Ballum-Astrup Dige, Ballum Sluse og Ballum Slusekro

Bærende bevaringsværdier

Diget, slusen og kroen har en bærende værdi på grund af den tidsmæssige og brugsmæssige samhørighed, som de repræsenterer. Diget og slusen vidner om vestsønderjydernes årtusindlange kamp mod havet.

Sammenhæng med

Ballum Enge, Brede Å, Østerende Ballum, Vesterende Ballum, Bådsbøl Ballum.

Bevaringstilstand

Bevaringstilstanden er god. Slusekroen er meget velholdt og fremtræder meget original, bortset fra at den gamle kørestald er omdannet til festlokale, og at de oprindelige vinduer er erstattet med plastikvinduer. Slusen og diget holdes i god stand af slusemesteren og digelaget, som er et folkevalgt lodsejerlav, hvor også kystinspektoratet og (indtil 1.1.2007) amtet / kommunen (efter 1.1.2007) er repræsenteret. Diget vedligeholdes ved, at det afgræsses af får, der fjernes flodskarn og skader udbedres. Der foretages halvårlige digesyn, hvorved digelaget sikrer, at forholdene omkring diget og slusen altid er i orden.

Sårbarhedsvurdering

Kulturmiljøet har stor landskabsmæssig og visuel betydning. Kroen er arkitektonisk en meget vigtig og velbevaret bygning, der ligger som en fremtrædende faktor i det flade landskab. Det er meget væsentligt, at kroen bevarer sin oprindelige skikkelse og ikke udvides eller forandres. Kulturmiljøet vil være sårbart overfor enhver form for landskabsmæssig eller bebyggelsesmæssig forandring - en udvikling der dog må anses for usandsynlig pga. stedets beliggenhed på og ved diget.

Afgrænsning

Kulturmiljøet omfatter Slusekroens matrikel, Østerende-Ballum, Ballum Ejerlav, ejendomsnummer 00075-7. Afgrænsningen følger hele vejen rundt matrikelgrænsen, der mod syd udgøres af en afvandingsgrøft og går op over diget. Mod vest følger afgrænsningen matrikelgrænsen over vaden ca. 100 m vest for digekronen, mod nord følger grænsen igen en afvandingsgrøft på nordsiden af Brede Ås udløb gennem slusen, og mod øst følger afgrænsningen Kystvejen.

Notater

Trap: Danmark: bind X,2, Nina Fabricius og Peter Dragsbo: Ballum - et sogn ved Vadehavet. Kresten Jensen: Vesterhavsdiget fra Ballum til Astrup, Esbjerg 1914. Deichinspektor Hinrichs: Die Bedeichung der Bredeau-Niederung, Husum 1919. Peter Dragsbo: Mellem regionalisme og nationalisme, Ballum Slusekro og den slesvigske "hjemstavnsstil". I: Bjarne Stoklund (red.): Kulturens nationalisering, København 1999

Generelt

Ballum Sluse og Slusekro ligger ved Ballum-Astrupdiget 3 km syd for Rømødæmningen, ved kystvejen mellem dæmningen og Ballum. Kroen ligger meget synligt med sine røde murstensbygninger og rødt tegltag, der kan ses langvejs fra i det flade marsklandskab. Kulturmiljøet kendetegnes ved, at alle tre elementer er opført inden for få år under første verdenskrig. Diget er anlagt som beskyttelse af den bagved liggende marsk, slusen regulerer vandstand og kroen er bl.a. også opført som slusemesterbolig.

Naturgrundlag

Kysten ved Ballum sluse er typisk marskkyst. Det meste af marskområdet består imidlertid af norddelen af Hjerpsted bakkeø, hvis største højder til dels når 12 m. Området afvandes af Brede Å og et andet mindre vandløb. Mod vest skråner landet ud til kystklinten og mod nord ud til marsken. Skrænten ud mod marskfladerne varierer med en højde på mellem 6-8 m og markerer overgangshorisonten. Jordbundsforholdene er bestemt af fordelingen mellem marsk og geest, den ret sandede geestjord er dog til dels blandet med mere frugtbare jorder. Til dels rager små aflejringer af flyvesand op over resten af området.

Landskab

Man kan i landskabet omkring Ballum Sluse iagttage alle de elementer, der hører til Vadehavskysten: Selve Vaden, ny og inddiget marsk samt selve diget. Idet området er meget tyndt befolket og ubebygget, giver det et vidt udsyn i alle retninger. Slusekroen er den eneste bebyggelse i området. Slusen, der blev opført under digebyggeriet i 1914, ligger i havdiget og afvander området. Ved slusen er kysten beskyttet af havdiget og forlandet. Landskabet er kendetegnet ved vid udsigt i alle retninger over et landskab, der er gennemtrukket af kanaler og digegrøfter, og som deler landskabet op i de karakteristiske, rektangulære landbrugsområder/fenner. Fra marsken kan man se op mod geestranden, hvor en silo og enkelte vindmøller rager op, og går man op på slusen, kan man få udsyn til Rømø og Rømødæmningen. Området bærer præg af fygning og stærk blæst, det ses især på vegetationen, der hovedsagelig findes i mindre hegn i nærheden af gårdene, Den regulerede Brede Å ligesom maser sig vej gennem bakkeøerne for til sidst at blive ført ud i Vadehavet gennem Ballum Sluse.

Kulturhistorie

Diget og slusen: Digelaget for Ballum-Astrupdiget blev nedsat i 1914 for at løse det århundredlange problem med beskyttelsen af Ballummarsken. Der blev afholdt licitation i 1914, og derefter blev digebyggeriet sat i gang. Der var dog store problemer, dels pga. stormfloder, dels pga. 1. Verdenskrig, som betød mangel på arbejdskraft. Der blev indforskrevet franske og russiske krigsfanger til arbejdet. De boede i en barak ved diget. I 1919 var byggeriet færdigt, og slusen blev færdiggjort. Kroen: Sammen med slusen skulle der opføres en slusemesterbolig, og man besluttede allerede i 1914 at kombinere slusemesterjobbet med krovirksomhed, idet det samtidig gav digelaget et mødested. Digelaget afholder stadig sine møder i den såkaldte digelagsstue. Desuden blev der ovenpå i kroen indrettet tre gæsteværelser. Kroen, der stadig ejes af digelaget, var frem til 1993 afholdskro, sådan som digelaget fra begyndelsen havde bestemt det. Fra 1993 blev kroen bortforpagtet, og har i dag spiritusbevilling. Øvrig kulturhistorie: Allerede i slutningen af 1700-tallet var det på tale at bygge dige for at beskytte Ballummarsken. I forbindelse med udskiftningen i 1830’erne var der ulemper pga. det manglende dige, og i de yderste enge var nye anlæg som veje, broer og bevandingsmøller ubeskyttede ved højvande og stormfloder. Man havde anlagt et par sommerdiger, som dog ikke var tilstrækkelige; men efter en stormflod i 1904 tog den nye landråd Rogge i Tønder fat på digeplanerne. Yderligere to stormfloder i henholdsvis 1909 og 1911 satte fart i tingene, og lokalt var det den senere digegreve Kresten Jensen, der fik sat gang i forhandlingerne. Foruden krovirksomheden fik slusemesteren også ret til to fenner til græsning, have samt fiskeret i Brede Å. Fra 1786 foregik færgefarten fra Bådsbøl-Ballum til Rømø. Omkring år 1900 sejlede man med motorfærge fra Brohovedet nord for den nuværende dæmning; men senere flyttede færgeruten tilbage til Bådsbøl-Ballum, indtil den efter genforeningen i 1920 blev henlagt til den nybyggede Ballum Sluse, hvor der var blevet anlagt en anløbsbro. Herfra fortsatte færgefarten til Rømø fra 1923, indtil dæmningen blev indviet i 1948. I denne periode, hvor bilismen vandt frem, blev kørestalden tidstypisk nok efterhånden mere brugt til "opstaldning" af biler, når turister og andet godtfolk skulle til Rømø.

Arkitektur

Ballum Slusekro er et meget smukt eksempel på den hjemstavnsstil, som vandt frem i begyndelsen af 1900-tallet, i Danmark under betegnelsen Bedre Byggeskik. I den form, som man finder i Slusekroen, er der klare spor af vestslesvigsk byggetradition. Kroen blev opført i 1915 i mørkerøde mursten og med hvidsprossede vinduer og tegltage. Midt over facaden er der en to-fags gavlkvist, og krostuen er på østsiden forsynet med en karnap, der tydeligvis er inspireret af Tønders karnapper. Kroen blev tegnet af ingeniør Hinrichs fra Ditmarsken, der også stod for dige- og slusebyggeriet.