Egebæk-Hviding Station

Bærende bevaringsværdier

Den bærende bevaringsværdi udgøres af Amtssygehusets geografiske og arkitektoniske enhed, der er dannet af sygehusets behov gennem tiderne, og hvis basis udgøres monumentalt af stationsbygningen.

Sammenhæng med

Stationerne i Esbjerg (se kulturmiljø nr. 12) og Tønder (nr. 58), Sct. Josephs Hospital (nr. 14), Spangsbjerg Hospital (nr. 15), Sygehuset i Tønder (nr. 61).

Bevaringstilstand:

Det samlede miljø er godt bevaret, dog er der sket frasalg.

Sårbarhedsvurdering

Den største trussel mod det samlede miljø er risikoen for at sygehuset nedlægges. Nye funktioner og eventuelt flere ejere vil kunne medføre, at sammenhængen bliver brudt.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger det nuværende hospitalsområde, dog inkluderes frasolgte bygningsområder.

Notater

Generelt

I 1887 byggedes Nordeuropas længste banegård, der lå på grænsen mellem Tyskland og Danmark. Efter Genforeningen overgik stationen og de øvrige jernbanebygninger til Statshospital, og senere ud- og ombygninger har skabt et fint kulturmiljø, der emmer af historie. Afgrænsningen udgøres af hospitalsområdet, indenfor hvilket størsteparten af institutionens liv blev levet, og hvor stationens arkitektur har sat sit præg.

Naturgrundlag

Stationen ligger på flad hedeslette, sandsynligvis opstået ved senglaciale smeltevandsaflejringer.

Landskab

Området er præget af den intense udnyttelse, landskabet er erstattet af haveanlæg og bebyggelse.

Kulturhistorie

Efter jernbanen fra Bramming til Ribe blev bygget 1875, var overvejelserne om en fortsættelse sydpå blevet aktuel. Da man fra tysk side i 1881 besluttede at føre jernbanen frem til Hviding, fremsattes dansk forslag om strækningen fra Ribe til Vester Vedsted (Egebæk). På grund af den politiske situation (provisorietiden) kunne loven ikke vedtages, og C. F. Tietgen byggede derfor banen som privatperson. Den åbnede 1887. Stationerne, den danske og den tyske, udgjorde tilsammen datidens længste station i Nordeuropa. Efter Genforeningen 1920 mistede den store station sin berettigelse, og da der manglede et sindsygehospital i det sønderjyske, blev stationen i 1923 til Statshospitalet i Vester Vedsted, der også er blevet kaldt Psykiatrisk Hospital i Hviding og i 2006 hedder Amtssygehuset ved Ribe. Senere tilkom et statshospital i Augustenborg. I Ribe fandtes siden 1907 institutionen Ribelund, der blev oprettet for at huse åndssvage. Som Statshospital var Amtssygehuset ved Ribe indrettet som sit eget samfund, hvor langt de fleste funktioner klaredes indenfor murene. Da tiderne ændrede sig, åbnedes institutionen mod samfundet, en række funktioner blev opgivet, og bygningerne indrettedes i tidens ånd med langt bedre livsbetingelser. Alle disse ændringer har afspejlet sig på forskellig vis i bygningsmassen.

Arkitektur

Bygningsmæssigt er Amtssygehuset præget først og fremmest af stationen og de øvrige bygninger fra den tid. De to stationer blev bygget som hinandens spejlbillede og kun små detaljer fortæller om forskellen, f.eks. materialet på soklen. Staionerne er tegnet af DSB's arkitekt Thomas Arboe og senere tilpasset det nye formål. Nye bygninger er tilkommet efter behov, og de er på udmærket vis tilpasset den eksisterende bygningsgmasse og –struktur, som f.eks. røde sten og fritliggende bygninger.