Fanø fuglekøjer

Bærende bevaringsværdier

Som det eneste sted i Danmark blev der i sin tid anlagt fire fuglekøjer på Fanø, hvoraf to var i brug indtil 1931, hvor brugen af fuglekøjer blev forbudt. I dag benyttes Sønderho Gl. fuglekøje til ringmærkning af fugle. Fuglekøjerne er store, anlagte fælder bestående af en dam med fangstkanaler, som oprindeligt blev anvendt til fangst af vildænder til føde.

Sammenhæng med

Ribe, Hjerting, Nordby og Sønderho skipperbyer. Fiskelejer langs fastlandskysten.

Bevaringstilstand

Ternedal fuglekøje, der er den nordligste af Nordby-køjerne beliggende i klitplantagen, er tilgroet. Køjen ved Albuen er retableret og passes af Fanø jagtforening. Der er adgang til køjen, som er i god stand. Sønderho Gl. Fuglekøje, der siden 1961 er anvendt til ringmærkning af fugle, er netop gennemrenoveret og åben for publikum med et formidlingscenter om fuglekøjernes historie. Sønderho Fuglekøje er i god stand og også åben for offentligheden. Adgangen til køjen sker fra Landevejen.

Sårbarhedsvurdering

Køjerne kan trues af tilgroning, dvs. manglende vedligehold.

Afgrænsning

Afgrænsningen består af fire separate cirkler omkring de fire fuglekøjer med læbeplantning og adgangsveje.

Notater

Generelt

I perioden 1866-1900 blev der anlagt 4 fuglekøjer. To tilhørte Nordby og de to sydligste Sønderho. Fuglekøjerne befinder sig på Fanøs østkyst i Fanø klitplantage ud mod Albuen. De to nordligste (i klitplantagen) tilhørte Nordby og de to sydligste Sønderho.

Naturgrundlag

Geomorfologisk udgør klitlandskabet den dominerende landskabstype, og jordtypen udgøres af flyvesand. Området er fladt. I øst skifter landskabstypen fra klitlandskab til marsk, der ligger som en bræmme langs kysten. Marsken er uinddiget og naturligt dannet, men afvandes af en del afvandingsgrøfter.

Landskab

De fire fuglekøjer ligger alle på Fanøs østside. Ternedal fuglekøje ligger i klitplantagen. De sydlige køjer ligger i det åbne kystlandskab og markerer sig med den omgivne læbeplantning. Fuglekøjerne ligger med deres løvtræsbeplantning markante i et ellers åbent hedelandskab Fuglekøjerne ligger på et engdrag bag høje klitter og tæt ved havet, der på denne kyststrækning er meget lavt og dækker over flere tusinde tdr. land klæg- og sandvader. På disse vader er der en rig vegetation.

Kulturhistorie

I perioden 1866-1900 anlagde borgerne i i Sønderho og Nordby hver to fuglekøjer. Den første, Sønderho Gl. Fuglekøje, blev anlagt syd for albuen, og den næste, Sønderho Fuglekøje blev anlagt syd herfor. Nordbykøjerne, Ternedal og Nordy fuglekøjer blev anlagt nord for ved Albuen. Fuglekøjerne på Fanø er de eneste i Danmark, og de to af dem, var i brug indtil 1931, hvor brugen af fuglekøjer blev forbudt. Fuglekøjerne fortæller en spændende historie om alternative næringsveje i en sårbar lokaløkonomi. Fuglekøjerne er store anlagte fælder med dam og fangstkanaler, hvor man fangede vildænder til føde. I dag benyttes den sydligste fuglekøje til ringmærkning af fugle.

Arkitektur

En fuglekøje spænder over et areal af ca. 4 td. land. Centrum dannes af en stor sekskantet dam, omgivet af volde, der er beplantet med lave buske. På hver af dammens seks hjørner løber der ind mellem høje træer en bueformet, vandfyldt kanal, hvis længde i krumningen er ca. 45 meter, i lige linie fra begyndelsen til spidsen ca. 33 meter. Uden om dammen og kanalerne er der plantet træer af mange arter, også frugttræer, der giver godt udbytte, og grænserne for hele anlægget er høje volde med dybe grøfter udenom for at skærme det for løsgående kreaturer og skaffe mest mulig ro og stilhed i dammen. Vandets dybde i dammen er 1 til 1½ meter med tilløb af frisk, fersk vand efter behov. Kanalerne, der er dækket med trådvæv, løber spidst ud og ender i en ruse, hvori ænderne havner som fanger, drevne eller lokkede derop af fangemesteren.