsbyerne, hvor byggeaktiviteten i det 20. århundrede har været beskeden, kan opleves flere gode eksempler på den traditionelle vestjyske byggeskik.
Naturgrundlag
Hviding Kirke ligger på den yderste udløber af Toftlund Bakkeø, der i det her omtalte område hæver sig op til 14 m over det flade landskab. Der er tale om et gammelt morænelandskab, hvis konturer er blevet udjævnet gennem påvirkning af vind, vejr og vand igennem årtusinder. Undergrunden i området er sand og grus. Mod vest falder landskabet og går over i hedesletteaflejringer, der længere ude overlejres af geologisk set langt yngre marskdannelser.
Landskab
Fra Hviding Kirke har man et frit og ubrudt udsyn over marsk og Vadehav. Marsken udgør i området en ½-2 km bred bræmme inden Vadehavet. Fra den højtliggende kirke er det som et af de få steder i området muligt at skue ud over diget og få fornemmelsen af det uden for liggende Vadehav og dets øer. Landskabet indenfor marsken er ganske svagt kuperet og udgøres for størstedelens vedkommende af dyrket mark under plov. Op igennem det 20. århundrede er der plantet mange læhegn, som lægger en dæmper på vestenvinden. Der ses i landskabet en blanding af ældre nåletræshegn og yngre løvtræshegn. Tidligere var der inde i landet en del vådområder, men de er for størstedelens vedkommende drænet bort i dag.
Kulturhistorie
Det lave, men dog tydelige højdedrag ved Gl. Hviding var tæt bebygget i oldtid og middelalder, og på de lave marker vest for Hviding Kirke er udgravet meget velbevarede gårdsanlæg, der har ligget på stedet fra 700-årene og frem til tidlig middelalder. De yderste gårdsanlæg var overgroet af marskdannelser. Stednavnet Hviding Nakke ligger i dag langt ude i Vadehavet og var tidligere en betydelig ladeplads, hvorfra blandt andet mange stude blev udskibet. Skibene kunne heller ikke dengang gå helt ind til kysten, men ankrede op ude i Juvre Dyb, hvorefter studene blev drevet ud til skibene ved ebbe. Gl. Hviding Kirke ligger i dag ensomt i landskabet på bakkeøens top. Kirken er opført i tuf omkring 1250 og fik kort efter tilbygget to tårne mod vest. De styrtede dog ned i 1500-tallet. Kort efter opførelsen blev der også gjort forberedelser til at påbygge sideskibe. Totårns-facaden og sideskibene har skullet efterligne Ribe Domkirke, og de for en landsbykirke helt usædvanlige udvidelser kunne tyde på, at der har været bylignende aktiviteter på stedet. Måske har Gl. Hviding i en periode været en konkurrent til Ribe. De nuværende landsbyer på bakkeøen, Gammel Hviding, Høgsbro, Råhede og Enderup, er alle landsbyer placeret på randen af marsken. Gammel Hviding og Høgsbro er langstrakte, næsten sammenvoksede randbebyggelser med velbevarede vejstrukturer med fritliggende gårde og jordtilliggender. Høgsbrogård kan skrive sin historie tilbage til 1400-tallet, og var tidligere en en mindre herregård. Den ligger lidt nord for landsbyen. Råhede er en større forteby, hvis struktur er delvist sløret af nyere byggeri, men stadig med en klar afgrænsning ud mod marsken. Enderup er sandsynligvis opstået som en udflytterby (torp) på kun et par gårde.
Arkitektur
Gl. Hviding Kirke opfattes traditionelt som en af Ribe-egnens ældste tufstenskirker opført i anden halvdel af 1100-årene, men dendrokronologiske undersøgelser af tagværket har vist, at kirken snarere hører hjemme kort efter midten af 1200-årene, hvor i første omgang apsis, kor og skib rejses. Måske allerede undervejs i byggeriet har man ændret planer og besluttet at ombygge kirken til en regulær lille basilika med sideskibe samt to store tårne mod vest. Tårnene blev opført og stod indtil 1500-årene, mens sideskibene måske aldrig kom videre end planerne. Kirken står i dag ukalket, men var tidligere nok både pudset og i hvert fald kalket. Som vanligt er det præstegården, mat. 676, der er det ældste hus i sognet. Den er opført i 1742. Ellers er antallet af ældre gårde i kulturmiljøet begrænset, men i Råhede ligger endnu en smuk grundmuret gård, der er udstyret med et andet gammelt træk, nemlig et muret udskud.