Forballum

Bærende bevaringsværdier

Kulturmiljøet virker meget autentisk, fordi den oprindelige struktur er så velbevaret. Der er tale om en middelalderlig værftsbebyggelse, hvor de nuværende gårde ganske vist ikke er middelalderlige, men hvor den nuværende landsby ligger tæt samlet på et sammenbygget fællesværft. Der er en klar afgrænsning ud mod den lavtliggende marsk omkring landsbyen. Bevoksningen bestående af træer og buske omkring gårdene er også med til at give en klar afgrænsning i forhold til det omliggende land.

Sammenhæng med

Andre væftslandsbyer, f.eks. Ubjerg.

Bevaringstilstand

Gårdene er rimeligt velbevarede. Landsbyen har tidligere omfattet flere gårde, som for de tidligstes vedkommende har ligget direkte på marskfladen; men siden er der opført værfter som beskyttelse mod stormfloder. Disse værfter ses stadig i terrænet omkring Forballum.

Sårbarhedsvurdering

På grund af geestknoldens lille udstrækning er der ikke mulighed for megen udbygning på selve værfterne i forbindelse med moderne landbrugsbygninger. Det giver en vis beskyttelse af dette unikke kulturmiljø. Det kræver dog også, at det omkringliggende landbrugsområde friholdes for bygninger, og at der ikke bygges nye landbrugsbygninger tæt op ad værfterne.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger den oprindelige geestknolds kant hele vejen rundt om bebyggelsen.

Notater

Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Lancewaddatabasen. Trap: Danmark, bind X,2. H.E.Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen.

Generelt

Forballum er en velbevaret værftsbebyggelse på en kunstigt udvidet naturlig geestknold i det flade marsklandskab. Geestøen er velafgrænset i forhold til den omgivende marsk. Stedet har stor fortælle- og oplevelsesværdi. Tre værfter udgør i dag landsbyen, helt omgivet af marsk.

Naturgrundlag

Forballum ligger i den nordlige del af yderzonen af Ballummarsken. Her består jordbunden af svær klæg, men delvis også af geest, der er mere sandet. Den i dag regulerede Brede Å har slynget sig forbi bebyggelsen i nordsydgående retning og har begunstiget landbruget, både afvandet og bevandet området.

Landskab

I området omkring Forballum ses stadig rester af de gamle værfter, der var anlagt her i tidlig middelalder. Den naturlige geestknold er blevet udvidet og forhøjet, og afgrænses tydeligt mod den omkringliggende marsk.

Kulturhistorie

På grund af jordens gode kvalitet i området var bønderne i Forballum meget velhavende folk. Den ene gård tilhørte først i 1800-tallet Hans Ochsen, om hvem det blev fortalt, at han ejede fire gårde og en tønde guld. Han var svigerfar til Knud Laustsen Knudsen, der siden erhvervede Trøjborg og Visby Hedegård. ”De Forballum-bønder” var kendt som foregangsmænd, der engagerede sig politisk med repræsentanter både i det danske landsting og folketing, samt i det dansksindede politiske arbejde i Sønderjylland. De deltog også som ledere inden for foreningsarbejde i landboforeninger og Den nordslesvigske Skoleforening. Forballum havde gennem mange år egen frimenighed med egen kirkesal, friskolemanden Kristen Kold fungerede fra 1838 som huslærer i landsbyen. På en af gårdene er der indmuret en tavle for Kristen Kold. På de nu forladte værfters sted, blandet andet vest for Forballum, har der været bosættelse allerede fra middelalderen, hvilket er påvist ved Haderslev Museums udgravninger 2001 i forbindelse med det første Lancewad-projekt, hvor der blev påvist bygningsspor og brønde. I middelalderen var vandstanden således, at man først kunne nøjes med at bosætte sig på naturlige sandknolde. Først efter middelalderen blev det nødvendigt at bygge værfter, - måske efter stormfloden i 1634. Forballum nævnes første gang 1291, landsbyen udskiftedes 1765 og 1768. Her blev oprettet andelsmejeri 1886.

Arkitektur

Den nuværende bebyggelse holder sig til det centrale, højstbeliggende område. Mod nord er den udvidet med et eller muligvis to værfter, der er opbygget i tæt forbindelse med de naturlige aflejringer på stedet. Gårdene er grundmurede huse, hvoraf de fleste stammer fra 1700-1800-tallet.