Højer Kanal, Højer Sluse og Højer Dige

Bærende bevaringsværdier:

Hele miljøet omkring Højer Kanal har en klar afgrænsning i forhold til det omkringliggende land. Bygningerne knytter an til kanalen, der har været brugt både i forbindelse med fiskeri, sejlads, varetransport samt vandregulering. De bygninger og anlæg, som er inddraget, omfatter pumpestationen øst for broen, fodermelsfabrikken, slusemesterboligen, selve slusen og tilslutningen til diget samt de rekonstruerede fiskerhytter.

Sammenhæng med:

Ballum Sluse, Vidåslusen.

Bevaringstilstand:

Områdets struktur er rimelig intakt, og området opleves som homogent. Slusen er bevaret og fungerer stadig som "reserve" i forhold til det fremskudte dige. Slusemesterboligen er bevaret. Fiskerhytterne er ganske vist rekonstruerede; men de ligger det rigtige sted og kan, hvis de bliver vedligeholdt og brugt, være med til at bevare området som et levende miljø. Både Vidåfabrikkens og pumpestationens bygninger er velbevarede. Det samme må siges om gården Hohenwartes bygninger, selv om de er ombyggede i nyere tid

Sårbarhedsvurdering:

Som situationen er lige nu, ser området ud til at have gode chancer for at kunne bevares. Det vil dog kræve, at nogen tager hånd om fiskerhytterne, og at Vidåfabrikken fortsat kan finde anvendelse

Afgrænsning

Den fysiske afgrænsning af kulturmiljøet følger Højer Kanal ret tæt på begge sider af kanalen både mod nord og mod syd. På sydsiden er gården Hohenwarte taget med, fordi den har en fin fortælleværdi som eksempel på en marskgård af yngre dato med en interessant arkitektonisk historie. Mod vest udgør Højer Dige og Sluse afgrænsningen. Afgrænsningen begrundes også af emnet inddigning og vandregulering, og derfor er også pumpestationen på den anden side af broen taget med.

Notater

Folmer Christiansen: Om Højer by 1920-1993, Tønder 2003.

Generelt:

Kulturmiljøet præges af kanalen med de omgivende bygninger, hvis funktion og historie nøje knytter an til kanalen, slusen, diget og den bagvedliggende marsk. Det generelt velbevarede miljø afspejler en stor diversitet, hvor mange temaer: sluser, diger, skibsfart, infrastruktur, fiskeri, landbrug og industri er repræsenteret. I dag udgør området også et rekreativt miljø, og det har både en stor oplevelses- og fortælleværdi.

Naturgrundlag:

Naturgrundlaget er marsken og Vidåen, som her er reguleret, og derfor kaldes Højer Kanal.

Landskab:

Landskabet ligger mellem de inddigede marskområder og gennemstrømmes af kanalen, der leder vandet fra Vidåen og afvandingskanalerne ud til Højer sluse og videre ud i Vadehavet. Området er sparsomt bevokset med græs, kun omkring Hohenwarte er der træbevoksning. Udsynet er vidt, kun brudt af den gamle Vidåfabrik, der er meget markant i det ellers flade landskab. Mod vest ligger slusen og det gamle Højer Dige, der afskærer blikket mod Margrethekog og Vidåslusen.

Kulturhistorie:

Kulturmiljøet omkring Højer Kanal rummer mange gode fortællinger om livsgrundlaget og livsvilkårene langs Vadehavet og Vidåen til forskellige tider. Før anlægget af Højer Dige og Sluse i 1861 kunne skibe uhindret sejle ind i Højer Kanal. Da diget blev anlagt, valgte man at bygge en åben sluse, hvilket betød, at skibe med mast kunne gå ind til Højer Havn, der blev anlagt inden for diget. Denne havn, der lå i forbindelse med fodermelsfabrikken/ "Slusefabrikken", blev først og fremmest brugt som godshavn, især for byggematerialer, brændsel og kunstgødning til firmaer i Højer og Tønder, samt til almindeligt stykgods til Rømø og Sild. Da jernbanen mellem Højer og Tønder blev anlagt i 1892, blev sporene ført ud til slusen og ind langs nordsiden af Vidåen, hvor de sluttede ved fabrikken. På havneområdet var der også en kalkovn, hvor man brændte kalk af skallerne af hjertemuslinger. Rutedamperne til Sild havde deres anløbsbro uden for slusen. I forbindelse med jernbanen blev en stationsbygning anlagt nord for slusen. Den blev revet ned, da jernbanedriften til slusen ophørte i forbindelse med opførelsen af Hindenburgdæmningen til Sild i 1927. Stationsbygningen findes således ikke mere, men slusemesterboligen sammesteds eksisterer endnu, her var også restaurant. Syd for Højer Sluse ligger værftsgården Hohenwarte, opført 1878-1880 af Hans Angel, et medlem af den velhavende Angel-slægt. Hohenwarte blev købt af Statens Jordlovsudvalg i 1949, og i 1954 overgik ejendommen med 68 hk. til Statens Planteavlsudvalg. I dag er der Bed and Breakfast samt kursus- og festarrangementer på Hohenwarte.

Arkitektur:

Højer gamle Sluse, opført samtidig med Højer-Siltoft-diget 1861 i forbindelse med inddigningen af Ny Frederikskog, havde oprindelig en åben dobbelt sluse med dobbelte sluseporte. Ved opførelsen af det fremskudte dige indsatte man en lukket sluse, hvilket standsede mulighederne for erhvervshavn inden for slusen. Den bruges stadig som ekstra sikring ved stormfloder. Hohenwarte er bygget som kopi af universitetet i Kiel, tegnet af arkitekt Heinrich Moldenschardt. Gården blev i 1956 ombygget radikalt af arkitekten Paul Taubro. Den gamle fodermelsfabrik er en stor, høj bygning i 4-5 etager. Den ses langvejs fra i den flade marsk. Huset står i blank murværk og har et karakteristisk tag med flere etager og kviste. Huset præges af uheldige bygningsmæssige detaljer. Mellem Vidåfabrikken og de rekonstruerede fiskerhytter ligger Højer Bådklub. Den har til huse i en lav bygning, der ikke passer ind i miljøet på stedet.