Højgruppen ved Hofmanns Plantage
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
14 af højene ligger som tæt gruppe i dyrket mark, resten som en lidt mere spredt gruppe i plantagen. Det er vigtigt at der bevares en forbindelse mellem de to grupper, eksempelvis ved stisystem og frilæggelse, så de stadig kan opleves som én sammenhængende gruppe, der vidner om tidligere tiders udnyttelse af området som landbrugsland. For højene i dyrket mark er det vigtigt, at de bevares som tæt samlet gruppe, der er synlig på lang afstand og umiddelbart kan opleves som mindesmærke fra oldtiden, dvs. at de enkelte høje holdes velplejede og fri for træer, krat og buske samt nedbrydning fra dyrkning. Der bør være fri adgang til gruppen og højene imellem, dvs. et areal omkring højene bør tages ud af dyrkning. For højene i plantagen gælder samme synlighed (dog ikke på lang afstand), dvs. de bør holdes velplejede i lysninger i skoven og med stisystem imellem dem. En sidehistorie er, at en af gravhøjene i plantagen (3302.47) er omdannet til mindehøj med mindesten på toppen for entreprenør J.H. Hoffmann og hustru, og at der 35 m nord for denne er etableret en lille mindelund med yderligere 5 mindesten for medlemmer af Hoffmann-familien.
Sammenhæng med
Højgruppen i Træden-Hoffmanns Plantage er kun en lille del af den meget stor højgruppe, der findes i området melllem Kokspang, Frøkjær og Tobøl, hvor især to mindre højgrupper på henholdvis 12 og 6 gravhøje i to fredede arealer på hver side af Tarphagevej mellem Guldager og Kokspang kan fremhæves, samt mange flere spredtliggende fredede gravhøje i Hoffmanns, Breinholts og Hjerting plantager.
Bevaringstilstand
De fredede høje i plantagen er generelt særdeles velbevarede, dog har de adskillige stormfaldsskader, som ikke er repareret siden orkanen i 1999, og de er tilgroede med buske og træer, hvoraf flere er knækket el. væltet, ligesom de er under ny tilgroning både på og omkring højene. Endvidere er der ødelæggende rævegrave i flere af dem. Højene i dyrket mark er under nedbrydning ved landbrugsdrift, idet der køres og dyrkes imellem dem og ofte så tæt på, at flere af dem har dyrkningsskader. Arealet omkring hele højgruppen burde derfor udtages af dyrkning.
Sårbarhedsvurdering
Sårbar overfor tæt dyrkning i åben mark, samt stormfald og maskinel skovdrift i plantagen. Begge steder er højene sårbare overfor tilgroning med træer og rævegrave.
Afgrænsning
Det nærmeste areal omkring højgruppen, dog minimum 2 m fra højfod, samt et areal til stiforbindelse mellem højgruppen i dyrket mark og gruppen i skoven, dvs. sydlige del af matr.nr. 2d, 2i, 2l og nordlige del af matr.nr. 3d.
Notater
Hovedtræk
Generelt
På Esbjerg Bakkeø har ligget tusindvis af gravhøje fra yngre stenalder-bronzealder, som vidner om den tidligste landbrugsmæssige udnyttelse af området. De fleste af disse er i dag overpløjede og kun synlige for det trænede øje. I Hoffmanns Plantage og på markerne vest herfor er dog bevaret en stor sammenhængende gruppe på 28 høje (3302.26-50, 3302.54-56), som entreprenør J.H. Hoffmann, der stod for havnebyggeriet i Esbjerg, indgik frivillig fredning om i 1892 (enkelte dog først fredet i 1945). I tilknytning til de fredede høje findes enkelte overpløjede, som knap er synlige.
Naturgrundlag
Højgruppen ligger i den østlige ende af Esbjerg Bakkeø i et svagt bakket sandet morænelandskab. Højene er placeret på toppen af en bakke i ca. 19 m højde og lidt ned ad sydsiden, som har fald mod Træden Bæk i syd, der fortsætter over i Hostrup Bæk med udløb i Varde Ås marskenge mod NV.
Landskab
Den vestlige del af højgruppen er placeret i åbent landbrugsland, dog med en golfbane umiddelbart mod S. Læhegn mellem golfbanen og højgruppen og mellem de to vestlige høje og resten af gruppen generer udsynet til højgruppen fra S, SV og V – læhegnet burde fjernes. De to sydøstligste høje i gruppen i åben mark ligger i lille lund/kratagtigt område, burde fældes og frilægges. Den østlige del af højgruppen ligger i skov, primært nåleskov, der dog for en dels vedkommende er erstattet af nyplantede løvtræer efter orkanen i 1999. Der mangler stiforbindelse mellem højgruppen i åben mark og i skoven, denne kan eventuelt etableres langs golfbanens nordgrænse; desuden internt mellem flere af højene i skoven.
Kulturhistorie
Til gruppen af 28 fredede høje hører yderligere 7 overpløjede høje (190507-42, 55, 64-68), hvoraf ESM har udgravet de 5 på golfbanens areal, de rummede alle gravanlæg fra yngre stenalder. Højen 190507-64 indeholdt en lille jættestue fra tragtbægerkultur (4000-2800 f.Kr.), og dette kan være højgruppens ældste høj, som har været udgangspunkt for de øvrige højes placering. De 4 øvrige udgravede høje indeholdt grave fra den efterfølgende periode, enkeltgravskultur (2800-2400 f.Kr.). Ingen af de fredede høje i gruppen er udgravet, men størrelsen på højene (ca. ½-2½ m høje, 8-25 m i diameter), tyder på, at de fleste er anlagt i enkeltgravskultur; de største af dem kan dog formentlig også rumme grave fra bronzealder. Højen med jættestuen er den sydligst placerede i gruppen, og herfra breder de øvrige sig ud i vifteform op over den svage skråning til bakkens top.
Arkitektur
Ingen.