Esbjerg Havn
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
Dokhavnen rummer flere meget bevaringsværdige bygninger, f.eks. det gamle toldkammer på Toldbodvej og Statshavneadministrationen ved Hulvejen, men også ældre pakhuse. Dokhavnen i sig selv er også bevaringsværdig.
Sammenhæng med
Nordby havn, Sønderho havn, Hjerting ladeplads.
Bevaringstilstand
Da Esbjerg Havn er i funktion, bliver de aktive virksomheder p.t. bevaret via brug.
Sårbarhedsvurdering
Flere bygninger på havnen er bevaringsværdige, men ikke beskyttet mod nedrivning. Havnens potentiale som nyt byudviklingscenter betyder, at havnens dokhavn, som er den ældste struktur på havnen, er i fare for at blive omformet, således at denne ikke kan genkendes og forstås som Esbjergs vugge. Flere industribygninger er blevet nedrevet på havnen, også bevaringsværdige bygninger, og af de resterende industribygninger og anlæg er der risiko for, at disse bliver nedrevet for at give plads til ny industri eller nye tiltag. Følgende bygninger er i kommuneatlas betegnet som bevaringsværdige, og alligevel nedrevet: Pakhuset, Nordre Dokkaj 1. Den gl. oliemølle, Adgangsvejen. Det gl. Vestkraft, Vestkraftgade. Hermetikfabrikken, Fiskebrogade. Tre Korn- og foderstofsiloer ved Trafikhavnskaj. Eriksen og Christensens Hønse- og Svinefoderfabrik samt pakhus. Toldbodvej nr. 10. En trussel mod dokhavnen kan være opfyldning af dokhavnens bassin. En landskabstrussel set fra dokhavnen er en ny bebyggelse på kleven, der derved sløres og ikke bevares. Kulturmiljøets grænse: Havnegades profil kan blive ændret ved højhusbyggeri – en ændring af byens skyline. Der er ingen vejplan for havnen og ingen vejmyndighed, hvilket kan betyde at der er risiko for ændring af de ældre vejforløb fra havnens første år. I kulturmiljøsammenhæng vil den nye Dokken med højhuse yderst ved dokhavnen forandre havnens profil og oplevelsen af den historiske dokhavn.
Afgrænsning
Afgrænsningen af Esbjerg dokhavn er tematisk: Dokhavnen og det omgivende miljø, der rummer tidligere og nuværende havnerelaterede bygninger, er medtaget. Fokus i afgrænsningen er på en tidsepoke – samt en geografisk funktionel afgrænsning. Dokhavnens afgrænsning er valgt: Selve dokhavnen som et kulturmiljø der som en trekant fortsætter ind mod land og rundes af hulvejen samt Strandbygade.
Notater
Hovedtræk
Generelt
Dokhavnen er Esbjergs første havn og dermed den egentlige årsag til, at det tyndtbefolkede område blev forvandlet til en stor havne- og industriby. Esbjerg Havn er i dag blandt landets fire største havne med en mangesidet sammensætning af aktiviteter: Container- og passagertrafik, konsumfiskeri, industrifiskeri, offshore, færge, værft, kraftværk samt diverse havnerelaterede virksomheder, bl.a. fiskemelsproduktion og fiskeindustri.
Naturgrundlag
Esbjerg Havn ligger ved Esbjerg Kleve, knuden på spidsen af Esbjerg Bakkeø med det flade, smalle forland. Skønt havet har eroderet, er kleven endnu markant.
Landskab
Dokhavnen, et lille trekantet havnebassin, er anlagt på resterne af Esbjerg Kleve. Dokhavnen og Byparken danner forbindelsesleddet mellem byen og havnen. Havnen er udformet som en dokhavn, dels fordi tidevandsforskellen efter danske forhold er ret stor, dels for at nedsætte aflejring af slik og tilsanding. Dokhavnens moler er bygget ud over vaden fra skrænten ved Esbjerg Kleve. Dokhavnen var oprindeligt udformet med to græsklædte dæmningsarme anlagt skråt ud fra kysten. For enden lukkede en sluseport anlægget og sikrede en konstant vandstand. Langs det smalle forland er vidtrækkende havnearealer anlagt på opfyldning på begge sider af Dokhavnen, og den synes i dag lille og intim i forhold til de store volumener der omgiver den. Dokhavnens udmunding er i dag reguleret og slusen fjernet.
Kulturhistorie
Esbjerg Havn blev grundlagt som følge af en rigsdagsbeslutning i 1868. Esbjerg dokhavn, den første del af Esbjerg havn, blev bygget 1869 74 med sluse og slusegab som eksporthavn for danske landbrugsprodukter. Den blev officielt åbnet for besejling i 1874. Havnen blev anlagt som trafikhavn til eksport af råvarer fra landbruget, men blev reelt eksporthavn for forarbejdede landbrugsprodukter (især smør, bacon og æg), pga. de udenlandske toldmure og den danske andelsbevægelse. Tidligt blev den også fiskerihavn, som blev udvidet flere gange. Havnen er udbygget i flere omgange og er i dag blandt landets fire største havne med en mangesidet sammensætning af aktiviteter.
Arkitektur
Bygningerne omkring dokhavnen er havnens ældste bygninger og de fleste af dem er tegnet af Esbjerg arkitekten C.H. Clausen. Havneadministrationen, Hulvejen 1, som ligger på toppen af Esbjerg Kleve er opført i 1898 og tegnet af arkitekten H.F.J. Estrup i historicistisk stil. Bygningen blev i 1921 udvidet mod vest efter tegninger af C.H.Clausen. Det gamle toldkammer, Toldbodvej 1 er opført i 1897 og tegnet af arkitekt J.Vilh.Petersen. Ved Østre Dokkaj ses den gule Karantænestation, Britanniavej 3, opført i 1903 efter tegninger af C.H. Clausen. Samme arkitekt står også bag Restaurant Gl. Havn fra 1903 på Britanniavej 3. Ved Nordre Dokkaj ligger KFK's administrationsbygning tegnet af C.H. Clausen. Et pakhus ved siden af er nu nedrevet. Fiskepakhuset, Dokvej 3 er tegnet af C.H. Clausen og rummer i dag restaurant, galleri og kontorer. Sømandshjemmet, Adgangsvejen 1 er fra 1903 og tegnet af arkitekt J. Kofoed. I dag rummer bygningen kontorer. Havnebetjentboligerne på hjørnet af Stålvej og Stormgade er opført i 1903 og tegnet af arkitekt H.F.J. Estrup. I dag rummer bygningerne kontorer. (En del flere bevaringsværdige bygninger befinder sig i nærheden af dokhavnen, men er ikke medtaget her, da de går udenfor afgrænsningen.)