Esbjergs torv og centrum, gridplan

Bærende bevaringsværdier

Esbjerg indre by er et enestående eksempel i dansk byplanlægning (sammen med forbillederne Fredericia og dele af det indre København). Torvets ældre bygninger er fredede, og der er mange bevaringsværdige bygninger i Kongensgade.

Sammenhæng med:

Kirkegadekvarterert i Esbjerg, Ribes villakvarterer, Villakvartererne fra Vestbyen, Tønder.

Bevaringstilstand:

Byplanen er stadig synlig i bybilledet, og der tages hensyn til den i nuværende og fremtidig planlægning. Torvets ældre bygninger er fredede ( Posthuset, det tidligere Ting- og arresthus, nu turistkontor samt det nuværende udskænkningssted Dronning Louise) og mange bevaringsværdige bygninger i Kongensgade søges bevaret. Der ses i dag mere opmærksomhed mod at underlægge sig den oprindelige arkitektur i flere butiksfacader. For den indre by er der udarbejdet en fremtidig planlægningsmodel for de enkelte kareer. Formålet med planen er at styrke karré-strukturen ved at fastlægge, at bevaringsværdige huse ikke må nedrives, og en ny bebyggelse fortrinsvis skal opføres, hvor der er hul i husrækken, eller hvor den eksisterende bebyggelse er af lav bevaringsværdi. Samtidig skal ny bebyggelse tilpasses de omkringliggende huse i størrelse, således at gadebilledet styrkes.

Sårbarhedsvurdering:

Helheden er ikke truet p.t. Byplanen er stadig synlig i bybilledet, og der tages hensyn til den i nuværende og fremtidig planlægning, og den anses derfor ikke for sårbar. Nye planer for byens forstadskvarterer med mere organiske byplansformer er mønstre på forskellige tiders byplansideer. Gadenet og bebyggelsesstruktur med karréer af en vis højde er bevaringsværdige og derfor sårbare ved ændringer: Byens profil er sårbar. Nye tilladelser til højhusbyggeri medfører en markant ændring af strukturer, der ændrer den historiske bebyggelsesprofil.

Afgrænsning

Kulturmiljøet består af hele den gamle byplan, som byen så ud indtil 1910, dvs. et område, der dækker 40 års byplansudvikling og dækker Wilkens oprindelige plan. Den geografiske afgræsning er: Mod nord: Nørregade Mod vest: Stormgade Mod syd: Havnegade Mod øst: Jernbanegade

Notater

Generelt

Esbjerg by har en karakteristisk byplan fra 1870 med retvinklede gader anlagt med sigte på at skabe et centrum omkring havn, jernbane og torv. Torvet med forskellige stilhistoriske bygningsudtryk samt Kongensgade – byens hovedgade og nu gågade, er repræsentative for perioden omkring århundredskiftet.

Naturgrundlag

Esbjerg Bakkeø danner østkysten af Vadehavet fra Varde og videre sydpå forbi Esbjerg. Esbjerg by ligger på Esbjerg Bakkeø mellem Varde Å og Sneum Å. Mod vest ligger byen ud til Ho Bugt og Vadehavet. Inde i landet afgrænses byområderne flere steder af mindre vandløb. Det højeste punkt ligger ca. 25 m over havet. Den stejle skrænt ved kleven tegner sig i bybilledet og skiller byen oven for skrænten fra havnearealerne på det flade opfyldningsland neden for. Bakkeølandskabet, hvor byen ligger, er ikke særlig kuperet, men de lange gader og veje afslører alligevel overraskende store terrænforskelle. Esbjergs terræn rummer ikke de store stigninger. Bortset fra byparkens gamle klint op mod vandtårnet er det Fourfelts Bæks dalstrøg, der skaber mest landskab. Efter vestjyske forhold har Fourfelt Bæk og dens tilløb skabt nogle flotte dalstrøg, der i dag udgør Esbjergs smukke, grønne område og har givet lidt ”bynatur”. Store dele af disse dalstrøg ligger lavere end 5 meter og har derfor ligget åben for stormfloderne. Ellers er det Esbjerg Bakkeøs glidende overgange, der inden for 20 meters højdeforskelle former Esbjergs landskab.

Landskab

Bymæssig bebyggelse domineret af ældre bygninger fra perioden 1900-1900 samt senere bygninger, der står i kontrast til de ældre bygninger. Esbjerg centrum har en stram byplanmæssig opbygning og mange karakteristiske bygninger i overvejende historicistisk arkititektur. Bykernen er tæt bebygget med åbent torv omkranset af historiske bygninger med forskellige offentlige og private centrale funktioner. Jernbanen, havnen, hovedgade og torvet er bundet sammen af gadenettet, der stringent tegner retvinklede linier i byplanen. Det centrale torv rummer forskellige stilhistoriske bygningsudtryk med nogle af byens mest markante bygninger, de fleste fra perioden 1890-1900. Torvet og Kongensgade - byens hovedgade og nu gågade, er repræsentative for perioden omkring århundredskiftet

Kulturhistorie

Staten vedtog i 1868 loven om anlæggelsen af Esbjerg Havn. Da havnen var færdiganlagt i 1874, begyndte byen at vokse, især perioden 1890-1900 var præget af en hektisk byggeaktivitet. Da man påbegyndte havnebyggeriet ved Esbjerg, var det ikke planlagt, at der skulle vokse en by op. Den første bebyggelse blev derfor af midlertidig karakter, uden en byplanlægning. Man indså imidlertid behovet for en egentlig byplan, og landinspektør H. Wilkens blev udvalgt til opgaven. Hans byplan fra 1870 kom til at danne den første ramme om byen, og den blev skabt ud fra et klassisk byplanprincip med rektangulære karréer i et retvinklet gadenet (et gridnet). Markveje, skel og de plovfurer, som markerede afgrænsningen af havnearealet, dannede den første ramme om byen. Byens torv blev placeret omtrent lige langt fra byens to hovedfunktioner: Havn og jernbane, som var planlagt før byplanen. Byplanen blev revideret efter samme system i 1878, 1887 og 1896. Byens indbyggertal steg eksplosivt i løbet af 1890’erne, og udviklingen fik byplanlæggerne til at dimensionere de fremtidige byplaner til 100.000 indbyggere, hvilket ikke er nået endnu. I 1924 udarbejdede stadsingeniør Harald Nonboe en ny byplan, præget af tidens nyklassicisme med geometriske gadeanlæg omkring centrale pladser. Det var en meget ambitiøs plan, hvor han forsøgte at bryde det retvinklede gadenet med skrågader og centralplader, men store dele af planen blev ikke gennemført. Esbjergs gridnet er sammen med forbillederne Fredericia og dele af det indre København et enestående eksempel i dansk byplanlægning. De første bygninger var små og simple, men efterhånden, som byen voksede, kom arkitekturen i fokus. En blandingsarkitektur inspireret af udenlandske strømninger, som benævnes historicisme, blev dominerende i byens centrum. I hele den indre bydel ses der karakteristisk historistiske huse til forskellige formål: hele boligkarréer, kommunale institutioner og private erhvervsbygninger. Torvet med forskellige stilhistoriske bygningsudtryk samt Kongensgade, byens hovedgade og nu gågade, er repræsentative for perioden omkring århundredskiftet. Kongensgade, Torvet og en del af Torvegade er anlagt efter H. Wilkens byplan fra 1870. Kongensgade havde længe karakter som landevej. Bygningerne i Kongensgade var oprindelig enkle enetageshuse med bolig og butik eller andet erhverv. Omkring 1890’erne blev bebyggelsen til egentlige byhuse i flere etager og pompøs arkitektur. Der ligger mange bevaringsværdige bygninger i gaden, men det er især den sammenhæng de indgår i, der er interessant.

Arkitektur

Esbjergs første bygninger var små og simple, men efterhånden, som byen voksede, slog dette også igennem i byggestilen, hvor arkitekturen kom i fokus. En blandingsarkitektur inspireret af udenlandske strømninger, som benævnes historicisme, blev dominerende i byens centrum. I den indre bydel ses der karakteristisk historistiske huse til forskellige formål: boligkarréer, kommunale institutioner og private erhvervsbygninger. Byens torv og byens hovedgade Kongensgade, i dag gågade, er med forskellige deres stilhistoriske bygningsudtryk repræsentative for perioden omkring 1900. Torvet rummer nogle af byens mest markante bygninger, de fleste fra perioden 1890-1900: Posthuset, opført 1907-1908 er det sidste af de ældste huse på torvet og fredet. Torvet 20, Esbjerg Posthus er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner i 1907, i dansk murstensgotik, dekorationen af husets indre er udført af Thorvald Bindesbøll. Posthuset er opført i røde mursten og har et stort rødt tegltag. Vinduerne er hvidmalede og småsprossede. Bankbygningen fra 1896 er tegnet af C.H. Clausen og er fredet. Formsproget er middelalderligt og toscansk inspireret. Den Danske Bank er opført i røde sten i italiensk palæstil. Huset præges meget af de mørke spidsbuede vinduer og bygningens kamtakker. Ting- og Arresthuset, Skolegade 33, er tegnet af arkitekt H.C. Amberg og opført i 1892 med gotisk inspireret udtryk. Bygningen er fredet og opført i røde sten med skiffertag og præges i facaden ud mod Torvet af et stort hjørnetårn i tre etager. Arkitekturen er tyskinspireret med hvidmalede og småsprossede vinduer. På østsiden af Torvet ligger ”Stadt Hamburg”, som blev opført i 1890 og indrettet som hotel. I dag anvendes huset til restauration. Bygningen, der er fredet, er malet og har joniske pilastre m.v. omkring det centrale indgangsparti. Omkring Torvet ligger der i øvrigt en række huse med varierende kvaliteter. Torvet 16 blev opført i 1896 med store sideressalitter med altaner. Huset er malet i en lys sandfarve. Tilsammen udgør de nævnte bygninger en af Esbjergs mest værdifulde arkitektoniske helheder. Esbjergs første byplan er lavet af landinspektør H. Wilkens, der skabte en plan med et rektangulære karréer i et retvinklet gadenet (et gridnet) i 1870. Byplanen blev udvidet efter samme princip i 1878, 1887 og 1896. Udbygningen af det retvinklede gadenet blev forsøgt håndhævet indtil 1924. På trods af gridnettets princip blev gaderne ikke ens og både gaderum og bebyggelse blev også forskelligartet. I dag er gridnettets princip markeret ved stenbelægningen på torvet med retviklede mønstre. Bygningerne i Kongensgade var oprindelig enkle enetageshuse med bolig og butik eller andet erhverv. Omkring 1890’erne blev bebyggelsen til egentlige byhuse i flere etager og pompøs arkitektur. Der ligger mange bevaringsværdige bygninger i gaden, men det er især den sammenhæng de indgår i, der er interessant. Især perioden 1890-1900 var præget af en hektisk byggeaktivitet