Emmerlev landsby, Emmerlev Kirke og Højkro
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
Rækkerne af huse langs geestranden. Ikke alle er gamle eller helt velbevarede, men strukturen er velbevaret. Kirkestien op over geesten til kirken/kirkegården, og kirkens beliggenhed på det højeste punkt. Det lille "miljø i miljøet" med kroen og kirken, begge meget velholdte og velbevarede.
Sammenhæng med
Andre geestrandsbyer som Ballum Øster- og Vesterende og Mjolden.
Bevaringstilstand
Højkro: Den fredede, stråtækte krobygning med sprossevinduer, rejsestalde og lindetræer er et fantastisk smukt og velbevaret miljø. Kirkens bevaringstilstand er god. Den gamle kirkesti løber endnu gennem landskabet ned til landsbyen, hvor der er eksempler på både velbevarede huse og huse, der er medtaget af manglende vedligehold og ombygninger. Turistfaciliteterne i landsbyens vestlige ende, med campingplads, ferielejligheder og hotel, har ændret denne ende af landsbyen tydeligt.
Sårbarhedsvurdering
Det oprindelige bymiljø trues af ombygninger/ forandringer af de enkelte ejendomme. En del af husene bruges i dag som ferieboliger, det kan på den ene side sikre husenes renovering og på den anden side betyde, at husene ombygges til ukendelighed. Eftersom både kirken, Højkro og den gamle skole er fredede bygninger og i god stand, er de ikke specielt sårbare.
Afgrænsning
Afgrænsningen omfatter mod nord Emmerlev Kirke og Højkro, derfra omfatter afgrænsningen selve kirkestien ned til landsbyen, og her er grænsen mod nord gårdenes og husenes omgivelser. Mod syd og vest følges Emmerlev Dige, der afgrænser den marsk, som oprindelig udgjorde en del af livsgrundlaget for Emmerlevs befolkning.
Notater
Lancewaddatabasen. Trap: Danmark bind X,2. Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn, Århus 1975. Danmarks Kirker XXI. Kulturarvsstyrelsens oversigt over fredede bygninger. Videofilm om Højkro, produceret af folkloristen Karsten Biering.
Hovedtræk
Generelt:
Emmerlev er en langstrakt geestrandsbebyggelse, der ligger som en vejby på den sydlige kant af Hjerpsted Bakkeø med mange spredte småhuse og færre store gårde, som er bygget i egnens typiske byggeskik. Emmerlev er et godt eksempel på en traditionel bebyggelses samspil med et karakteristisk landskab, idet landsbyen ligger på geestranden med direkte adgang - og udsyn -til det oprindelige marskområde (i dag inddiget) lige syd for randbebyggelsen. Nord for vejen ligger den fredede Emmerlev skole. Beboelseshuset, opført 1857, er fredet. I en nyere sidefløj er der i dag lejrskole. Fra landsbyen fører en gammel kirkesti op til Emmerlev Kirke og Højkro. Denne del af kulturmiljøet rummer den klassiske kombination af kirke og kro. Emmerlev Kirke ligger markant og højt i landskabet ved vejen mellem Sdr. Sejerslev og Højer med et vidt udsyn over Vadehavet. Øst for kirken ligger Højkro, som er opført ca. 1780 (I KUAS fredningsundersøgelse står der 1670). Kroen fremstår som en typisk vestslesvigsk bygning med bevaret kørestald. På den østlige side af vejen er der bevaret et aftægtshus, der i dag bruges som anneks. Kroens beliggenhed med vejtræer (lindetræer) langs facaden og tæt på kirken gør denne del af kulturmiljøet til et enestående og meget autentisk sted.
Naturgrundlag:
Emmerlev landsby befinder sig i et område af Hjerpsted Bakkeø med stærkt vekslende jordbundsarter, der varierer fra moræneler til marskklæg og mose- eller kærjorder i lavningerne. Der findes mod nord og nordvest også områder dækket af fygesand. Emmerlev Klev vest for bebyggelsen er en ca. 13 m høj klintkyst, der er i stadig nedbrydning, og i hvis friske profiler bakkeøens geologiske udvikling kan forfølges.
Landskab:
Emmerlev er sammen med Nr. og Sdr. Sejerslev et eksempel på, hvordan bebyggelsen følger kanten mellem græsnings- og pløjeland. Kirken, der ved sin isolerede beliggenhed også førhen tjente som sømærke, hænger ikke sammen med selve Emmerlev-bebyggelsen, men er placeret mellem bebyggelsesenhederne sammen med kroen. Dens placering er ganske speciel og noget, man ikke ser så ofte på egnen. Kirken er forbundet med landsbyen ved en gammel kirkesti. Området falder mod syd og sydvest ned mod de inddigede marskenge, mens det mod nord og nordøst er lidt højere. Alt i alt findes der nærmest ingen træer i Emmerlev, og fra vestenden af Emmerlevbebyggelsen har man en storslået udsigt over Vadehavet, der her på grund af den høje klint virker meget anderledes end resten af Vadehavskysten.
Kulturhistorie:
Bebyggelsen Emmerlev nævnes første gang 1292, delvist udskiftet 1770, ageren først i 1774. Søfart og fiskeri har spillet en stor rolle i Emmerlev. Fiskeriet foregik ved, at man med hestevogn kørte ud på vaden og satte garn ved ebbetid. Ved næste ebbe kunne man så hente fangsten ind på samme måde. I dag er der ingen spor efter fiskeriet og søfarten. Emmerlev var også udskibningssted for okser i 1600-1700-tallet, da der var stor studeeksport fra egnen til Holland. Som ballast medbragte skibene stykgods, bl.a. hollandske fliser, som der har været mange af i gårdene og husene i Emmerlev, der ofte var præget af god velstand. Højkro har oprindelig også haft landbrug. Der har hørt omkring 100 tønder land til kroen.
Arkitektur:
Flere af husene i Emmerlev er velbevarede, andre kraftigt ombyggede. Emmerlevvej 20, den gamle skole fra 1857, er fredet. Emmerlev Kirkes skib er romansk og opført af granitkvadre og en smule tuf. Allerede i senromansk tid blev kirken forlænget mod øst med et smallere korparti. I alt findes fire gotiske tilbygninger. Tårn og trappehus er blytækket, mens sakristiet er tegldækket. De øvrige tilbygninger har skifertag. Højkro er en smuk, egnskarakteristisk og velproportioneret bygning med fine detaljer som kvist over indgangen og profileret træværk både ind- og udvendig samt stråtag.. En nyere fløj mod nord fra o. 1900 rummer salen.