Fanø: Nordbys marker, Grønningen

Bærende bevaringsværdier

Området består af mange små markparceller adskilt af grøfter. Længst mod nord er der er stort uinddiget marsk- og klitlandskab, hvor en del af arealerne anvendes til græsning, medens andre dele ligger som store sammenhængende overdrevsarealer.

Sammenhæng med

Nordby skipperby, Sønderhos landbrug, Rindbyslettens landbrug.

Bevaringstilstandt

Der findes stadig spor af husholdningslandbruget umiddelbart nord for byen. Grønningen og Æ Hjøwervej er endnu velbevaret. Småmarkerne hegnet af sanddiger nær byen er siden 1960 næsten alle dækket af parcelhusbyggeri. Enkelte ses dog stadig, Dyrkning ophørt. Stadig en aktiv gård NV for Nordby. Grønningen græsses stadig.

Sårbarhedsvurdering

Landskabet er truet af driftsændringer, landbrugsophør og byudvikling omkring den tidligere søfartsskole, nu Fanø Efterskole. Ny bebyggelse i området nord for Kikkebjerg er også en trussel. Der vil ifølge kommunen ikke blive opsat flere vindmøller på nordspidsen af Fanø. Grønningen er delvis foreslået som Ramsarområde.

Afgrænsning

Afgrænsningens tema er marker og Grønningen samt vejen ud til Grønningen. Afgrænsningen er også defineret ud fra sårbare områder – og disse er inkluderet i kulturmiljøet. Afgrænsningen er: En bukket linie fra øst til vest, som begynder nord for diget ved Nordby og slutter med Grønningens sydspids. Kulturmiljøet kan også beskrives således: Markerne nord for diget nord for Nordby. Kulturmiljøets sydlige kant bugter sig i to tanger mod syd: ned mod vejen nord for Kikkebjerg med Æ Hjøwervej, samt længere mod vest langs vindmølleparken mod syd. Det naturlige, uinddigede marskområde på den nordligste del af Fanø er afgrænset mod nord, øst og vest af havet og mod syd af klitlandskabet.

Notater

Generelt

Nordbys jord var indtil 1950 meget særpræget kulturlandskab med et utal af småparceller og et uudskiftet landbrug m. fælles græsningsareal. Små marker nedgravet i sandet og hegnet af sanddiger og "Æ Hjøwervej", hvor kvæget blev drevet ud til de fælles græsningsarealer "Grønningen" på nordspidsen af øen.

Naturgrundlag

Strandengen består af uinddiget sandet marsk med nogle enkelte naturlige loer. Strandengen grænser mod syd op til et klitlandskab af sand, der består af fire nord-sydgående parallelle klitrækker, hvor det højeste punkt er det 17 m høje Kikkebjerg vest for Nordby. Grønningen består for en stor del af materiale, der er aflejret af Vesterhavet, flyvesandsaflejringer, som er meget eksponeret for vind og store højvander. Jordtypen er hovedsageligt saltvandssand med et lille område med flyvesand. Tidligere fandtes et fugtigt og mere ferskt engområde i den sydlige del, men dette er afvandet. Selve Grønningen er påvirket af to store grøfter, der løber fra de bagvedliggende klitter og ud i Vesterhavet.

Landskab

Terrænet er fladt, dog svagt opadskrånende mod klitlandskabet. Området har nogle enkelte loer. Gennem området løber desuden en reguleret kanal fra Nordby, og mod øst er nogle enkelte afvandingsgrøfter. En stor del af området er registreret som strandeng. Der er også et område med flyvesand, hvorpå der er registreret overdrevsvegetation. En del af området er beplantet med fyrretræer. Området er afgræsset og uden for omdrift.

Kulturhistorie

Den nordlige del af Fanø er præget af sin fortid som et stort fællesgræsningsområde for Nordby. Området omfatter 301ha naturlig strandeng. Området har i flere generationer været anvendt som fælles græsningsareal helt op til i dag. Korndyrkning besværliggjordes af sandflugt, og småmarker måtte nedgraves i sandet. Drivervejen og spor af inddigede marker er bevaret blandt andet nord for Nordby. Hele området er inddelt i 2-3 store indhegninger.

Arkitektur

Ingen.