Hesselmed

Bærende bevaringsværdier:

De bærende bevaringsværdier udgøres af de bevarede bygninger og voldanlægget samt stedets karakteristiske beliggenhed og autencitet. Med udsynet over engarealerne mod syd kan man stadig fornemme stedets karakter og de gode naturskabte betingelser, der har ligget til grund for, at hovedgården blev opført netop her.

Sammenhæng med:

Den vestjyske herregårdtype kendes blandt andet også fra Søviggård og Hennegård, der begge oprindeligt har orienteret sig mod Vesterhavet i modsætning til Hesselmed, der orienterer sig til Ho Bugt og Vadehavet.

Bevaringstilstand:

Gårdens bygninger trænger til istandsættelse, og der er udarbejdet planer for dens tilbageførelse, som blandt andet omfatter en nybygning i tillempet stil i stedet for kalksandstensbygningen. Voldanlægget, som er fredet efter Naturfredningsloven fra 1937, er bevokset med træer, men forekommer stort set intakt. Beplantningen af haven begrænser i dag udsigten over engen, men et par meget gamle træer på gårdspladsen og i indkørselen fra nord kan muligvis bevares. Mod nord er hovedgårdens jord afskåret af både jernbane og moderne vejanlæg.

Sårbarhedsvurdering:

Hovedbygningen og den vestre længe, der begge er fredet, bør sættes i stand inden for overskuelig fremtid. Beplantningen bør tilpasses, så udsigten over engene genetableres, og voldanlægget bør ryddes for beplantning. Moderne byggeri, der afviger fra hovedgårdens arkitektur, bør ligesom udstykning undgåes.

Afgrænsning

Lillebæk er den vestlige afgrænsning op til vejen, der går nord om Hesselmed og udgør den nordlige grænse. Mod syd danner bækken en gaffel, hvis østre ben, Hesselmed Bæk er afgrænsningen mod syd. Den østre grænse følger gårdens matrikelskel ned til bækken.

Notater

Danske Slotte og Herregårde, ny samling, bd. III, 1946. Oluf Nielsen: Vester Horne Herred. Fire afsnit fra Danske Samlinger, første og andet bind, 1865-67. Genudgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt 1984.

Generelt:

Hesselmed giver med voldanlægget og de bevarede bygninger et godt indtryk af "den beskedne, vestjyske herregård". Hovedbygningen og vestfløjen er ældre bygninger, hvorimod østfløjen er relativ ny. Gården er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, der nu indgår i gårdens haveanlæg. Engarealerne går ned til Lillebæk og Hesselmed bæk, der løber sammen og munder ud i Ho Bugt.

Naturgrundlag:

Hesselmed hovedgård ligger i et udpræget landbrugsområde på kanten af Varde bakkeø sydøst for Oksbøl og nord for sammenløbet mellem Hesselmed Bæk og Lillebæk, der løber ud i Ho Bugt. Gården har den traditionelle placering på overgangen mellem eng og ager.

Landskab:

Hesselmed er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt. Det er i dag bevokset med selvsåede træer og buske og indgår i gårdens haveanlæg, der er forvokset og tilgroet og derfor har mistet karakteristiske træk. En genskabelse af haveanlægget vil kræve stillingtagen til den ønskede tidsepoke og vil kun kunne ske ud fra generelle principper, da der ikke findes planer og tegninger over havens tidligere udseende. Hesselmed mølle var to forskellige møller, der begge fik vand fra Lillebæk. Bagdammen til den ældste (1532-1788) kan stadig ses som en lavning i terrænet vest for gården, og den nye (ca. 1850-1900) var anlagt, hvor vejen mellem Oksbøl og Hesselmed skærer bækken og med vejen som dæmning. Når der ses bort fra tilgroningen, er det synsmæssige indtryk af Hesselmeds oprindelige jorde trods udstykningen stort set uforandret mod syd, men mod nord er gården afskåret fra jorden, Ål kirke og Oksbøl af både jernbane og omfartsvej.

Kulturhistorie:

Hesselmed er formentlig oprettet som hovedgård i 1525, hvor den omtales som tilhørende adelsmanden Jens Juel, og voldstedet skulle være anlagt i 1533. I 1809, da ejeren Dorte Margrete Rosenberg døde, blev bøndergodset solgt fra. Hovedgården blev drevet alene frem til 1921, hvor den blev splittet. Ribe Amts Udstykningsforening købte ca. 230 tdr. land ager og eng, 170 tdr. land hede og klit samt udbygningerne. Hede- og klitarealerne blev solgt til staten, mens resten udstykkedes i ni husmandsbrug, hvis bygninger i et vist omfang blev opført af nedbrydningsmaterialer fra Hesselmeds avlsbygninger. Ejeren Jens Windfeld beholdt selv hovedbygningen samt haven og plantagen. I 1955 købte diakon Karl Larsen Hesselmed og indrettede gården til hvilehjem, som blev overtaget af Blåvandshuk kommune i 1978. Fra 1987 til 2002 var Hesselmed et privatejet og drevet behandlingshjem. I 2003 blev hovedgården overtaget af en selvejende institution med henblik på at bevare stedet og eventuelt indrette det til museum. Til hovedgården har hørt en mølle, Hesselmed Mølle, der fik vand fra Lillebæk og egentlig var to forskellige møller. Den ældste eksisterede allerede i 1532 og frem til 1788, hvor den blev erstattet af en vindmølle. Dens bagdam kan stadig ses som en lavning i terrænet vest for gården. En ny vandmølle blev anlagt omkring 1850, hvor vejen mellem Oksbøl og Hesselmed skærer bækken og med vejen som dæmning. Den blev nedlagt kort efter 1900. På Hesselmed Mark nord for gården findes en boplads fra overgangen mellem førromersk jernalder og ældre romersk jernalder.

Arkitektur:

Hesselmeds hovedbygning, der blev opført i 1745 efter en brand og bygningsfredet i 1945, er en af de få tilbageværende repræsentanter for den beskedne herregård, som tidligere kendtes i Sydvestjylland. Bygningen på to etager er opført i grundmur med saddelhængt tegltag. De to døre mod gårdspladsen er de oprindelige, og der er også bevaret en række oprindelige vinduer på husets nordside. På ældre tegninger har bygningen en gavlkvist mod gården og ingen mod haven, men i dag er der gavlkvist på havesiden og ingen mod gården. Den vestre fløj, som stammer fra 1700-tallets sidste halvdel, er ligeledes opført i grundmur med saddelhængt tegltag. Den østre fløj udgøres i dag af en kalksandstensbygning fra 1968.