Hjerting

Bærende bevaringsværdier

Den historiske kernes struktur og flere bygninger og grønningen er bevaringsværdige. Det direkte vejforløb ned til stranden flankeret af Hjerting Kro og købmandshandlen (nu meget ombygget) udgør en vigtig bevaringsværdi . Der er ikke bevaret søfarts- eller fiskeranlæg på kysten. Ny kystsikring med bolværk mod vandsiden har ændret kysten radikalt.

Sammenhæng med

Sønderho skipperby, Nordby skipperby, Esbjerg dokhavn. Færgefarten fra Ballum.

Bevaringstilstand

Byens gamle kerne (omkring Guldagervej-Hjerting Byvej) og de krogede veje er rimelig velbevarede. Vigtigt er det direkte vejforløb ned til stranden, her med Hjerting Badehotel, dog i ombygget stand. Grønningen adskiller den gamle bydel fra den lidt nyere langs stranden. Ingen søfarts- eller fiskeri anlæg på kyst og strand er bevarede, bortset fra Strandpromenaden, som er den vej, der anlagdes til landingsbroen. Ny kystsikring med bolværk mod vandsiden har ændret den totalt. Der er vist intet bevaret vedrørende trankogeriet eller skibsbyggeriet. Toldkontrollørboligen findes måske stadig. Legatboligerne findes vist. Det nuværende Hjerting Laks udsprunget af Kærgårds købmandshandel i 1920'erne; Hjerting Laks flyttede til nye bygninger på Bytoften i 1971. Hjerting Badehotel eksisterer stadig i om- og udbygget stand, medens Hotel Strandgården er nedrevet. Næsten alle sommerhuse er i dag afløst af villaer. Sanatorierne eksisterer fortsat, men kun det ene fungerer stadig som sådan.

Sårbarhedsvurdering

Et forslag til en ny strandpromenade har vundet en arkitektkonkurrence for området. Dette er en trussel mod den nuværende strækning fra Hjerting Hotel langs kysten mod nord. Der findes ingen klausuler på husrækken mod havet langs Hjerting Strandvej, så disse er også i fare for bygningsændringer. Grønningen i Hjerting er kun sikret via kommuneplanen, men den bør sikres via en egentlig fredning, da der allerede nu laves udstykninger ind mod grønningens centrum. Dette ødelægger den oprindelige række af huse mod nord ved Gl. Guldagervej. Der er ingen bevarende lokalplan for Hjertings gamle bydel. Der er ikke meget tilbage af det gamle miljø bortset fra hotellet og sanatorierne. Ombygning af husene udgør den største trussel. En eventuel udbygning af havnen vil ødelægge samspillet mellem byen og skrænten med lavningen, hvorfra fiskeriet og udskibningen foregik. Det er en trussel, at grundpriserne stiger, og de eksisterende huse erstattes med nye huse. Der bør laves en bevarende lokalplan for Hjertings gamle bykerne.

Afgrænsning

Kulturmiljøet afgrænses, så det omfatter den ældre bebyggelse langs Guldagervej og Hjerting Bygade, Grønningen samt den ældre bebyggelse langs Hjerting Strandvej. Mod syd af Amigovej og mod vest af Hjerting Strandvej inklusiv stranden.

Notater

Generelt

Som center for fiskeri og udskibning og senere for færgefarten til England har Hjerting haft stor betydning i regionen. Hjerting er tidligere skipperby og fiskerleje med en samling af gårde og huse tilbagetrukket fra kysten med direkte vejforbindelse til stranden. Bykerne med krogede veje og grønning. Senere er der anlagt rekreative anlæg (villaer og badehotel).

Naturgrundlag

Hjerting ligger på Esbjerg Bakkeø, som stiger til højder på op til 23 m. Terrænet er jævnt bølget. På den nordlige del af kysten findes mod havet en stejl kystklint på 10-15 m, den er under stadig nedbrydning. Længere sydpå mellem Hjerting og Esbjerg er kysten sikret. Jorden er mest sandet, men med områder af moræneler. Kysten har således ingen marskbræmme til at tage af for bølgernes angreb, derfor har havet formet klitter og skrænter.

Landskab

Hjerting, Sædding og Esbjerg by er nu stort set vokset sammen langs kysten, men vejforløbet vidner stadig om trafikken fra Varde ned til ladepladsen. Byen strækker sig ud til havet, hvor terrænet mod nord falder som stejle klinter. Landsbyhusene ligger nærmest som en vifte ind i landet omkring Gl. Guldagervej og dens forgreninger. Kirken ligger højt i terrænet skrånende især mod havet mod sydvest. Kirken ligger i den vestlige del af den forholdsvis nyanlagte kirkegård, som de fleste steder endnu ligger som et grønt parkområde. Fra kirken er der en flot udsigt over Ho Bugt og Skallingen.

Kulturhistorie

Skipperbyen og fiskerlejet Hjerting er først omtalt i 1291. Der foregik søfart og fiskeri direkte fra stranden. Fra 1500-tallet var Hjerting udskibningshavn for Varde, med højdepunkt i 1700-tallet. Hjerting ligger ved en naturhavn, hvor Hjerting Løb går helt ind til kysten og skrænten viger for lavningen. I 1680’erne fik Hjerting og Fanø ret til egen handel og blev dermed konkurrenter til købstæderne. Hjerting voksede da betydeligt og fik kgl. privilegeret kro ved stranden i 1690. To år senere flyttede toldstedet fra Varde dertil med pakhuse på stranden. Omkring 1700 var Hjerting den betydeligste udskibningsplads på Vestkysten, senere blev Hjerting reduceret til en mindre ladeplads for bøndernes nærhandel i Vadehavsområdet, svarende til andre ladepladser blandt andet ved Strandby, Roborghus nær Tjæreborg og flere steder i Sneum Å. Grønlandske Kompagni med trankogeri lå nord for byen 1720-1758. Fra Hjerting landingsbro foregik dampskibsfart til England 1851-1862. Broen var en 250 m lang pælebro, som blev ødelagt af isskruninger. Vejen dertil gik langs stranden fra Hjerting Badehotel (Strandpromenaden). I midten af 1800-årene skabte stigende Englandssejlads på Hjerting baggrund for et nyt øst-vest vejmønster. I 1840’erne blev anlagt forbedrede makadamiserede (asfalterede) veje til Varde og Kolding (Hjerting Byvej, Guldagervej). Omkring 1900 foregik bygning af Hjerting-kaner (fiskerbåde). Købmand Windfeld overfor badehotellet havde købmandshandel, fiskeeksport og tømmerhandel. Der var også købmand på Guldagervej 10 fra 1880’erne og frem. Legatbolig Frihavn blev opført 1849 (konsul Mathiasen) for 4 sømænd/fiskere eller disses enker. Rådmand Grams legatboliger for fiskere blev opført 1899 og 1909. Hjerting Kro (1690) er opført direkte ud til stranden, den brændte i 1914 og blev genopført på samme sted som Hjerting Badehotel. Der var også sommergæster på Hotel Strandgården før 1910. Strandpromenaden blev anlagt som vej til Landingsbroen omkring 1850. Strandvejen til Esbjerg er anlagt 1913-1914. Esbjergenserne byggede både mondæne villaer og sommerhuse langs begge veje fra 1920'erne og frem. Drengesanatoriet opførtes 1914 af Nationalforeningen for tuberkuløse drenge. K.K.L. Kystsanatorium (pigesanatorium) blev opført 1925, det blev ombygget 1948. Senere har det også overtaget det nærliggende Anneks (oprindelig rekreationshjem for kvinder). Hoffmans villa Østerklev var en tid institution under Mødrehjælpen. Hjerting Kirke er opført i 1992 efter tegninger af arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen. Kirken ligger tæt op ad den gamle Hjerting landsby med stråtækte huse syd for kirkegården.

Arkitektur

Den ældre bebyggelse er dels de gamle landsbyhuse fra forrige århundrede og dels villaer fra de første årtier af sidste århundrede. Endnu ligger der gamle huse i den ældste del af Hjerting. Disse er lave længehuse med et varierende antal fag. Husene er kalkede eller malede i forskellige farver. De ældste tage har strå som tagdækning, men ellers er tegl og skifer fremherskende. Nyere materialer som eternit bliver også brugt. Hjerting har ingen bevarende lokalplan, og husene forandres løbende. Kystsanatoriet er opført som en stor markant rødstensbygning i Bedre Byggeskik-arkitektur. Sanatoriebygningen har røde tagsten og hvide småsprossede vinduer. Det er en meget flot bygning, der ligger meget synligt i terrænet. Hjerting Kirke er opført i 1992 efter tegninger af arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen. Kirken ligger tæt op ad den gamle Hjerting landsby med stråtækte huse syd for kirkegården. Kirken med de landsbykirke-agtige træk og den gamle bydel falder godt i tråd med hinanden. Den nye kirke afløste en såkaldt vandrekirke, en træbygning. Hjerting Kirke står med hvide mure og gråt blytag.