Fanø, Nordby
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
Byens karakteristiske skippermiljø (struktur og bebyggelse) bør bevares. De sidste søfartsinstitutioner bør søges opretholdt. Husene i Nordby er øst-vest orienterede. Byen har en særlig byggeskik og smalle gader og slipper. Mange bevaringsværdige og fredede huse.
Sammenhæng med
Sønderho skipperby, Esbjerg Havn, Hjerting (udskibningssted).
Bevaringstilstand
Nordby er, sammen med Sønderho, måske Danmarks bedst bevarede skippermijløer. Nordby rummer en stort set intakt bykerne med tilknyttede søfartsinstitutioner (navigationsskole og søfartsskole har dog nye funktioner i dag). I den ældre bydel er såvel bygninger som gadestruktur velbevaret. Det gælder også andet end boliger, som skibsrederforeningshuset, der fungerer som museum i dag, navigationsskolen rummer i dag CMS, Center for Maritim Sundhed, Krogården er ligeledes i drift, mens Hotel Færgegården efter en overgang som posthus nu er indrettet til boliger. Syd for havnen ses ved lavvande resten af den gamle udhalerpæl fra værfterne i Nordby. Ellers ses ingen øvrige spor efter skibsværfter. Byen, der stadig har et aktivt helårsmiljø, har inddraget en del af det gamle landbrugsareal til byudvikling, bl.a. er der bygget en ny søfartsskole nord for byen, bygningerne huser i dag Fanø Efterskole. Der findes stadig spor efter husholdningslandbruget udenfor Nordby. Her ses spor af nedgravede marker samt græsningsarealerne på Grønningen, som er fredet. Vejen ud til græsningsarealerne nord for byen Æ Hjøwervej ses stadig.
Sårbarhedsvurdering
Den ældre bydel er omfattet af en bevarende lokalplan. Der er mere end 2000 indbyggere i Nordby, og byen ekspanderer stadig, hvilket truer de sidste rester af sammenhængen mellem skipperbyen og klitlandbruget. Engene nord for Nordby er sårbare overfor bebyggelse. En braklægning af engene nord for byen er ligeledes en trussel, og det samme gælder driftsomlægninger i landbruget samme sted. Generelt er det vigtigt af fastholde karakteren af græsningsareal nord for byen. Udsigten fra udsigtspunktet Kikkebjerg trues af træbeplantning. Navigationsskolen og Søfartsskolerne er nedlagt, men rummer i dag nye funktioner. En byudvikling mod nord vil fjerne de sidste spor af det specielle husholdningslandbrug samt den visuelle sammenhæng mellem den gamle bykerne og byens marker.
Afgrænsning
Byen er afgrænset af naturgivne og kulturhistoriske rammer: Dige og havet mod øst, herunder havn og udhalerpæl i vandet nord for lystbådehavnen, Vestervejen med huse på begge side mod vest, og mod syd af Møllestien. Mod nord en kile nord for Nordby med grønne enge øst for den tidligere søfartsskole med afgrænsning mod vest af diget.
Notater
Hovedtræk
Generelt:
Særpræget, tæt bebygget søfartsby. I dag turistcenter. Voldsom vækst fra slutningen af 1800-tallet. Øst-Vest orientering af husene. Levende "helårsby". Særlig byggeskik. Smalle gader og slipper. Gadenettet peger mod havnen.
Naturgrundlag:
Det naturlige, uinddigede marskområde på den nordligste del af Fanø er afgrænset mod nord, øst og vest af havet og mod syd af klitlandskabet.
Landskab:
Nordby ligger på østsiden af Fanø i et forholdsvist fladt landskab, dog svagt opadskrånende mod klitlandskabet, med let adgang til kysten. Den største del af byen ligger i kote 5-6 m over havet, men en del ligger under kote 4,0 m og er som følge heraf udsat for oversvømmelser ved stormflod. Uden for byen mod vest rejser de store klitter sig af landskabet, og fra Kikkebjerg, der er et af de højeste punkter 17 m. over havet, er der en storslået udsigt ud over Nordby, indsejlingen til Esbjerg og den store græseng, Grønningen på nordspidsen af Fanø. Den nordlige del af Fanø er præget af sin fortid som et stort fællesgræsningsområde for Nordby. Området omfatter 301 ha naturlig strandeng.
Kulturhistorie:
De første sikre vidnesbyrd om beboelse på Fanø stammer fra 1200-tallet. Ribeborgerne anlagde de to fiskerlejer Fanø (Nordby) og Sønderho med henblik på sildehandel. Hvor besejlings-forholdene var bedst, udvikledes egentlige ladepladser til nær- og fjernhandel, og fra slutningen af 1700-tallet blomstrede en særlig købstadspræget skipperkultur op. Fra 1830’erne og frem mod århundredskiftet var Fanø et af Danmarks største søfartscentre. Nordby var i 1800-tallet en skibsfartsby som Sønderho, med øst-vestvendte huse. Nordbys kontaktflade til fastlandet var på den tid Varde og Hjerting. Samtidig med, at Sønderhos udvikling stagnerede omkring 1850, fortsatte befolkningstilvæksten i Nordby, og det medførte en voldsom byggeaktivitet. I 1868 blev der anlagt en dampskibshavn på fastlandet ved Esbjerg. Denne havn overtog på kort tid næsten al sejlads og omsætning. Nordby er i dag stadig en søfartsby, men også en handelsby og en forstad med færgeforbindelse til Esbjerg.
Arkitektur:
Fanøs ældste huse er lave øst-vestvendte længehuse, opført med enstensmur og høj rejsning med stråtag. Husene fremstår med blankt murværk, kalkede eller malede. Vinduerne er dobbeltrammede og malede i forskellige farver, primært hvidt. Over mange vinduer ses et karakteristisk murstik i farverne sort, hvid og grøn. I deres arkitektur var de ældste huse enkle med meget få dekorationer om overhovedet nogle. Senere har historicismen præget mange ”skipperhuse”. Husene blev højere, fik skiffertag eller tegltag og en betydeligt mere dekoreret facade samt vinduesindfatninger, gesimser m.v. De lidt større huse var også alle i et vist omfang præget af historicismen samt af en typisk dansk arkitekturstil. Eksempelvis er den gamle navigationsskole og Realskolen, der begge stammer fra 1800-tallets slutning, opført i røde sten og har fine murstensdekorationer. Arkitektonisk er især Nordby varieret, men alle steder er der en samhørighed mellem de forskellige huses stilarter, hvilket for det meste skyldes, at husene har respekteret byens struktur med gadenettet og slipperne, der løber ned til kysten langs Langelinie og Postvejen.