Højer flække
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
Kirken, møllen, de gamle huse langs de uregelmæssige gader omkring kirken udgør de bærende bevaringsværdier sammen med beliggenheden lige op ad Højer Dige.
Sammenhæng med
Andre geestrandsbyer som Hjerpsted, Ballummerne og Skærbæk.
Bevaringstilstand
Meget af den gamle bymidte er velbevaret, 10 ejendomme er fredede.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarheden er hele tiden til stede, idet der ofte må balanceres imellem bevarelse og udvikling i en by af Højers størrelse og placering i periferien af regionen.
Afgrænsning
Mod syd følger afgrænsningen grøften nord om Højer Kanal og Vidåfabrikken. Mod vest udgør Højer Dige afgrænsningen ud mod marsken. Mod nord og øst følges geestranden, og mod sydøst følges afvandingskanalen frem til pumpestationen.
Notater
Trap: Danmark, bind X,2. Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Lancewaddatabasen. Claus Chr. Rolfs: Højer Sogns og Flækkes Historie, Tønder u.å. (oversættelse af tysk udg. fra 1926) Folmer Christiansen: Om Højer by 1920 - 1993, Tønder 1993.
Hovedtræk
Generelt
Byen karakteriseres ved mange smukke vestslesvigske huse og gårde beliggende i centrum af den gamle bykerne, hvor der også stadig er brolagte stræder. Der er flere store velbevarede gårde, bl.a. Kiers Gård mod sydvest og Hindrichsens gård i Nørregade. Højer Mølle og kirken er andre markante bygninger i bymidten. Den industrielle udvikling i Højer betød en kraftig ændring af byens udseende, idet man i byens nordlige ende byggede arbejderboliger på begge sider af Ballumvej til de ansatte på Højer Tæppefabrik.
Naturgrundlag
Højer ligger på bakkeøterræn, en udvasket moræne, der blev dannet under sidste istid og som adskiller sig fra selve den større Hjerpsted Bakkeø. På alle tre sider bortset fra mod nord findes marskjord. Det højeste punkt i byen ligger 7 m over havets overflade. Byen er anlagt lige vest for Sejersbæk, som tilløber Vidåen.
Landskab
Højer by ligger mellem de inddigede marskområder og er mod syd afgrænset af Vidåen og kanalsystemerne, der leder vandet ud til Højer Sluse og videre ud i Vadehavet. Området er næsten vegetationsløst bortset fra græs. Udsynet er vidt, kun brudt af digerne og den gamle Vidåfabrik, der er meget markant i det ellers flade landskab. Som så mange andre steder langs Vadehavskysten er placeringen af byen også her strategisk, idet man havde adgang både til græsningsarealer i marsken og til den frugtbare landbrugsjord på geesten.
Kulturhistorie
Højer er beliggende på en moræneknold i marsken. Byen nævnes første gang i 1200-tallet. Højer Kirke er viet til Skt. Peder og består af romansk skib og senromansk kor, opført af granitkvadre, munkesten og tuf. Kirkens murværk står blankt, og man får et godt indtryk af de forskellige byggematerialer, der er anvendt. I sengotisk tid er der tilføjet korsarmskapeller, opført af granitkvadre og munkesten. Ved digearbejderne i 1500-tallet fik Højer en opblomstring, da den blev udskibningshavn for Tønder. I 1736 fik byen endeligt kongeligt privilegium på at drive handel og håndværk, fra dette tidspunkt stammer betegnelsen flække. Fra slutningen af 1700-tallet blev byen dog ramt af stagnation på grund af nedgang i studehandlen, Englandskrigene 1807-1814 og den efterfølgende krise. Der blev gjort flere forsøg på at fremme handelen, man anlagde losse- og ladeplads ved åmundingen, og der kom jernbane til Tønder 1892 (nedlagt 1935 for passagerer og 1965 for gods, stationsbygningen ligger stadig sydligt i byen. I landskabet mellem Højer og Tønder ses endnu mange spor af den nu nedlagte bane.). I løbet af 1900-tallet udviklede byen sig til en mindre industriby, først og fremmest præget af Højer Tæppefabrik, grundlagt 1878 som uldspinderi til forarbejdning af ulden fra marskens mange får. Fabrikken ophørte 1992. Byen er præget af flere institutioner. Foruden kommuneskole er der en tysk privatskole og Højer Ungdomsskole. I 1986 oprettedes Højer Håndarbejdsseminarium, siden kaldet Seminariet for Tekstildesign og Brugsgrafik og sidst Højer College. I dag er seminariet overført til Haderslev CVU, og man forsøger at oprette en efterskole i bygningerne.
Arkitektur
Stagnationen i Højer har nok været medvirkende til, at der er flere velbevarede og fredede (10) bygninger i byen i dag. Bykernen i området omkring Torvet er godt bevaret, og den er præget af mange ejendomme fra 1700-1800- tallet, både småhuse, bl.a. det nuværende rådhus, lige nord for kirken og flere egnstypiske, bredgavlede, firfløjede gårde med høje tagkonstruktioner (blandt andet den fredede Kiers Gaard med det såkaldte østershus. Ejerne af Kiers gård havde østersforpagtning på banker i Vadehavet helt tilbage til i hvert fald o. 1700) og købmandsgårde samt hollændermøllen , der rummer Højer Mølle- og Marskmuseum. I forbindelse hermed ligger Højer Møllehave, en rekonstruktion af en vestslesvigsk bondehave fra o. 1900. Byen havde fra 1938 et børnehjem, tegnet af Jep Fink, det såkaldte Højer Søskendehjem, nedlagt 1973.