Nivaagaard Teglværk
Teglværksvej 23, Nivå, Fredensborg Kommune
På det nedlagte Nivaagaard Teglværk findes Danmarks – og formentlig – verdens ældste bevarede ringovn. Den blev taget i brug i 1870.
Teglværket er grundlagt i 1701 af Frederik 4.'s dronning Louise, som skulle bruge tegl til en restaurering af det daværende Hirschholm Slot i Hørsholm. Værket havde skiftende ejere indtil 1859, da det blev overtaget af konsul Alfred Hage i forbindelse med hans køb af den nærliggende Nivaagaard.
I 1840'erne steg efterspørgslen efter mursten, tagsten og drænrør kraftigt, og teglproduktionen, hvis historie går tilbage til middelalderen, udviklede sig til en egentlig industri. I områder med velegnede lerforekomster lå teglværkerne tæt, bl.a. omkring Flensborg Fjord og ved Øresundskysten i Nordsjælland.
Nivaagaard Teglværk lå godt i forhold til København, hvor der i anden halvdel af 1800-tallet blev bygget på højtryk. Teglværket blev et af landets mest moderne. I 1857 indførtes en dampmaskine til at ælte leret, og i 1870 stod en ny ringovn færdig.
Denne nye type teglværksovn var i 1858 blevet patenteret af tyskerne Licht og Hoffmann. Ringovnens konstruktion gjorde det muligt at brænde kontinuerligt, hvilket betød øget produktion og nedsat brændselsforbrug. Ved brændingen vandrede ilden rundt imellem en række ovnkamre, således at man kunne hente færdigbrændte sten ud og fylde rå sten ind i de kamre, der var længst væk fra ilden. Det var et stort fremskridt i forhold til de ældre ovne, som måtte afkøles efter hver brænding.
Nivaagaards ringovn var i funktion indtil 1967, da den blev erstattet af en fuldautomatisk tunnelovn. Teglværket lukkede endeligt i 1981. Den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn overtog anlægget i 1984, og året efter blev ringovnen fredet.
Bygninger og anlæg
Nivaagaards Teglværks ringovn er cirkulær og har en diameter på 38 meter. I midten af ovnen rejser den 38 meter høje skorsten sig. Den ringformede ovntunnel består af 15 kamre, der hver kan rumme 21.000 sten. På ovnloftet var der desuden indrettet et tørreri, som udnyttede overskudsvarmen fra ovnen til at tørre teglstenene før brændingen.
Teglværkets smedje er bevaret, og den selvejende institution har desuden genopført en tørrelade, som stammer fra det nærliggende Karlebo Teglværk.
Nord for teglværket ligger tre store og flere mindre søer som vidnesbyrd om den omfattende lergravning. Flere steder i området kan man endvidere finde rester af en smalsporet bane, som blev anvendt til transport både af ler fra gravene og af færdige produkter til udskibningshavnen i Nivå og senere til kystbanestationen.
Arkiv
Der eksisterer et stort arkivmateriale dels i Nivaagaards Godsarkiv, dels i Karlebo Lokalhistoriske Arkiv.
Vurdering
Nivaagaard Teglværks ringovn står som en iøjnefaldende repræsentant for den danske teglværksindustri, der i løbet af 1800-tallet udviklede sig til en betydningsfuld branche. Ringovnen var blandt de syv første i Norden af denne nye epokegørende type. Den er samtidig Danmarks – sandsynligvis verdens – ældste bevarede.
Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Frederiksborg Amt.