Brøns landsby

Bærende bevaringsværdier

Kirken er meget vigtig med den centrale beliggenhed lige ved det gamle vadested. Den ses tydeligst, når man ser den rejse sig over de smukke engarealer ved Brøns Å, som ligger lige syd for kirken. Byen ligger som en vejby langs den øst-vest gående vej med den ældste bydel tættest ved kirken. Kroen ligger i den nordlige ende af by ud mod hovedvejen. Længst mod øst ligger Brøns Mølle, som er et vigtigt sted med mølle, mølledam og skov ved siden af .

Sammenhæng med

Andre geestlandsbyer som Øster- og Vesterende Ballum, Hjerpsted og Møgeltønder.

Bevaringstilstand

Kirken er meget velbevaret, bystrukturen, der er meget blandet, består af den ældre bydel nærmest kirken, hvor der er en del velbevarede huse, og en nyere del af byen (fra o. 1900) øst for hovedvejen, beliggende langs vejen mod øst.

Sårbarhedsvurdering

Kirkens sårbarhed ringe. Den voldsomme trafik på Hovedvej 11 præger landsbyen og har ligesom delt byen midt over. Nye parcelhuskvarterer præger den østlige del af byen og slører byens oprindelige struktur.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger byens grænse langs nordøst-, nord- og vestsiden. Mod syd følger afgrænsningen Brøns Å. Mod øst medtages Brøns Mølle og Mølledam.

Notater

Danmarks Kirker XXI. Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Lancewaddatabasen. Trap: Danmark bind 5. H.E.Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen.

Generelt

Brøns landsby ligger på geesten nord for den lavning, hvori Brøns Å løber. Brøns har fra gammel tid været tingsted, og kirkens størrelse vidner om stedets betydning. Brøns Kirke ligger direkte ved det gamle overgangssted ved Brøns Å. Det er en af Danmarks mest interessante tufstenkirker, der er ikke mindre end 48 m lang. Landsbyen er beliggende ved et gammelt vade- eller brosted over Brøns å ved geestranden ned til marsken. Lidt sydøst for byen ligger Brøns Mølle med mølledammen, der blev tørlagt 1871 og genetableret 1971 (forsøgsdambrug).

Naturgrundlag

Brøns befinder sig på geesten og ligger direkte ved de fede enge omkring lavningen ved Brøns Å. Geesten er her delt i to tunger, hvorimellem åen flyder, og består af ret lave, udjævnede knolde, og den yderste del er dækket af marsk. Jorderne i området er altså dels marsk, dels geest, hvorved overgangen mellem de to slags naturformer foregår nærmest umærkeligt.

Landskab

Selve landsbyen Brøns og dens omegn er præget af de store gårde, der ligger her på geesten i det åbne landskab. Kirkens størrelse og de større veje, der fører igennem Brøns, vidner om den samlende trafikale funktion, landsbyen har haft. Ellers er det landbrugsjorden, der dominerer, der ses ingen naturlig højere bevoksning. Syd og sydøst for landsbyen findes lidt plantning, men den hindrer ikke den vide udsigt.

Kulturhistorie

Landsbyen nævnes første gang 1231, kæret udskiftet 1747, ager m.m. 1768-1781, fælled og eng 1793. Landsbyen har været et trafikalt betydningsfuldt sted, idet den ligger, hvor Ribe-Tøndervejen krydser en anden gammel vejlinie, som fra Gram fører frem til Vadehavet ud for Brøns. Møllen nævnes første gang 1579; men der har formentlig været mølle på stedet længe før. Møller Lydik Jacobsen (1835-1927) var meget aktiv i forbindelse med egnens økonomiske liv, nationalt og kirkeligt arbejde. Han startede i 1881 et plantningsarbejde syd for møllen, i dag Brøns skov. Den vestlige længdebane blev anlagt øst for byen i 1887, hvilket betød, at udviklingen herefter især skete i byens østlige del. I byen står to mindesten for henholdsvis faldne slesvigere i træfningen i Brøns under den første slesvigske krig 22. januar 1849 og en sten rejst til minde om både Genforeningen 1920 og Befrielsen 1945.

Arkitektur

Kirken er opført af to omgange: Først apsis og kor i 1200-1225, derefter skibet omkring 1250. En sekskantet tagrytter er fornyet 1651, men den hører formodentligt til det oprindelige kirkeanlæg. I dag står kirken hvidkalket og er tækket med blytag. Kirken er meget stor, Danmarks længste landsbykirke med et karakteristisk og meget stort tårn med tørning-lensk spir, der kan ses på lang afstand. Den gamle præstegård er en smuk hvidkalket bygning, markant beliggende ved ådalen. Huset er stråtækt og i typisk vestslesvigsk byggestil. Den nye præstegård, der ligger på østsiden af Ribe Landevej, er opført i Bedre Byggeskik. Meget velbevaret. Byens ældste del ligger omkring kirken, her findes gode eksempler på vestslesvigsk byggeskik fra 1700-1800-tallet. Bebyggelsens oprindelige struktur sløres af nyere parcelhusbyggeri. Den østlige ende af byen har stationsbypræg med mange typiske eksempler på byggeri fra o. 1900 (Jugendstiltræk). Vandmøllens eksisterende bygninger er opført i begyndelsen af 1800-tallet og ombygget til det nuværende ydre i 1900-tallets begyndelse. Omkring 1930 blev de to møllehjul erstattet af turbiner, der dog i dag er væk. Møllebygningerne er grundmurede og med eternittag.