Ballummarsken med Misthusum
Beskrivelser
Bærende bevaringsværdier
De synlige spor i landskabet af landsbyen Misthusum med værfter, hvorpå der flere steder endnu ses den såkaldte fedding, som brugtes til opsamling af regnvand. Sommerdiget og det fredede Markmandshus.
Sammenhæng med
Værftsbebyggelser Ved Åen og i Højer og Møgeltønder Kog.
Bevaringstilstand
Området fremtræder i forbindelse med værfter, sommerdige og åløb meget velbevaret. I dag udnyttes dele af Ballummarsken til græsarealer, byg- og rapsafgrøder.
Sårbarhedsvurdering
Den ændrede brug af marsken har betydning for områdets hidtidige karakter og den måde, det i dag generelt fremstår på. Allerede i dag er almindelig pløjning i området ved at ødelægge det klæglag, der beskytter den middelalderlige bebyggelse. Effektiviseringen og intensiveringen af landbruget med andre afgrøder end vedvarende græs betyder ændringer af engarealerne. Nygravning af kanaler, oppløjning af det gamle grøblerende-system og opfyldning af gamle vandhuller forstyrrer den oprindelige struktur, og større stald- og ladebygninger slører udsigten til og karakteren af de oprindelige bebyggelser på geestranden syd for engene.
Afgrænsning
Mod nord følges Astrup Banke og geestranden ved den vestlige del af Hjemsted Banke, derefter følges matrikelgrænsen langs sydsiden af gårdene i Hjemsted, mod vest følger afgrænsningen Brede Ås oprindelige linie ("Den døde arm"), mod syd og øst følges dels afgrænsningen mod Ballum Østerende kulturmiljø, dels geestranden ind mod Mjolden.
Notater
Trap: Danmark bd. X,2. Det sønderjyske Landbrugs Historie II, 2003. Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegninger. T.R. Kristensen: Arkæologiske udgravninger langs den sønderjyske vestkyst, Haderslev 2003. L.S. Madsen: Undersøgelse af værfter i den danske marsk, Sønderjysk månedsskrift 1997. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslevs hjemmeside vedr. Vadehavsundersøgelser.
Hovedtræk
Generelt
Det udpegede kulturmiljø afspejler de oprindelige levevilkår i marsken. Her ligger værfterne, hvor landsbyen Misthusum tidligere lå. Af Misthusum findes der i dag kun rester af de oprindelige otte værfter, der ligger som små forhøjninger i landskabet. Desuden ligger resterne af det nord/syd gående sommerdige umiddelbart vest for værfterne langs Brede Ås oprindelige udløb. Hele området udgør sammen med Markmandshuset og Den svorne Vej en enestående helhed.
Naturgrundlag
Naturgrundlaget udgøres af Ballummarsken, der oprindelig lå ubeskyttet ud mod Vadehavet mellem bakkeøen ved Astrup og Hjerpsted Bakkeø mod syd. Herigennem løb dels Bredeåen, der i forbindelse med anlægget af Ballum-Astrup Dige og Ballum Sluse under 1. Verdenskrig fik ændret sit løb. I dag udgør det oprindelige åløb kun en "død" arm i nord-sydgående retning. Området gennemstrømmes desuden af Røgelstrømmen. I forbindelse med Ballummarskens afvanding er området i dag gennemskåret af afvandingsgrøfter og kanaler.
Landskab
Ligegyldigt om man ser Ballummarsken fra Hjemsted Banke i nord, fra Ballum-Astrupdiget i vest eller fra geestkanten ved Ballum Østerende/Vesterende i syd opleves Ballummarsken som et smukt og frodigt landskab. Det er en grøn flade, der kun gennemskæres af afvandingskanaler og vandløb, og hvor de gamle, nu forladte værfter og det bevarede sommerdige langs østsiden af Brede Åss gamle løb bryder fladen
Kulturhistorie
Den lille landsby Misthusum lå vest for Skærbæk, tæt ved Brede Ås udmunding i Ballummarsken. Bebyggelsen kan føres tilbage til starten af 1200-tallet (det forladte værft Gammel Værres datering). På et tidspunkt boede 13 familier på de otte værfter, der var beskyttet mod havet af et sommerdige. Da man i 2001 undersøgte sommerdiget, kunne man konstatere, at diget var opført i én arbejdsgang og ikke forhøjet sidenhen. Man mener, at sommerdiget er opført i 1400-tallet. Det er meget tydeligt i landskabet i dag. Der er meget, der tyder på, at diget udgør en del af et længere digeforløb langs Brede Å, idet der både i området nord for vejen til Rømødæmningen og i området sydøst for det bevarede sommerdige over mod Mjolden er rester af tilsvarende diger. Udgravninger af det sydligste værft, Gammel Værre, viste, at man i perioden mellem 1200 og 1400 havde været nødt til at hæve værftet adskillige gange, således at topfladen nåede op på i alt 4 m. Det kan kun forklares ved, at middelvandstanden generelt må være steget op til 1,5 m i denne periode. Efter stormfloden i 1362 lå landsbyen øde hen. I 1394 blev denne øde jord givet til Ribekannikerne, og i 1417 lod bispen genopbygge fire af marskgårdene lidt sydligere. Ved denne lejlighed blev jorderne formodentlig igen opdyrkede. Stormfloderne i 1634 og 1720 gjorde det endeligt af med landsbyen, i 1634 druknede 44 mennesker. Resten af beboerne begyndte at flytte ind på den højereliggende geest efter 1720. Den sidste familie forlod stedet i 1814. Kun markmandens hus på toppen af det nordligste værft blev brugt af markmanden eller byhyrden, der skulle holde øje med de græssende kreaturer. Markmandshuset fra 1810 er var opført af byggemateriale fra de øvrige værfter. Huset nedbrændte 1990, men blev genopført. Fredet 1991. Markmandshuset blev brugt til o. 1900; men der var markmænd i Ballummarsken helt til o. 1970, hvor de blev afløst af elektriske hegn og firhjulstrækkere. Fra Hjemstedvej og forbi Markmandshuset løber en vej, der kaldes ”Den svorne vej”. Sagnet siger, at navnet opstod, fordi Misthusum og Skærbæk lå i strid om retten til vejen. Sagen kom for retten, hvor dommeren af beboerne fra Misthusum krævede, at de skulle stå på vejen og sværge, at de stod på egen jord. Disse havde fyldt jord i træskoene og svor derfor med sindsro, selvom de vidste, at det ikke var sandt, bortset fra én, der ikke ville sværge falsk. Bortset fra ham kom alle bønderne ulykkeligt af dage. I den sydlige del af området ligger de rekonstruerede bevandingsmøller.
Arkitektur
Markmandshuset er opført i mørke teglsten, der stammer fra de nedbrudte gårde i Misthusum. Bygningen er stråtækt og har kun et par små vinduer og en enkelt indgangsdør mod øst. Huset indeholder kun ét rum.