Uniscrap

Fiskerihavnsgade 6, Københavns Kommune

Uniscrap er en landsdækkende miljø- og genbrugsvirksomhed, der håndterer en række forskellige typer affald fra industri og kommuner. Virksomheden har ca. 180 ansatte fordelt på 20 afdelinger. Hovedkontoret ligger i Københavns Sydhavn.

Afdelingen i Sydhavnen blev grundlagt i 1858 som firmaet Petersen og Albeck. Firmaet havde oprindelig til huse i en lagerbygning (nedrevet 1967) øst for den nuværende hovedbygning. Virksomheden skrottede bl.a. skibe og DSBs udtjente tog.

Bygninger og anlæg

Hovedbygningen ligger på en grund i Københavns Sydhavn omgivet af store dynger skrot. Bygningen, der er tegnet af arkitekt G.B. Hagen og opført i 1918-20, fungerer som lager og administration.

Af de tre etager er den øverste, inklusive en høj kvist, udført i udmuret bindingsværk, mens de to nederste er i murværk beklædt med store granitsten. Både for- og bagside domineres af tre store portlignende døre. På bagsiden findes desuden en læsserampe i en stor del af bygningens bredde.

I begge husets gavle er der tilbygninger, som ligeledes er beklædt med natursten. På det sydøstlige hjørne er der i førstesals højde bygget en lille karnap på. Også den er beklædt med natursten og har et trekantet tag, der deler sig i to små "tårne". Chefen havde sit kontor i forbindelse med karnappen og kunne herfra overskue hele pladsen.

Hovedbygningen har overalt høje, let svungne tegltage og småsprossede vinduer.

Virksomheden har eget jernbanespor, som stadig bruges lejlighedsvis. Sammen med kajanlægget har sporet været afgørende for, at virksomheden kunne modtage skrot og afsende de adskilte metaller.

Arkiv

Uniscrap har selv et mindre billed- og genstandsarkiv. Desuden er der materiale i Københavns Kommunes byggesagsarkiv.

Vurdering

Uniscrap har stor kulturhistorisk betydning som repræsentant for en lang række industrivirksomheder i Sydhavnen. Samtidig repræsenterer anlægget historien om industrisamfundets materielle forbrugscyklus. Der er i både konkret og symbolsk forstand tale om endestationen for store dele af industrisamfundets produkter.

Hovedbygningen har høj arkitektonisk værdi. Den har typiske nationalromantiske træk og ligner mere et borgerhus end en traditionel industribygning. Tegl, granit og bindingsværk spiller en betydelig rolle i bygningens formsprog, der signalerer robusthed, tyngde og soliditet.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.