Hjemsted
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
Det væsentlige ved landsbyen Hjemsted er først og fremmest to ting: Den eksemplariske placering af landsbyen lige på geestranden mellem geesttungen, hvor Skærbæk ligger og de lave marskenge syd for Hjemsted. Landsbyen er derved et skoleeksempel på en geestrandsbebyggelse. Det andet umistelige element er selve Hjemstedgård, der med sine meget smukke og velbevarede, fredede bygninger udgør kernen i landsbystrukturen som et unikt eksempel på vestslesvigsk byggeskik
Sammenhæng med
Man kan sammenligne geestrandsbebyggelsen i Hjemsted med den tilsvarende geestrandsbebyggelse i Emmerlev, hvor landsbybefolkningens livsgrundlagpå samme måde har været betinget af på den ene side marsken med dens græsningsmuligheder og på den anden side geesten med mulighed for dyrkning af korn mm.
Bevaringstilstand
Som kulturmiljø betragtet udgør de fire gårde stadig en helhed. Med hensyn til arkitektur er især Hjemstedgårds bygninger også i en god bevaringstilstand. Udsynet over engarealerne syd for gårdene er til dels bevaret, men skæmmes i den østlige del af det lokale rensningsanlæg, der er placeret her. Mod vest har de seneste års byggeri af store lader og løsdriftstalde ødelagt det oprindelig udsyn over engene
Sårbarhedsvurdering
Kulturmiljøet er som helhed truet af den uheldige bygningsmæssige ekspansion med hensyn til moderne landsbrugsbygninger, som især foregår i forbindelse med ejendommen Hjemstedvej 33. Husrækken er længst mod øst blevet "udtyndet" lidt i forbindelse med nedrivning af gamle tilbygninger. Der bør ikke nedrives flere af de oprindelige bygninger, idet det vil give uhensigtsmæssige huller i bebyggelsesstrukturen. Det ville være ønskeligt, at det gode udblik fra geestranden og ud over marsken og engene blev bevaret.
Afgrænsning
Afgrænsningen af Hjemsted Landsby følger mod syd matrikelgrænserne for de fire gårde. Denne afgrænsning er valgt, fordi man derved får synliggjort sammenhængen med naturgrundlaget, først og fremmest engene. Mod nord følger grænsen nordsiden af Hjemstedvej og medtager den meget synlige geestrand på dette sted
Notater
Det sønderjyske landbrugs historie (Historisk Samfund for Sønderjylland 2003). Lancewaddatabasen. Trap: Danmark bind X,2.
Hovedtræk
Generelt
Landskabets hovedtræk er den karakteristiske og meget synlige geestrand mellem mod nord Skærbæk Stationsby, der ligger højt på geesten og de lave enge syd for Hjemsted. Der er en klar afgrænsning ud mod engene. Kernen i den gamle Hjemsted landsby består af en nogenlunde velbevaret, tætliggende gårdrække, placeret på kanten af geesten ud mod marsken. Der er tale om 4 gårde beliggende på række i vest-østlig retning på randen mellem geesten og Husum enge. Randbebyggelsen fik sandsynligvis sin nuværende form i forbindelse med, at Misthusum blev forladt ved de store stormfloder. Arkitektonisk fremtræder de fire gårde som en helhed, hvor især den fredede Hjemstedgård fra 1627 er et smukt eksempel på vestslesvigsk byggeskik, mens de øvrige gårde er yngre, alle opført fra midten af 1800-tallet. Homogeniteten forstyrres i dag af de mange nye tilbygninger mod vest/sydvest ved ejendommen Hjemstedvej 33.
Naturgrundlag
Hjemsted Banke, der er en del af det ret omfattende område Toftlund Bakkeø, udgøres af en geesttunge, der i den sydvestlige del falder brat ned mod Ballummarsken. Banken opnår en højde til omkring 11 meter over marsken og består i de øverste lag af sandaflejringer, iblandet med grus og til dels aldannelser. Den nordlige del af banken er dækket af flyvesand.
Landskab
Fra banken har man næsten alle steder en enestående udsigt over marsken, der strækker sig i alle retninger. Landsbyen Hjemsted ligger direkte på randen af geesten, og dens karakter som rækkelandsby er stadig velbevaret. Beliggenheden mellem to slags naturlandskab, marsk og geest, er typisk. Således kunne ressourcerne bedre udnyttes, sådan som oldtidens bebyggelsesmønster også viser. Landsbyen, som vi kender den i dag, har formentlig først fået sit præg, efter at Misthusum efter flere ødelæggelser blev opgivet, og folk bosatte sig længere inde i landet.
Kulturhistorie
Kulturhistorien handler for Hjemsteds vedkommende først og fremmest om de fire bevarede gårde, der står som synlige tegn på et liv med landbrug på geestranden med mulighed for udnyttelse af naturlige ressourcer både i marsken/engene og på den højereliggende geest. De nuværende gårde stammer med undtagelse af Hjemstedgård alle fra perioden omkring midten af 1800-tallet. Dog har der været forgængere, som er blevet opført på stedet i løbet af 1700-tallet, da indbyggerne i landsbyen Misthusum begyndte at rykke ind på geestranden ude fra marsken, hvor deres landsby ved flere stormfloder i 1600-1700-tallet var blevet skyllet væk. Hjemsteds historie går dog længere tilbage end til 1700-tallet, idet landsbyen nævnes i en skriftlig kilde fra 1476.
Arkitektur
Der er tale om 4 gårde, der opleves som en helhed beliggende på række i øst-vestlig retning på randen mellem geesten og Husum enge. Randbebyggelsen fik sandsynligvis sin nuværende form i forbindelse med, at Misthusum blev forladt efter de store stormfloder. Gårdene udgjorde oprindelig sammen med Gesing, landsbyen øst for Hjemsted, en meget lang gårdrække langs geestranden. Gårdene i Hjemsted vender alle steder gårdspladsen mod nord eller er orienteret mod nord, sådan at man kan køre fra vejen, der ligger på kanten af geesten og lige ind til gården/gårdspladsen. De fire gårde er alle grundmurede. Stuehusene ligger øst-vest, mens avlsbygningernes placering er meget forskelligartet. Den dominerende gård, Hjemstedgård, blev fredet (med omgivelser) i 1992. Den har 27 fag. På nordsiden er der to tilbygninger fra omkring 1800/1850, på sydsiden to trempelbygninger fra begyndelsen af 1900-tallet. Den er et smukt eksempel på vestslesvigsk byggeskik med mange fine detaljer i murværket, Gården har stråtag. Hjemsteds stuehuse har i større eller mindre grad bevaret deres oprindelige arkitektoniske karakter, men bebyggelsens arkitektoniske kvaliteter forstyrres i dag af de kompakte moderne driftsbygninger mod sydvest, som især når man nærmer sig bebyggelsen fra vest, dominerer alt for voldsomt